Brugen af biomasse udgør en væsentlig del af den danske CO2-reduktion. Men afbrænding af træ sender også CO2 op i atmosfæren. Kritikerne advarer om, at træ udleder halvanden gang mere CO2 end kul for at lave den samme mængde energi
Danmark skal være et fyrtårn for resten af verden på klimaområdet. Vi kan bryste os af, at have reduceret udledningen af CO2 fra ca. 91.000 ton i 1996 til knap 48.000 ton i 2017.
Spørgsmålet er bare, om vi har så meget at blære os med.
En væsentlig del af faldet i CO2-udledningen skyldes, at danske kraftværker har udskiftet kul med biomasse. Men selv om biomasse, typisk træflis, ikke skal tælles med i CO2-regnskabet, er det langt fra CO2-neutralt.
Som Klimarådet skrev sidste år i en rapport:
“Biomasse regnes officielt som vedvarende, CO2-neutral energi på trods af, at der kommer CO2 op af skorstenen, når biomasse brændes af. CO2-neutraliteten begrundes med, at den udledte CO2 optages i de nye træer, der vokser op i stedet for de træer, der er blevet fældet og brændt af. Men de fældede træer genplantes ikke altid, og selv hvis de gør, kan der gå mange år, før al den udledte CO2 er blevet optaget igen”.
Klimarådet peger dog på, at der findes biomasse, som udleder mindre CO2, såsom restprodukter fra skovdrift og savværker og eller træer, der hurtigt vokser op igen. Men Klimarådet vurderer selv, at Danmark bruger for meget biomasse. Som rådet skriver:
”Danmark brugte i 2016 næsten tre gange så meget biomasse pr. indbygger, som det globale, bæredygtige potentiale, der sikrer at skovenes vigtige rolle som kulstoflager ikke sættes over styr. Og Danmarks forbrug af biomasse ser kun ud til at vokse frem mod 2020. Dermed kan Danmark vanskeligt udgøre et foregangsland for resten af verden på dette område”.
“Danmark brugte i 2016 næsten tre gange så meget biomasse pr. indbygger, som det globale, bæredygtige potentiale”
Klimarådet i rapport i 2018
Vrøvl om bæredygtighed
Meget af den biomasse, der bruges på kraftværkerne, er importeret træflis fra de baltiske lande, Rusland og Sverige. Og det er ikke en lille del af det danske energiforbrug, som kommer herfra. Ifølge Klimarådet udgør vedvarende energi nu 31 procent af den danske energiproduktion. Heraf udgør fast biomasse som brænde, træpiller, træflis og halm 16 procent-point. Vindmøller udgør kun 7 procent.
Forsvaret for biomasse lyder, at når der brændes et træ af som biomasse, bliver der plantet et nyt. På den måde går klimaregnskabet i nul. Men den påstand er yderst tvivlsom.
En artikel i Weekendavisen kalder det ”vrøvl i nærmest industrielt omfang”, at de klimagasser, som udledes ved at bruge biomasse, vender direkte tilbage til det naturlige kredsløb. Artiklen citerer en gruppe forskere, som i Nature Communications har skrevet en artikel under overskriften ”Europas direktiv om vedvarende energi kan true globale skove”.
Forskerne kalder det ”komplet ubegribeligt og destruktivt” at man ikke tæller udledning af CO2 fra afbrændingen af biomasse med i CO2-regnskabet. Det eneste, der tælles med, er dieselforbruget til træfældning og transport, hvilket forskerne finder helt skørt:
”Kun at medregne klimagasser fra produktionen af bioenergi svarer til at medregne klimagasserne fra de maskiner, der bliver anvendt til kulproduktionen, men ikke fra afbrændingen af kullet,” skriver de.
”Et umoralsk fyrtårn”
Artiklen i Weekendavisen er skrevet af den norske journalist Jon Hustad. Overskriften er Det (u)moralske fyrtårn. Pointen er, at en stor del af den danske CO2-reduktion er fiktiv:
”Hvis man brænder træ og kul på en effektiv måde, udleder træ omtrent halvanden gang mere CO2 end kul for at producere en kilowatt og omtrent tre gange så meget som naturgas (…) Hvis Danmark i stedet for træer og biomasse havde benyttet kul til at få den samme mængde energi, ville de officielle udledningstal være gået gennem taget,” skriver Jon Hustad.
Ifølge den norske journalist, er der stor begejstring i Norge over den nye danske regerings meget ambitiøse klimamålsætning om 70 procents CO2-reduktion inden 2030. Men Norge selv ser skeptisk på anvendelsen af biomasse. En rapport fra det norske klima- og forureningsdirektorat har om konsekvenserne skrevet:
”Fældning af skov og anvendelsen af træ til at erstatte fossilt kulstof giver en lang periode med øgede koncentrationer af klimagasser i atmosfæren. Tilbagebetalingstiden er beregnet til 90 år og er sandsynligvis væsentligt længere ved permanent forøget skovning sammenlignet med dagens niveau”.
”Fældning af skov og anvendelsen af træ til at erstatte fossilt kulstof giver en lang periode med øgede koncentrationer af klimagasser i atmosfæren”
Det norske klima- og forureningsdirektorat i rapport, i følge Weekendavisen
Noah: Spin om biomasse
Herhjemme er der også kritik af brugen af biomasse. Miljøorganisationen Noah kalder det spin, når træflis og træpiller kaldes CO2-neutralt:
”Som udgangspunkt antager man, at når et træ bliver fældet, er der et nyt, der vokser op. Og vupti, må afbrænding af træflis og træpiller være CO2-neutralt. Glemt er, at det kan tage flere hundrede år, før de nye træer og jordbunden har opsamlet lige så meget CO2 fra atmosfæren, som der blev udledt ved afbrændingen. At det kan tage så lang tid, skyldes bl.a. at når træer og grene bliver fjernet fra en skov, binder jordbunden ikke lige så meget kulstof, som den ellers ville have gjort. Der bliver også færre næringsstoffer til skovens fortsatte vækst,” skrev Jacob Sørensen fra Noah i en kronik i Ingeniøren i 2017.
Danmark er det land i EU, der har den største andel af importeret biomasse i forhold til det samlede energiforbrug. Et nyt EU-direktiv om vedvarende energi opstiller nye fælles bæredygtighedskriterier for anvendelse af biomasse. Men forskerne i Nature Communications frygter, at direktivet, der vil gøre det lettere at handle med biomasse, vil skrue yderligere op for forbruget:
”Resultatet kan blive et forbrug af skov svarende til hele Europas skovhøst og en forøgelse af karbon i luften i mange årtier og EU vil endda kunne ende med at blive et farligt globalt forbillede,” skriver forskerne, ifølge Weekendavisen.
”Alt i alt vil udskiftningen af fossil energi med træmasse sandsynlighed føre til to-tre gange så meget karbon i atmosfæren i 2050 pr. gigajoule af endelig energi,” skriver de.
Det sidste kan i følge Weekendavisen oversættes til, at afbrænding af træmasse vil sende 200-300 procent mere CO2 ud i atmosfæren pr. kilowatt, sammenlignet med kul.
Dansk Energi: Fake news om biomasse
Kritikken i Weekendavisen afvises dog som “fake news” i et indlæg fra brancheforeningen Dansk Energi. Kristine Grunnet, der er branchechef for vedvarende energi i Dansk Energi, skriver i denne uges udgave af Weekendavisen:
“Det er hovedrystende og helt ude i skoven, når Hustad påstår, at flis og træpiller, som udgør biomasse, skader klimaet og er værre end kul. Faktum er, at biomasse gør byerne i Danmark fri af kul, som er det sorteste af alle brændsler (…) Med genplantning optager skovene den CO2, der er blevet udledt ved at afbrænde træpiller og flis (…)”.
I følge Kristine Grunnet bruger danske kraftværker bæredygtig biomasse som affaldstræ og rester, der ikke kan bruges til andre formål.
“Fakta er, at den biomasse, som de danske kraftværker bruger, har en positiv klimaeffekt og spiller en afgørende rolle i at sende fossile brændsler på pension,” skriver hun.
