Corona: Hver fjerde indlagte har udenlandsk baggrund

0
3571
Et testcenter ved Aalborg Kaserne, fotograferet i april 2020. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

26 procent af alle, der har været indlagt på sygehuset på grund af corona, har anden etnisk baggrund end dansk – og andelen er stigende. Det viser et svar fra udlændinge- og integrationsministeren til DFs sundhedsordfører Liselott Blixt

Personer med udenlandsk baggrund fylder godt op blandt de patienter, som behandles for corona/covid-19 på danske sygehuse. Siden marts har i alt 5052 personer været indlagt med corona i Danmark, og af disse har 1329 personer haft anden etnisk baggrund end dansk.

Det oplyser udlændinge- og integrationsminster Mattias Tesfaye (S) i et svar til Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt.

Ikke-etniske danskeres andel af corona-indlæggelserne svarer til 26 procent. Til sammenligning udgør indvandrere og deres efterkommere 14 procent af befolkningen i Danmark.

57 procent udlændinge i august

De ikke-etniske danskeres andel er steget måned for måned, siden de første coronapatienter blev indlagt i marts. Dengang var andelen 16 procent, i april var den 19 procent og i maj 27 procent. I november, som er den senest opgjorte måned, var 36 procent af de indlagte personer med anden etnisk baggrund end dansk.

En enkelt måned stikker ud. Det var i august, hvor 57 procent af de corona-indlagte havde udenlandsk baggrund. Det var den måned, hvor der var et stort udbrud af smitte blandt polske slagteriarbejdere på Danish Crowns slagteri i Ringsted og et stort smitteudbrud i det somaliske miljø i Aarhus.

Udviklingen i antallet af indlagte kan ses her (Kilde: Udlændinge- Integrationsministeriet):

Det fremgår ikke af svaret fra udlændinge- og integrationsministeren, præcis hvilken etnisk baggrund, de indlagte har haft. Det kan, som Berlingske skriver, være polske slagteriarbejdere såvel som personer med oprindelse i Mellemøsten.

Men Liselott Blixt har også bedt om en redegørelse for smitteudviklingen i de fem vestegnskommuner Albertslund, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk, der har en høj andel af indvandrere. Dét svar viser, at andelen af coronasmittede på Vestegnen har ligget over landsgennemsnittet både i foråret og det meste af efteråret.

Forskellen kan ses i denne grafik fra Udlændinge- og Integrationsministeriet:

Fra slutningen af oktober begyndte smitten at falde på Vestegnen. Det forklares af udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye med, at der pr. 2. november blev indført skærpede restriktioner på og omkring Vestegnen.

Fra midten af november er smitten igen begyndt at stige. Det er sket i takt med, at smitten generelt er steget i hovedstadsområdet, skriver Mattias Tesfaye.

Hvor meget har Vestegnens høje smittet kostet?

Liselott Blixt har også spurgt ministeren, hvad coronasmitten på den københavnske vestegn har kostet statskassen i udgifter til sundhedsvæsenet, sammenlignet med andre dele af landet. Dét spørgsmål kan ministeren ikke svare på:

”Der foreligger ikke konkrete opgørelse af udgifter forbundet med corona-smittede personer i forskellige områder/kommuner i Danmark,” skriver Mattias Tesfaye – og fortsætter:

“Endvidere vil det være forbundet med stor usikkerhed at beregne de isolerede udgifter til corona-smitten i forskellige områder/kommuner i Danmark, da en række andre faktorer vil kunne påvirke tallene. Herunder kan fx nævnes befolkningstæthed i den enkelte kommune samt andelen i kommunen med jobtilknytning til brancher, hvor man er mere udsat for smitte”.