Christian skrev om sortes racisme mod hvide i USA – og fik sine indlæg fjernet af Facebook

0
3823
Christian Frei med sine forældre under turen til USA i 2001, som han skrev om på Facebook.

Grotesk censurering, mener Christian Frei, som fik fjernet opslag af Facebook om sine oplevelser i et sort kvarter i USA

Opdateret med kort kommentar fra Facebook:

52 minutter. Så lang tid fik et opslag om sortes racisme mod hvide i USA lov at ligge på Facebook. Så blev det fjernet af Facebook med den begrundelse, at det overtræder Facebooks regler om hadefuld retorik.

Grotesk, mener forfatteren bag opslaget, Christian Frei. Han er til daglig medlemssekretær for Dansk Folkeparti på Christiansborg, og han er målløs over, at hans beretning om en tur til USA i 2001, hvor hans forældre blev udsat for forskelsbehandling og truende adfærd i et sort distrikt i Washington DC, åbenbart var for stærk kost for Facebook.

”Facebook accepterer ikke, hvis racismen begås af sorte imod hvide – og at man tilmed skriver en beretning om det. Jeg er simpelthen målløs,” skriver Christian Frei selv på Facebook.

Fjernet to gange

Faktisk er opslaget, som kan læses i bunden af denne artikel, blevet fjernet to gange. For da det første gang blev pillet af, ændrede Christian et enkelt ord i sin beretning, som han gættede på kunne være problemet. I en beskrivelse af, hvordan hans far i 40 minutter blev ignoreret af en sort kvinde i billetsalget på en busstation, skrev han ”negeren” om kvinden. Da opslaget blev fjernet, gættede han på, at det var dét ord, der havde fået Facebooks alarmklokker til at ringe. Men det var det åbenbart ikke. For selv om Christian i sin nye beretning kaldte kvinden for ”damen”, gik der kun 52 minutter. Så fik han en besked fra Facebook med ordlyden “Your post goes against our Community Standars on hate speech and insults” – Dit indlæg er i strid med vores standarder for hadudtalelser og fornærmelser.

Facebooks besked til Christian.

”Det var altså ikke på grund ordet neger. Det var selve beretningen, der var for meget for Facebook,” siger Christian Frei.

Han er adopteret fra Sri Lanka og selv mørk i huden. Derfor har han selv oplevet at blive kaldt neger og har et temmelig afslappet forhold til ordet.

”Hvorfor skulle jeg ikke bruge det ord? Vi har jo ytringsfrihed. Men jeg ved godt det er kontroversielt, så derfor fjernede jeg ordet og lagde opslaget på igen. Men det var altså ikke nok,” siger han.

Chrstian fotograferet for Capitol Hill under sit besøg med forældrene i Washington.

Folketingsmedlemmer må gerne

Efter at Christian Frei fik sit opslag fjernet fra Facebook, har Pernille Bendixen, der pt. sidder i Folketinget for Dansk Folkeparti, delt Christians historie på Facebook. Hendes opslag er ikke blevet fjernet, og det skyldes formentlig, at Facebook for nylig besluttede, at folketingsmedlemmer skal have større frihed til at ytre sig end almindelige brugere. Det var en beslutning, som Facebooks nordiske afdeling traf i januar, efter at række debattører havde fået fjernet deres profiler, fordi de havde delt opslag om den britiske højrefløjsaktivist Tommy Robinson.

Dengang undrede DFs Marie Krarup sig over, at hendes opslag fik lov at stå, mens eksempelvis Trykkefrihedsselskabets formand Aia Fog fik slettet sin Facebook-profil. Men det var der altså en god grund til. Facebooks nordiske kommunikationschef Peter Münster kunne således fortælle i Berlingske, at Facebook havde besluttet at give folketingsmedlemmer friere tøjler:

”Vi er som udgangspunkt en platform, der vil gå langt for at beskytte ytringsfriheden som en kerneværdi, samtidig med at vi vejer den bestræbelse op mod folks sikkerhed og beskyttelse mod hadefulde ytringer. Men vi er også en platform, der har en dyb respekt for demokratiske processer, og det betyder, at vi har justeret måden, vi håndhæver vore regler på. I denne konkrete situation betyder det, at vi giver personer, der er valgt til Folketinget, større råderum til at omtale Tommy Robinson på vores platform end almindelige brugere,” sagde Peter Münster.

Pernille Bendixens opslag på Facebook. “Vi skal IKKE fortie sandheden, del derfor gerne dette opslag så vi kan komme FBs censur til livs!,” skriver hun.

“Det er Stasi om igen”

Christian Frei har tidligere holdt en længere pause fra Facebook, fordi han var træt at Facebooks debatkultur, og den nye oplevelse har kun bekræftet ham i, at Facebook har et problematisk forhold til ytringsfrihed og demokratisk debat.

”Det er ukonstruktivt, hvis debatten kun må gå en vej, og det er også problematisk, at jeg ikke kan få nogen forklaring på, at mit indlæg bliver fjernet. Det er jo Stasi om igen,” siger Christian Frei

Ditoverblik har bedt Martin Ruby, Head of Public Policy for Facebook i Norden, Holland og Belgien, om en forklaring. I en sms skriver han:

“Der er nogle der er ved at se på sagen, i første omgang blev opslaget nedtaget pga den konkrete sprogbrug. Jeg ved endnu ikke om det også var tilfældet i anden ombæring”.

Her kan du læse det opslag, som Christian Frei fik fjernet af Facebook:

“Om der findes racisme i USA?! Også i den grad!”

Af Christian Frei:

Om der findes racisme i USA?!
Også i den grad!
Jeg har selv oplevet det på kloshold!

I 2001 besøgte mine forældre og jeg for første gang min mors familie i Portland, Maine i USA. Ved samme lejlighed gjorde vi stop i både New York og Washington. -En tur vi havde glædet os til i lang tid.
I Washington havde vi bestemt os for, at tage Greyhoundbussen til N.Y., da vi havde læst os frem til, at det skulle være en seværdig og udmærket måde at rejse dertil på.
Da vi ankom til det sted, hvor busbilletterne skulle købes, lagde vi godt mærke til, hvor mange sorte, der tilsyneladende benyttede sig af denne busstrækning.
Faktisk var mine forældre de eneste med lys hudfarve på stationen.
Min far gjorde, som han altid har gjort siden jeg var barn, når vi skulle have billetter til et eller andet; han stillede sig tålmodigt op i den lange kø og ventede.
Der var stort set kun sorte i køen og damen, som sad forenden af køen, bag en skænk, og solgte billetterne, var ligeledes sort.
En stor overvægtig afro-amerikaner i midt 50’erne, vil jeg tro..
I mellemtiden fandt min mor og jeg os en bænk, hvor vi satte os og ventede på far.
Og vi ventede…. og ventede…
Der skulle gå omkring 45 minutter, førend min far kom noget slukøret tilbage til os, selvom at han underligt nok havde stået forrest i køen i noget tid.

“Damen vil åbenbart ikke sælge billetter til mig” sagde han forundret.

Min far har altid troet på det bedste i folk. Han er med andre ord godheden selv, og tror ofte det samme om andre mennesker.
Det var tydeligt at se, at han var noget forvirret over situationen og ikke anede, hvad der foregik -eller hvad han havde gjort forkert.

Fra bænken hvor jeg sad, kunne jeg se, at billetdamen var i fuld færd med at sælge billetter til resten af køen.
“Far, kom! Følg med mig” sagde jeg.
Og så gik jeg målrettet uden om køen og direkte op til negeren bag disken.
“We need tree tickets right now. My dad has been waiting in this line for more than 40 minuttes for his turn. And guess what – it’s his turn. NOW!”

Da damen kunne se, at jeg var temmelig anspændt og godt træt af at vente -og ikke mindst over hendes behandling af min far, solgte hun os billetterne, dog uden overhovedet at kigge mig i øjnene en eneste gang.

Der var ingen tvivl om, at hun bevidst havde undladt at ekspedere far, fordi han var hvid.

Da vi endelig ankom til Washington, ville vi slå smutvej igennem et nabolag. Men hvad vi ikke vidste var, at det var et sort nabolag, vi tilsyneladende befandt os i.
De sad, som man ser det på film, på trapperne foran deres huse, og lavede ikke ret meget andet end at sidde og stirre.
Da vi kom gående forbi et af husene, rejste to af dem sig pludselig op og begyndte at råbe ad os.

Da de råbte i munden på hinanden, var det svært at høre præcis, hvad der blev sagt, men det var tydeligt, at de råbte af mine forældre og antastede dem, fordi de var hvide.
“Er det mon os, de taler til? Har de mon brug for hjælp?” spurgte mine forældre på en godtroende dansk måde.
“I skal bare kigge ligeud og så går vi. Hurtigt. Kom nu!” sagde jeg, mens jeg satte tempoet op og nærmest endte i løb.

Vi har ofte talt om, hvad der mon kunne have været sket, hvis mine forældre, i deres gode tro, havde henvendt sig til dem. Eller hvis de havde været alene tilstede.
Men det er en tanke, jeg på ingen måder har lyst til at bevæge mig længere ud af..

Jo, der findes racisme i USA. Selvfølgelig gør der det!
Forskellen mellem hvide og sorte er bare, at hvides beretninger om racisme preller af på medier, myndigheder og politikere, som var det en regndråbe mod en nano-paraply.
Er ofret derimod en sort person, ja så er fanden løs i Laksegade og hele USA sættes i en tsunami af brand..

Naturligvis..
Jamen selvfølgelig da!
Det er jo logik for burhøns!