Byrådsmedlemmer fra Enhedslisten vil udvande håndtrykskrav

0
742
Håndtrykket er blevet en obligatorisk del af den ceremoni, som følger med at få statsborgerskab.

Enhedslisten i Horsens foreslår, at der skal være både en mand og en kvinde tilstede ved ceremonien for nye statsborgere, så muslimer selv kan vælge, hvilket køn de vil trykke i hånden. DFs  tidligere udlændingeordfører Martin Henriksen opfordrer alle kommunale DFere til at forhindre, at venstrefløjen udvander håndtrykskravet

Når grundlovsceremonien for nye statsborgere er på dagsorden mandag aften i Horsens byråd, er det med en lille finte fra Enhedslisten. Venstrefløjspartiet er stor modstander af det håndtryks-krav, som VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti fik vedtaget før valget, og i et forsøg på at udvande kravet, stiller Enhedslisten i Horsens forslag om, at der ved ceremonien skal være to repræsentanter til stede fra kommunen – en for hvert køn.

Som det hedder i Enhedslistens forslag:

”Derudover vil der være yderligere en repræsentant for Byrådet til stede af andet køn end det byrådsmedlem, der er på vielsesvagtplanen. Deltagere i grundlovsceremonien kan frit vælge, hvilken repræsentant man giver håndtryk”.

Med andre ord mener Enhedslisten, at en muslimsk mand, der ikke vil trykke en kvinde i hånden, skal kunne vælge en mand – og at en kvinde, der ikke vil trykke en mand i hånden, skal kunne vælge en kvinde.

Martin Henriksen: Hold øje, DFere

Forslaget fra Horsens får Dansk Folkepartis tidligere udlændingeordfører Martin Henriksen til at sende en opfordring til DFs byrådsmedlemmer over hele landet:

”De skal være opmærksomme på, at venstrefløjen vil forsøge at udvande loven, når den skal udmøntes. Derfor er det vigtigt, at de står fast og appellerer til de øvrige borgerlige partier og til socialdemokraterne. For det Enhedslisten vil gøre, er et knæfald for de mest ortodokse muslimer,” siger Martin Henriksen, der er blevet gjort opmærksom på sagen af DFs byrådsgruppe i Horsens.

“Det Enhedslisten vil gøre, er et knæfald for de mest ortodokse muslimer”

Martin Henriksen (DF), tidl. udlændingeordfører

Det var Martin Henriksen, der som udlændingeordfører bragte håndtrykket op i de afsluttende forhandlinger om den nye indfødsretslov. Regeringen ønskede at lave en grundlovsceremoni ude i kommunerne. Det forslag var DF med på, men Martin Henriksen vidste fra lignende ceremonier i andre lande, at der kunne opstå situationer, hvor muslimer af religiøse årsager ikke ville give hånd. Derfor foreslog han, at det blev skrevet ind i loven, at det var en betingelse for at få statsborgerskab, at man ville give hånd til kommunens repræsentant.

Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Foto: Steen Brogaard

”Man vil kunne finde de mest hardcore islamister, som vil kunne opfylde alle formelle krav til et statsborgerskab, men som vil nægte at give hånd. De skal ikke kunne få statsborgerskab,” sagde Martin Henriksen dengang til ditOverblik.

De øvrige partiers ordførere var efter noget betænkningstid enige. Også socialdemokratiets indfødsretsordfører Astrid Krag. Men siden valgte socialdemokratiet at stemme gult til lovforslaget, dvs. at partiet undlod at stemme.

Vil tage hensyn til kritiske borgmestre 

Håndtryks-kravet har været voldsomt kritiseret af en række socialdemokratiske borgmestre, og den nye udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har endnu ikke besluttet, om det skal fortsætte. Han vil først rundt og se, hvordan grundlovsceremonierne fungerer ude i kommunerne, skrev han forleden i et svar til Folketinget.

”For mig lyder det som om ministeren vil tage hensyn til de socialdemokratiske borgmestre, der er kritiske. Det siger noget om hvor stor uenighed, der stadig er på udlændingeområdet. Og det viser, at Socialdemokratiet reelt ikke står det sted i udlændingepolitikken, som de siger, de gør. Derfor er det også vigtigt at være meget opmærksomme på, hvad der sker ude i kommunerne,” siger Martin Henriksen.

Han tilføjer, at ”det er lidt pudsigt, at Enhedslisten går op i religiøse ritualer”:

”Som gammelt socialistisk parti bryder de sig historisk ikke om religioner, men når det så gælder hensyntagen til muslimer, ser det åbenbart noget andet”.