Senterpartiet og Sosialistisk Venstreparti vil have revurderet det norske samarbejde med EU efter Brexit. ”Jeg forstår godt, de vil vristes fri af EU-domstolens klør,” siger DFs Morten Messerschmidt
Mens danske EU-tilhængere har travlt med at tale Storbritanniens Brexit-aftale med EU ned, så vækker aftalen interesse i Norge.
Her slår to partier til lyd for, at Norge skal udskifte sin nuværende EØS-aftale med en aftale a la Storbritannien, som har adgang til det indre marked men ikke længere er underlagt EU’s love og regler.
Senterpartiet og Sosialistisk Venstreparti mener, at Norge vil være bedre tjent med en britisk model end den EØS-aftale, som Norge, Island og Liechtenstein har med EU.
EØS gør Norge til en del af EU’s indre marked. Men den betyder også, at nordmændene er underlagt EU’s regler og love på området. Regler, som de ikke har indflydelse på, fordi de ikke er medlem af EU.
”Briternes nye Brexit-aftale beviser, at nye handelsaftaler med EU er mulige. Den aktualiserer Norges behov for at revurdere EØS-aftalen,” siger den parlamentariske leder for Senterpartiet, Marit Arnstad, til avisen Klassekampen, ifølge Information.
”Briternes nye Brexit-aftale beviser, at nye handelsaftaler med EU er mulige”
Marit Arnstad, parlamentariske leder for Senterpartiet, til Klassekampen. Kilde: Information
Slipper for EU-domstolen
Brexitaftalen betyder, at Storbritannien modsat Norge ikke er underlagt Den Europæiske Domstol på handelsområdet. Uoverenstemmelser skal afgøres ved uafhængige domstole.
“De er ikke længere underlagt EU’s overhøjhed (EU-Domstolen, red.) og skal ikke længere godtage enhver EU-lovgivning i al fremtid, som vi skal,« siger lederen af Sosialistisk Venstrepartis EØS-udvalg, Heming Olaussen, til Klassekampen, i følge Information.
Dansk Folkepartis EU-ordfører Morten Messerschmidt forstår de to norske partier. Han ville ”uden at blinke” vælge Storbritanniens aftale med EU fremfor Norges EØS-aftale.
”Briterne tager enormt meget suverænitet tilbage med deres aftale, og det kommer til at gøre en kæmpe forskel, at de ikke længere underlagt EU-domstolen. EU-domstolen er det helt store problem. Den er kendt for sin aktivisme og er den institution, som har rykket flest milepæle i forhold til magten mellem nationalstaterne og EU,” siger Morten Messerschmidt til ditOverblik.
Messerschmidt: Overraskende hurtigt
Han finder meldingerne fra Norge ”meget interessante” men er overrasket over, at de kommer så hurtigt.
”Det er superfedt, at der er lande, der nu lader sig inspirere af den aftale, briterne har indgået, og som ønsker at blive vristet fri af EU-domstolens klør. Det er præcist dét, jeg havde regnet med ville ske. Men jeg havde troet, at der ville gå et stykke tid først, fordi folk lige ville se, at Storbritannien ikke synker ned i Atlanterhavet, fordi de forlader EU, men at de tværtimod kommer til at blomstre,” siger Morten Messerschmidt.
Stine Bosse: En tynd aftale
Mens Messerschmidt forstår den norske interesse for Brexit, så er landsformanden for Europabevægelsen, Stine Bosse, ikke overraskende uforstående. Skal man tro hende, vil det ikke kunne betale sig at skifte EØS ud med en Brexit-lignende aftale for Norge.
“I virkeligheden er det en ret tynd aftale (Brexitaftalen, red.). Og lukker man den op, så skal Storbritannien fortsat respektere utrolig mange af EU’s regler. Det står blandt andet tydeligt, at toldfriheden kræver, at Storbritannien opfylder alle reglerne,” siger hun til Information.
I følge Bosse har Storbritannien udsigt til en masse ekstra bureaukrati og meget mindre indflydelse:
“Storbritannien har måttet opgive store dele af deres indflydelse for at sidde med nogle toldmuligheder, that’s it. Alle andre steder har de sat sig selv helt uden for døren”.
Messerschmidt: Det rene snak fra Bosse
Morten Messerschmidt kalder Bosses udtalelser for ”det rene snak”:
”Stine Bosse er sat i verden for som en anden ypperstepræst at tale EU op. Det er klart, at hun slår syv kors for sig, når nogen taler om at få en aftale som Storbritannien med EU. Men det er det rene snak, at det skulle blive mere besværligt for briterne at komme ind på det europæiske marked. Gå ned i et dansk supermarked og se, hvor mange varer der er på hylderne, som er produceret i ikke-EU-lande. Så selvfølgelig bliver det heller ikke mere besværligt at få britiske varer på hylderne,” siger Morten Messerschmidt.
