Curlingbørn bliver til curlingteenagere, som bliver til curlingvoksne. Hvis børn skal blive i stand til at håndtere modstand, skal de turde få en skramme i ny og næ, skriver regionsrådsmedlem og DFUer Ole Revsgaard Andersen
Af Ole Revsgaard Andersen, Regionsrådsmedlem i Region Midtjylland og medlem af Dansk folkepartis ungdom, Hovedgaden 25, 7632 Hampen,
tlf: 22 31 04 22
Målet med at ”opdrage” vores børn, og siden at sende dem igennem skolesystemet er vel, at få et stærkt, selvstændigt og ordenligt menneske ud på den anden side. Det har vi generelt klaret ganske fint her til lands igennem årene, men i nyere tid er en foruroligende udvikling fundet sted. ”CURLINGFORÆLDRE!” et begreb som blev kastet rundt for nogle år tilbage, og som man tilsyneladende kunne finde enighed om var noget skidt. Derfor ved jeg også godt at nogle vil mene, at dette indlæg blot er en gentagelse af fordums tid.
Desværre er problemet bare blevet værre, og det er blandt andet fordi curlingbørnene blev curlingteenagere, og siden til curlingvoksne.
Unge voksne der i dag ikke ved hvad de vil stille op med deres liv, og som ikke kan håndtere bare en smule modstand da deres forældre aldrig lod dem opleve den modstand. Men som ikke desto mindre er nået en alder, hvor de er begyndt at få indflydelse på en verden, hvor din evne til netop at håndtere modstand og til at tage en chance, er nogle vigtigste indikatorer på succes.
Om end det er sat lidt på spidsen så ser man det oftere og oftere, et af de mere markante resultater heraf er måske krænkelseskulturen. Hvor en højlydt del af min egen generation forsøger at pakke sig selv og hinanden ind i en stor kollektiv vatkugle, af politisk korrekthed og safespaces. Disse unge forsøger velsagtens at tage den beskyttelse de havde i barndommen og videreføre den ind i voksenlivet. Dette gør i midlertidig mere skade end det gør gavn.
Og hvorfor så det, er det ikke netop vores pligt som forældre og samfund at beskytte vore borgere?
– Jo det er det, men det kan også blive for meget.
Der findes et begreb kaldet antiskrøbelig. Skrøbelige ting går i stykker, hvis de udsættes for noget, mens antiskrøbelige ting går i stykker hvis de ikke udsættes for noget.
Et meget håndgribeligt eksempel herpå er vores muskler og knogler, bliver de ikke trænede bliver de små og svage. Det samme gælder for vores psyke den skal nemlig trænes og holdes ved lige, ligesom resten af kroppen.
Vi gør altså vore børn en bjørnetjeneste, hvis vi bliver for påpasselige med dem, og i forlængelse også vores samfund når de børn skal ud og tage fat. Børn skal udfordres på ideer og tanker, og de skal lære at tænke kritisk, derfor skal vi turde sætte rammer, stille krav og udfordre vore børn, også selvom de kan få en skramme af det i ny og næ, for der kommer et stærkere menneske ud på den anden side.
“Vi gør altså vore børn en bjørnetjeneste, hvis vi bliver for påpasselige med dem”
