Et flertal i Europaparlamentet stemte onsdag ja til at indlede en såkaldt artikel 7-sag mod Ungarn, som anklages for brud på EU’s grundlæggende værdier. Dansk Folkepartis gruppeformand parlamentet, Anders Vistisen, kalder afstemningen usaglig og forklarer her hvorfor DFs tre medlemmer stemte nej
Af Steen Trolle
Hvorfor går Dansk Folkeparti imod flertallet i Europaparlamentet, som fordømmer Ungarn for groft at overtræde EU’s grundlæggende værdier, såsom respekt for demokrati, retsstat og menneskerettigheder?
ditOverblik har fanget Dansk Folkepartis gruppeformand Anders Vistisen, som er tilbage i Danmark efter ugens afstemninger i Europaparlamentet i Strasbourg. Det var her, 448 medlemmer af Europarlamentet onsdag stemte for at indlede en såkaldte artikel 7-sag mod Ungarn, som i yderste konsekvens kan føre til, at Ungarn får frataget sin stemmeret i EU.
Baggrunden er en rapport fra det hollandske parlamentsmedlem Judith Sargentin. Hun beskylder Ungarn med premierminister Victor Orban i spidsen for bl.a. korruption, undertrykkelse af pressefriheden, hemmelig overvågning og manglende ligestilling. Men Dansk Folkepartis tre medlemmer stemte imod – sammen med 194 andre europaparlamentarikere.
Usaglig proces
Anders Vistisen, hvorfor stemte du imod at indlede en paragraf 7-sag?
”Primært fordi vi mener, at det ikke er sagligt begrundet. Man behandler ikke Ungarn på samme måde som andre lande med de samme problemer. Der er masser af lande i EU som har demokratiske standarder og korruptionsproblemer, som er under danske standarder. Men dem gør man ikke noget ved. Det her er politisk motiveret på grund af Ungarns modstand mod flygtningekvoter og åbne grænser”.
Hvilke andre lande har samme problemer?
”Europa parlamentets formand har vært ude at sige det samme – at det underligt, at man for eksempel ikke har kørt en sag mod Spanien, hvor der blev grebet meget hårdt til værks overfor fredelige, katalonske demonstranter, og hvor man har skudt mod migrantskibe.
Vi ser også en kæmpe folkelig opstand i øjeblikket i Rumænien, hvor den liberal-socialdemokratiske regering beskyldes for korruption, nepotisme og for forskelsbehandling af mindretal.
På Malta er en regeringskritisk journalist blevet myrdet, og i Tjekkiet efterforskes regeringslederen for misbrug af EU-midler.
Så der er masser af lande, man kan tage fat på, hvis EU gerne vil lege politibetjent. Men det bliver skruen uden ende. Når man f.eks. kritiserer Polen for at udskifte ledelsen i det nationale public service-medie, så kan man rette samme beskyldning mod Danmark, hvor regeringen har udskiftet bestyrelsen i TV2”.
“Der er masser af lande, man kan tage fat på, hvis EU gerne vil lege politibetjent. Men det bliver skruen uden ende”
Politisk rapport
Men du går også ind for demokrati, retsstat og menneskerettigheder. Er du så ikke bekymret over udviklingen i Ungarn?
”Problemet med den rapport, der ligger til grund for den her sag, er, at det jo ikke er en objektiv rapport. Det er en rapport, der er lavet af Victor Orbans kritikere. Jeg siger ikke, at der ikke er problemer i Ungarn. Men her har politikere siddet og fundet ud af, hvad de synes er galt i Ungarn. Det svarer til, at et flertal i Folketinget laver en rapport om, hvad de synes der er galt på Grønland”.
Skulle man så have lavet uvildig undersøgelse?
”Så længe der er frie valg, og ungarerne har valgt Orban, så skal man passe meget på med at blande sig udefra. Det eneste man opnår ved denne sag, er at styrke Orban og hans tilhængere. Det bekræfter retorikken fra Orbans side om, at EU blander sig i Ungarns indre anliggender”.
Hvordan skal man reagere på udviklingen i Ungarn?
”Vi advarede mod at tage de øst- og centraleuropæiske lande med i EU, fordi vi ikke mente, at de var klar til det, hverken økonomisk eller i forhold til korruptionsniveauer. Det er lidt hyklerisk at komme nu og sige, at man ikke vidste, at der er problemer. Nu har man taget dem med ind i klubben, og så må man acceptere at de har et andet syn på tingene. Jeg tror, vi skyder os selv i foden, hvis vi lader EU gå ind og bedømme, hvad der er demokratisk og ikke-demokratiske standarder”.
“Det er lidt hyklerisk at komme nu og sige, at man ikke vidste, at der er problemer i Ungarn”
EU skal ikke overrule folket
Judith Sargentins rapport taler om censur af pressen, som ikke uhindret kan udføre sit arbejde. Bør EU ikke fordømme det?
”Jeg synes da som udgangspunkt er problem. Men Ungarn er stadig et demokrati. Der var valgobservatører i Ungarn, som efter det seneste valg sagde, at tingene gik fair til.
I forhold til medier, ser vi også mediekoncentrationer i lande som Italien og Storbritannien, ja, også i Danmark, hvilket også kan være en indskrænkning af pressefriheden. Vi skal selvfølgelig være bekymret over indskrænkninger i pressefrihed, men jeg tror bare ikke, at det er noget man kan løse på europæisk plan”.
Hvad skulle EU så gøre i stedet?
”Som udgangspunkt er der ikke noget der tyder på, at Victor Orban ikke har opbakning til sin politik i den ungarske befolkning. Han er ved at gennemføre det program, han er genvalgt på, og jeg tror det er meget, meget farligt, hvis man fra EU’s side tror, at man kan gå ind og overrule det, folk har stemt. Man må være meget forsigtigt, og så må man tro på, at demokratiet over tid har sin styrke og vil regulere disse ting”.
“Politisk totalteater”
Anders Vistisen kalder afstemningen i Europa Parlamentet for et slag i luften. Hvis den skal ende med, at Ungarn får frataget sin stemmeret, skal der være enstemmighed blandt medlemslandene, og Polen har allerede meddelt, at man ikke kan bakke kritikken af ungarerne op.
”Så det er helt urealistisk, at sagen kan ende der,” siger Anders Vistisen.
Til gengæld kan sagen ende med den absurde situation, at Ungarn klager over brud på Europaparlamentets egne demokratiske principper. Der kræves nemlig 2/3 flertal, hvis parlamentet skal indlede en artikel 7-sag. Men der var kun 2/3 flertal i ja/nej-stemmer ved onsdagens afstemning. Hvis blanke stemmer var blevet talt med, havde der ikke været det fornødne flertal. Spørgsmålet er nu, om det var en fejl ikke at medregne blanke stemmer.
”Det viser bare, hvilket politisk totalteater, den her sag er,” siger Anders Vistisen.
Victor Orban talte tirsdag i Europaparlamentet, hvor der blev buhet af den ungarske leder. Men europæerne skylder også den ungarske leder en tak, mener Anders Vistisen.
”Ungarn var det eneste land, der kom op med en realistisk løsning under flygtningekrisen i 2015. Ungarn startede en dominoeffekt med grænsekontrol, og det er i høj grad Ungarn og Polen, som har kæmpet imod, at EU indførte et system med tvungen omfordeling af flygtninge,” siger Dansk Folkepartis gruppeformand i Europaparlamentet.
”Ungarn var det eneste land, der kom op med en realistisk løsning under flygtningekrisen i 2015″
BAGGRUND: Anklagerne mod Ungarn
Judith Sargentins rapport indeholder disse kritikpunkter mod Ungarn:
1 Migranter. Ungarn har gjort det ulovligt at hjælpe migranter og flygtninge. Det kan koste op til et års fængsel at hjælpe migranter med at søge asyl eller opholdstilladelse. Der er indført en skat på 25 procent, der rammer bidrag til organisationer, som vurderes at støtte migranter.
2 Pressefrihed. Pressen udsættes for censur og kan ikke uhindret udføre sit arbejde. Det så man blandt andet under 2018-valget, konkluderer OSCE. Ændringer af en såkaldt informationsfrihedslov begrænser retten til adgang til regeringsoplysninger.
3 Korruption. Den europæiske antikorruptionsenhed Olaf har fundet »alvorlige uregelmæssigheder« af flere store gadebelysningskontrakter til et selskab, der blev kontrolleret af den ungarske ministerpræsidents svigersøn.
4 Overvågning. FN’s Menneskerettighedskomité er bekymret for, at Ungarns love om hemmelig overvågning af nationale sikkerhedsmæssige hensyn tillader masseaflytning.
5 Ligestilling. FN’s Menneskerettighedskomité påpeger, at kønsstereotype holdninger dominerer kvinders stilling i Ungarn. Der er eksempler på diskriminerende kommentarer fra politisk valgte mod kvinder, og så beskytter den ungarske straffelov ikke fuldt ud kvindelige ofre for vold i hjemmet.
6 Forfatningen. Ungarns forfatning er blevet ændret seks gange siden 2012. Sargentini-rapporten udtrykker bekymring for ringe gennemsigtighed i processen og manglende involvering af civilsamfundet.
