Tre ud af fem amerikanerne ønsker et opgør med den beskyttelse, som Facebook, Twitter og Google har under amerikansk lov. Kun hver fjerde synes deres privilegier er i orden
Tallene stammer fra analyseinstituttet Rasmussen Reports, der har undersøgt hvordan amerikanerne ser på de store, meningsdannende sociale medier efter at de har udelukket debattører som den tidligere amerikanske præsident Donald Trump. Et overraskende stort antal amerikanere – 59 procent ifølge meningsmålingen – finder, at deres censur skal koste dem deres privilegier. Mindre end halvt så mange – 26 procent – finder det i orden, at de ikke har noget ansvar for deres indhold.
Striden handler om den såkaldte Section 230 i den føderale lovgivning. Efter den har de sociale medier ikke noget ansvar for det indhold, som brugerne lægger op. Med andre ord kan de tjene på at deres brugere lægger provokerende materiale på siderne uden at skulle stå til ansvar.
Lovparagraffen var fra starten i 1996 en del af en særlig lov, der skulle rydde op i pornografi på nettet. Resten af loven er stort set skrottet, fordi den ikke levede op til den amerikanske forfatnings bestemmelser om ytringsfrihed, men det lykkedes de store firmaer at beholde denne særlige bestemmelse.
Trump prøvede
De store selskaber er fanget i deres eget politiske spin. De vil på den ene side lukke ned for debattører, der siger noget om corona, indvandring eller raceforhold, der ikke passer ejerne af Twitter, Facebook eller YouTube. På den anden side er de ikke tvunget til at tage ansvar for alt indholdet.
Hvis de var det, var de nødt til at lave ens regler for alle. Det er altså, hvad et stort flertal blandt vælgerne ønsker. Og der er faktisk også juridiske fortilfælde, hvor de sociale medier er blevet dømt som om de var traditionelle medier med et udgiveransvar.
Mens Donald Trump stadig var præsident – og mens han stadig kunne skrive, hvad han ville på Twitter – ønskede selv et opgør med Section 230. Som mange andre fandt han, at den gav selskaberne alt for megen beskyttelse. Omvendt kunne de gøre hvad de ville uden nogen kunne reagere eller gribe ind.
I en gennemgang af sagen skriver nyhedsbureauet Reuters, at selskaberne er dobbelt beskyttede. Mens mange måske tror, at loven kræver, at de sociale medier er neutrale, så indgår det ikke i Section 230. Men netop selskabernes censur åbner døren for et indgreb.
Indtil det sker, er der gode penge at tjene for selskaberne. Alene Twitters aktier er i øjeblikket 330 milliarder kroner værd, mens Facebooks markedsværdi svarer til 5500 milliarder kroner.
Kilder: Rasmussen Reports, Reuters, New York Times
