Flygtningeadvokat vil bruge medieomtale af to syriske kvinder som argument overfor Flygtningenævnret, siger han til Berlingske. Pia Kjærsgaard: Det undergraver udlændingepolitikken
Artikler og radio-tv-indslag med syriske flygtninge, der kritiserer Assad-regimet, kan bruges som et afgørende argument for, at de ikke skal udvises, selv om de står til at få inddraget deres midlertidige opholdstilladelse.
Berlingske har talt med flygtningeadvokat Niels-Erik Hansen, der repræsenterer to kvindelige studerende fra Syrien. De har begge i forbindelse med deres udvisningssager udtalt sig meget kritisk i medierne om Assad-styret, og denne medieeksponering vil nu blive nu brugt af flygtningeadvokaten overfor Flygtningenævnet.
“Vi skaber ikke et asylmotiv, men i situationer, hvor der er opstået en voldsom opmærksomhed omkring udvisninger, og hvor de her mennesker har udtalt sig om forholdene dernede, vil vi også gøre opmærksom på det i Flygtningenævnet. Jeg opfordrer ikke mine klienter til at gå i medierne, men det er klart, at det kan have en betydning for deres sag,” siger Niels-Erik Hansen til Berlingske.
Begge kvinder kommer fra Damaskus-området, hvor Flygtningenævnet vurderer, at situationen er tilstrækkelig stabil til, at krigsflygtninge, der har haft midlertidig opholdstillaldelse, kan hjemsendes til. Men i følge Niels-Erik Hansen kan det bringe deres liv i fare, at de har udtalt sig om Assad-styret. Den ene af kvinderne har eksempelvis i et interview i Politiken sagt, at hun frygter tortur og at hun til Flygtningenævnet har sagt, at “I sender mig til døden”, hvis hun udvises.
I følge Berlingske fremgår af det af Flygtningenævnets seneste beretning, at der kan lægges vægt på, om en asylansøgeres handlinger har været omtalt i medierne.
Pia Kjærsgaard: Det undergraver udlændingepolitikken
Dansk Folkepartis udlændingeordfører Pia Kjærsgaard siger til Berlingske, at det undergraver udlændingepolitikken, når medieomtale bruges til at påvirke en afgørelse i Flygtningenævnet. Hun genkender fænomenet fra sagen om de 321 statsløse palæstinensere, der i 1992 efter massiv medieomtale, en kirkebesættelse og pres fra protesterende kunstnere og kulturfolk fik asyl via en særlov.
“Det er et helt åbenlyst eksempel på mennesker, som fik lov til at blive, fordi presset var så massivt. De burde aldrig have fået lov – det har vi fået bekræftet,” siger Pia Kjærsgaard til Berlingske.
Læs artiklen i Berlingske: Aya og Faeza står til at skulle forlade Danmark. Nu bringer de og deres advokat et omdiskuteret argument i spil: »Det er sandheden«
