Skærpede kriminalitetskrav i den nye indfødsretslov betyder, at 83 kriminelle udlændinge har fået afslag på dansk statsborgerskab. Men DFs udlændingeordfører Pia Kjærsgaard savner svar fra regeringen om, hvornår de 83 kriminelle udlændinge kan hjemsendes
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) glæder sig over, at 83 kriminelle personer er blevet udelukket fra at få statsborgerskab, takket være skærpede kriminalitetskrav. Det siger han i en pressemeddelelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.
”Danske statsborgerskaber skal ikke deles ud til hvem som helst. Særligt ikke til de personer, der begår alvorlig kriminalitet. Derfor strammede Socialdemokratiet reglerne i 2018 sammen med den daværende regering og DF. De stramninger har med al tydelighed virket. Langt færre kriminelle får statsborgerskab. Det synes jeg, vi skal glæde os over,” siger Mattias Tesfaye.
DF-krav i årevis
Dansk Folkepartis udlændingeordfører Pia Kjærsgaard glæder sig også. Udelukkelsen skyldes nemlig den skærpelse af indfødsretsloven, som Dansk Folkeparti aftalte med VLAK- regeringen og Socialdemokratiet i 2018, efter at DF havde kæmpet for en skærpelse af reglerne i årevis.
Men Pia Kjærsgaard er ikke tilfreds. Hun siger til ditOverblik, at det ikke er nok, at 83 kriminelle ikke har fået statsborgerskab. De 83 skal også hjemsendes.
”Jeg glæder mig selvfølgelig over, at det efter hårdt arbejde igennem ganske mange år er lykkedes at få skærpet reglerne. Men de 83 er jo stadig i Danmark. Skal de ikke ud? Det er jo meget godt, at regeringen bryster sig af, at 83 kriminelle ikke har fået statsborgerskab, men hvad er så næste skridt? Hvad vil regeringen gøre for at få dem hjemsendt? Det savner vi svar på,” siger Pia Kjærsgaard.
Bandekriminalitet og vold
Det skærpede kriminalitetskrav betyder, at udlændinge ikke kan få dansk statsborger, hvis de:
- idømmes en ubetinget fængselsstraf på et år eller derover
- idømmes en ubetinget fængselsstraf på tre måneder eller derover for personfarlig kriminalitet
- idømmes straffe for bl.a. bandekriminalitet, vold mod børn og seksualforbrydelser
DF-præster kæmpede for stramninger
Ifølge Pia Kjærsgaard har Dansk Folkeparti arbejdet for at få skærpet reglerne siden sin start for 25 år siden. Der kom ikke mindst fokus på sagen i 00erne, hvor Søren Krarup og Jesper Langballe arbejdede med indfødsrets- og udlændingespørgsmålet. Siden blev sagen løftet af bl.a. Christian Langballe, der blev formand for Folketingets Indfødsretsudvalget, da han blev valgt ind i Folketinget i 2011.
”Som sædvanlig er det Dansk Folkeparti, der har løftet denne debat gennem alle årene,” siger Pia Kjærsgaard.
