Valgforsker om EU-afstemning: Det bliver meget tæt

0
1160
Ja-partierne skal ikke glæde sig for tidligt, selv om en måling lige nu viser flere ja- end nej-sigere. For der er mange tvivlere. Og tvivlere ender som regel med at stemme nej ved EU-afstemninger. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Måling i Jyllands-Posten og Altinget viser, at flere danskere nu vil sige ja end nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet i EU. Men tvivlergruppen er stor, og tvivlerne ender som regel med at stemme nej til EU-afstemninger

Det bliver meget, meget tæt, når danskerne den 1. juni skal stemme om, hvorvidt de vil afskaffe forsvarsforbeholdet i EU. Det forudsiger en valgforsker overfor Jyllands-Posten.

Lige nu kan ja-siden lune sig ved en ny måling, som Norstat har lavet for Jyllands-Posten og Altinget. Den viser, at der nu er flere, der siger ja til at afskaffe forbeholdet, end der er nej-sigere.

Helt præcist svarer 42 procent ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet i målingen. 30 procent mener, det skal bevares. 28 procent svarer ”ved ikke”.

Norstat-målingen om forsvarsforbeholdet blev lavet første gang i 2019. Dengang var der klart flertal for at bevare forsvarsforbeholdet, nemlig 44 procent. Kun 28 procent ville dengang afskaffe det.

Tingene har altså flyttet sig markant, hvilket formentlig skyldes Ruslands krig mod Ukraine. Men ja-siden skal ikke glæde sig for tidligt.

Mange tvivlere – og de stemmer som regel nej

Derek Beach, professor og forsker i EU og folkeafstemninger ved Aarhus Universitet, peger på, at der er mange tvivlere. Det var der også i målinger forud for folkeafstemningen i 2015 om afskaffelse af retsforbeholdet. Her endte mange af tvivlerne med at stemme nej, hvilket også blev valgets resultat.

Beslutningen om at holde en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet blev truffet af regeringen sammen Radikale Venstre, Venstre, SF og Konservartive, da de fem partier for nylig indgik et såkaldt nationalt kompromis om sikkerhedspolitik. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

”Det kan godt være, at ja-siden fører med 5-10 procentpoint langt hen ad vejen denne gang. Men det er tvivlergruppen, som afgør det. Desværre for ja-siden. For når vi kigger på tvivlerne fra 2015, så var der et stort flertal af dem, som ikke havde lyst til mere EU. Derfor endte de med at sige nej,” siger Derek Beach til Jyllands-Posten.

“Det er tvivlergruppen, som afgør det. Desværre for ja-siden”

Derek Beach, professor, til Jyllands-Posten

Spår 50-50 resultat

Han forudsiger, at vælgere vil sige nej i trods, fordi de mener, at ja-siden prøver at udnytte situationen. Desuden er det bare nemmere at forsvare status quo, som han siger.

Da Jyllands-Posten beder valgforskeren gætte på valgresultatet, svarer han efter lang betænkningstid:

“Jeg vil sige 50-50. Det bliver tæt”.

Messerschmidt: Det bliver meget tæt

Samme forudsigelse har Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt.

“Det har altid været sådan, at ja-siden har været foran i begyndelsen. Jeg tror, at målingen er et tegn på, at det vil blive en meget, meget snæver afstemning den 1. juni,” siger Messerschmidt til Jyllands-Posten.

Læs artiklen i Jyllands-Posten her

Læs også:

DF-formand: Flertallet misbruger krigen til at få afskaffet EU-forbehold