DF-formand: Flertallet misbruger krigen til at få afskaffet EU-forbehold

0
1311
Lederne af de fem parteir bag det "nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik" underskriver aftalen i Statsministeriet søndag aften. Udover statsminister Mette Frederiksen ses Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen, SF's formand Pia Olsen Dyhr, Radikales formand Sofie Carsten Nielsen og Det Konservative Folkepartis formand Søren Pape Poulsen. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Det er utidigt at blande en folkeafstemning om afskaffelse af det danske EU-forbehold ind i en aftale om at styrke det danske forsvar som konsekvens af krigen i Ukraine. Det mener Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt. DF opfordrer danskerne til at stemme nej den 1. juni

Når danskerne 1. juni skal stemme om at afskaffe det danske forsvarsophold i EU, så bliver det med klokkeklar opfordring fra Dansk Folkeparti om at stemme nej.

Folkeafstemningen er en del af det ’nationale kompromis’ om dansk sikkerhedspolitik, som regeringen, Venstre, Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og SF præsenterede søndag aften.

Men Dansk Folkeparti finder det helt utidigt, at de fem partier blander en EU-afstemning ind i en situation, der handler om at styrke dansk forsvar som konsekvens af Ruslands angreb på Ukraine.

”Jeg synes i virkeligheden, at det er utidigt at misbruge den ulykkelige situation i Ukraine til at få forbeholdet afskaffet. Især fordi vi ikke har nogen idé om, hvad det er for en EU-hær, som Paris, Bruxelles og Berlin gerne vil bygge,” siger Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, til Ritzau.

Risikerer at købe katten i sækken

På Facebook uddyber Morten Messerschmidt sit synspunkt i en video, der kan ses her. Han advarer her om, at satsningen på et EU-forsvar risikerer at splitte NATO i to dele:

“Jeg er bange for, at det kommer til at bryde NATO op i to, så vi har USA og Storbritannien på den ene side, og de andre europæere på den anden. Men uanset om man synes det er en god ide, så vil det eneste rigtige da være lige at afvente og se, hvilken retning det tager. Ved at afgive forbeholdet nu, så køber vi katten i sækken,” siger Morten Messerschmidt – og fastslår:

“Vi kommer til at kæmpe hvert eneste minut for at holde fast i dansk suverænitet og dansk sikkerhed. Vi vil gerne opruste. Vi vil gerne have et stærkere dansk forsvar. Men det skal foregå indenfor NATO”.

Morten Messerschmidt på Facebook søndag aften.

Statsminister Mette Frederiksen argumenterede på et pressemøde i statsministeriet søndag aften for, at ”der var et Europa inden 24. februar. Og et andet efter”, underforstået at Ruslands angreb på Ukraine har skabt en ny situation, også når det gælder forsvarsforbeholdet.

I aftalen mellem de fem partier om det ’nationale kompromis’ bruges samme højstemte formulering:

”De grundlæggende ændringer af den sikkerhedspolitiske situation i Europa og det nye normalbillede stiller nye krav til Danmarks helhjertede engagement i udviklingen af den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik. Tiden kalder på et gearskifte,” står der i aftalen, som også indeholder en beslutning om at øge de danske forsvarsudgifter til to procent af Bruttonationalproduktet (BNP) inden 2033, sådan som det er et krav i NATO.

Løkke: Brug for eftertanke

DFs kritik af at blande en EU-afstemning ind i aftalen, får uventet opbakning fra tidl. statsminister Lars Løkke Rasmussen, nu er formand for Moderaterne. Løkke er ellers tilhænger af at afskaffe forsvarsforbeholdet, men han mener ikke, tidspunktet for en folkeafstemning er det rigtige.

”Et opgør med forbeholdene skal ikke basere sig på en følelse, men også på en eftertanke. Jeg har en bekymring over, om vi nu får sådan en konkurrence mellem partierne om at vise mest mulig handlekraft,” siger Lars Løkke Rasmussen til Politiken.