Dyrkning af chiafrø kan være den hurtige vej til selvforsyning i den 3. verden. Det viser et succesrigt dansk projekt i Kenya, som DFs udviklingsordfører Dennis Flydtkjær ser som en spændende mulighed for dansk udviklingshjælp
Af Dennis Flydtkjær, MF, Dansk Folkeparti, udviklingsordfører. Skrevet i samarbejde med Martin Lindrum Toft, story-teller og chia-ambassadør, og Lars Vestergaard, medlem af Vesterbro Lokaludvalg for Dansk Folkeparti og medlem af bestyrelsen ’Bevar Danske Kvinders Ligestilling’
Danmark er kendt for sine mange og til tider ret flotte udviklingsprojekter. Vi har i Folketinget stor fokus på udvikling i 3. verdenslande. Jeg holder mange møder med grupper og foreninger, der gerne vil hjælpe, og det er ofte kostbare projekter. Derfor blev jeg glad, da jeg på et møde med Lars Vestergaard og Martin Lindrum Toft hørte om Martins projekt i Kenya. Et eksempel vi burde følge i dansk udviklingshjælp. Hjælp til selvhjælp og den hurtige vej til selvforsyning og bæredygtigt landbrug. Succesen taler for sig selv.
Martins historie med udviklingshjælp er fascinerende. Han blev grebet af et sydamerikansk frø, CHIA, Salvia hispanica, som er meget sundt og super let at dyrke. Det kræver nærmest ingen gødning, og da det ingen naturlige fjender har, kræver det heller ikke pesticider. Og når det så gror godt under tørre og varme forhold, så fik Martin sammen med en ven den gode idé at udbrede dyrkning af chia-frø i Busia, Kenya, hvor Martins ven drev et udviklingsprojekt ’Momentum Trust’, hvis formål var at lære lokale småbønder at dyrke mad til hele året. De udleverede simpelthen gratis små mængder frø, og så var bønderne i gang.
Og det bliver bedre endnu – høstudbytterne er store og sikre. De lokale bønder er blevet selvforsynende med mad og sender nu deres børn i skole igen. Det er sand udviklingshjælp.
Småbønderne høster mindst 500 kilo chiafrø pr. hektar. Mange høster meget mere og flere gange om året. Chia klarer tørke fint, hvorimod majshøsten i området ofte fejler på grund af manglende regn. Planten er nem at dyrke, fortæller Martin, og indtil videre er den ikke blevet angrebet af insekter, der normalt æder sig mætte i majs, sojabønner eller jordnødder. Desuden bidrager den op til halvanden meter høje salvie-lignende plante med både plantefibre til dyrefoder og blade til formuldning. Bier besøger også flittigt den blå / hvide chia-blomst.
“Chia klarer tørke fint, hvorimod majshøsten i området ofte fejler på grund af manglende regn”
Sidst, men ikke mindst tjener småfarmerne flere penge på at sælge deres chiafrø end på at sælge deres majs. En god basis for velstandsstigning.
Martin mener, det er helt enkelt at beskæftige sig med udvikling i Afrika syd for Sahara med fokus på blot én stærk plante. Martin forklarer, at landbruget altid har stået for kvantespring i samfundsudviklingen til gode for mennesker. Som han roligt sagde: ’Risplanten ændrede Asien, majsplanten ændrede Sydamerika, og kartoflen ændrede Europa’. Chia kan ændre Afrika – og resten af verden.
Martin henviser til en undersøgelse fra Harvard University om introduktionen af den sydamerikanske kartoffel i Europa, som havde den virkning, at landene ikke længere behøvede at gå i krig med hinanden for at slås om mad. På den måde kan man sige, at kartoflen skabte fred i Europa. Jeg forsøger bare at gøre det samme med chiafrø, for planten har potentiale for at hjælpe os mennesker både med klimaet og miljøet. Og ikke kun i Afrika syd for Sahara’.
Klima, natur og miljø er uløseligt forbundet med landbrug og skovbrug i FN’s verdensmål – og det eneste, der påvirker alle verdensmål er: antallet af mennesker. Derfor hænger det så fint sammen, at Martins projekt giver lokal selvforsyning og velstand, så familierne sender deres børn i skole, samfundet udvikles og befolkningstilvæksten daler – og folkevandringer forebygges.
Verdensmål 2 handler om at stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring, samt fremme bæredygtigt landbrug. Udviklingsorganisationerne (NGO’erne) og udviklingshjælp fra nationerne burde fokusere på de afgrøder, der kan afværge sult og ørkendannelse. Der er sikkert andre ukendte effektive afgrøder derude, som skal fremmes. Hele dette mål er indeholdt i Martins projekt. Check.
Verdensmål 5 handler om ligestilling mellem kønnene nemlig at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder.
Når 80% af alle småfarmerne i Afrika er kvinder, er dette mål hurtigt opfyldt. Det bliver kvindernes indkomst, der sikrer familien. Og kvinderne kan med egen indtægt bedre bestemme over deres egne liv, og de har ofte større fokus på egen og børns uddannelse. Hele dette mål er indeholdt i Martins projekt. Check.
Verdensmål 13 handler om hurtigt at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser.
Chia-planten bidrager til ophobning af kulstof, da der er meget fiber tilbage efter høst, som kan bruges til foder eller kompostering for at lave muld. Optagelse af CO2 er faldet væsentligt med fældning af skove og ødelæggelse af humuslaget i landbrugsjorden. Hele dette mål er indeholdt i Martins projekt. Check.
Verdensmål 15 handler om at beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af biodiversitet. Flere delmål i Verdensmål 15 er indeholdt i Martins projekt. Check.
Jeg mener, at hjælp til selvhjælp og den hurtige vej til selvforsyning kan være en bedre vej at gå. Det lader til, at det bliver både billigere og bedre for de lokale. Succesen taler for sig selv. Skal al udviklingshjælp fremover følges af en pose chia-frø, om ikke andet så i overført forstand? Metoden virker rigtig.
Måske dansk landbrug skulle se nærmere på dyrkning af chia. Jeg skal i hvert fald prøve det i drivhuset til foråret.
