Tvangsfjernede børn i Danmark har samme skæbne, som traumatiserede børn i Syrien, der fjernes fra deres mor

0
1241
Knud Mathiesen, byrådsmedlem i Aarhus.

Af Knud N. Mathiesen, næstformand i Tvangsfjernelsesudvalget og byrådsmedlem i Århus

Det er altid traumatisk at fjerne børn fra deres forældre, men i visse tilfælde er det nødvendigt, også at forældrene ikke må have samvær med deres børn, hvis børnene er traumatiserede.

Der bliver desværre tvangsfjernet mange børn fra deres forældre her i Danmark. Det sker på grund af problemer i hjemmet, der kan have mange årsager, enten kan forældrene ikke magte opgaven med at passe deres børn, det kan være på grund af skilsmisse, hvor tingene går skævt. Det kan desværre også være på grund af vold og overgreb, også seksuelle overgreb. I sådanne forhold kan børnene også være stærkt traumatiserede. Disse børn bliver fjernet fra deres forældre, for at man kan skabe et bedre liv for børnene. Man tager børnenes tarv. Det gælder også børn fra Syrien, som bliver fjernet fra deres mor. Der tager man også børnenes tarv, og ikke forældrenes.

Der er meget ståhej om hvorvidt forældrene til syriske børn skal med til Danmark. Forældrene har en holdning, som er uacceptabel. De har valgt at støtte op om Islamisk Stat. Det i sig selv er rigelig grund til at forældrene ikke skal med til Danmark sammen med deres børn. Man kan sige at det er en ganske almindelig tvangsfjernelse, som Danmark storsindet gør for denne 4-årige pige, som der tales meget om. Når så der skrives at hvis ikke pigens mor er med, risikerer man at pigen bliver endnu mere traumatiseret. Hvis det tilnærmelsesvis skulle være rigtigt, skal vi jo holde op med at tvangsfjerne børn fra deres forældre, uanset hvor traumatiserede de er.

Man gør det som tidligere skrevet, ene og alene for at man varetager barnets tarv, og give dem et bedre liv. Det gælder også i det her tilfælde, man tager pigens tarv, man fjerner den 4-årige pige og giver hende et langt bedre liv, hvis pigen samtidig bliver adskilt fra sin mor. Denne mor har ikke noget, som hun kan tilbyde sin datter, det har hun så rigeligt bevist.

Pigen kan med god hjælp og støtte inden for kort tid komme til at leve et almindeligt liv, hvis hun samtidig kommer til en plejefamilie, der vil tage sig godt af hende, og dem har vi heldigvis en del af i Danmark.

Så al den snak om, hvor forfærdelig det er at adskille pigen fra sin mor – jeg mener tværtimod. Det er til pigens fordel, at hun fjernes fra sin mor.

Jeg er næstformand i tvangsfjernelsesudvalget i Århus på ottende år, og har set meget, men heldigvis også mange positive tilfælde. De fleste børn får et langt bedre liv, og jo yngre børnene er, jo bedre. Og i dette her tilfælde med den syriske pige, som kun er 4 år, er der alle mulige udsigter til at pigen kan gå en tryg fremtid i møde, frem for at blive i en fangelejr i Syrien sammen med sin mor, som har villet kæmpe og støtte islamisk stat. En terrororganisation af værste skuffe.

Denne sag her har desværre en anden dagsorden, som jeg ikke ønsker at uddybe, men det står vel også ganske klart for alle.