Af Morten Messerschmidt, næstformand for Dansk Folkeparti
For 10 år siden rasede bandekrigen. Jeg mindes tydeligt den nervøse stemning i samfundet over de mange overfald og skyderier. Politiet måtte afsætte ekstra ressourcer og det tog lang tid at slå de hærgende bander ned. I dag er en ny konflikt blusset op. Nu endnu mere voldsom og hensynsløs, hvis man skal tro dem, der udtaler sig sagkyndigt om sagen. Det kalder naturligvis på handling. Vi hverken kan eller skal tillade, at især huserende indvandrerbander får lov til igen at trække danskerne igennem en langvarig periode med utryghed som følge af opgør mellem forskellige klaner. Vi må som samfund sende et umisforståeligt signal om, at dette ikke har rum til at finde sted i Danmarks byer. Og hertil findes der næppe nogen bedre løsning end ganske enkelt at få de stridende oprørere væk fra gaderne. Derfor bør vi her, som vi kender det fra andre steder, indføre et princip om, at tredje dom fører til en ekstra hård straf – til livstidsfængsel. Three strikes and you´re out, som amerikanerne kalder det. Og de ved, det virker. Henved 30 amerikanske stater bruger modellen i varierende form.
Skal vi så have amerikanske tilstande i Danmark, spørger forsvarsadvokaterne og retssociologiske forskere fortørnet? Men mere amerikansk er tanken jo ikke end, at vi kender den fra vores klip i kørekortet. Og selvom sanktionen naturligvis er en anden, har vi vist alle hørt om, hvor forsigtigt og hensynsfuldt folk pludselig bevæger sig i trafikken, når de har fået andet klip. De skal ikke nyde noget af at miste kortet og holder derfor foden ekstra meget væk fra speederen. Og det er godt! Mon ikke samme effekt vil være der, når man som bandemedlem ved, at tredje dom fører til en fængselsdom, der tidligst kan prøveløslades efter 12 års fængsel? Ikke at de danske fængsler som sådan er videre afskrækkende for mange af dem, der bevæger sig i disse miljøer. Men mon ikke den nye aftale med Kosovo åbner lidt perspektiver i den henseende?
Jeg er med på, at hårdere straffe ikke gør forbrydere til engle. Men jeg spørger også mig selv, om dette egentlig er formålet med vores retssystem. Måske bør vi nå til den erkendelse, at der – især i kraft af indvandringen fra de muslimske lande – er kommet typer til Danmark, hvor socialpædagogiske redskaber bare ikke virker; og hvor der må hårdere og mere konsekvente ting til? Det eneste, de forstår, er, at samfundet viser sin hårdhed. Og netop derfor bør det være sådan, at den tredje dom for banderelateret kriminalitet medfører livstidsstraf. Det vil de kunne forstå. Og selvom det måske ikke fører til den resocialisering, som man tror på i de retssociologiske institutter, så medfører det i hvert fald, at de pågældende i en rum tid forhindres i at færdes frit – og dermed i at begå flere uroskabende lovovertrædelser.
