En ny dokumentar om migrantbørn, der blev ramt af en mystisk sygdom, sætter Sveriges politik overfor flygtninge og migranter i dårligt lys.
Det var en diagnose, man kun kendte i Sverige – børn af migranter fra det tidligere Sovjetunionen eller Jugoslavien, der pludselig udviklede en svær apati og dårligt nok kunne spise. Fagfolk var mere end skeptiske, men myndighederne og flygtningevennerne valgte at tro på det. Her ti år senere viser det sig at være et fupnummer – der ovenikøbet har skadet de børn, der skulle lade som om de var apatiske.
Det svenske magasin Filter, der er specialiseret i graverjournalistik, har talt med flere af de berørte. Typisk kom de fra familier, der ikke havde adkomst til asyl i Sverige, men hvor deres opdigtede sygdom gav dem opholdstilladelse og senere et svensk pas. Og typisk led børn under at skulle lade som om de var alvorligt syge.
Anahit Arakelyan var selv ti år gammel, da hendes far gav hende besked om ikke længere at smile, tale eller bare reagere på omgivelserne. Hun ser det selv i dag som et alvorligt overgreb, som hun led længe under. Også efter at hun havde fået opholdstilladelse og kunne begynde at slappe af.
Et andet barn, Nermin, sad i rullestol og forstod ikke verden. Til Filter siger han:
”Jeg bad til Gud om at nogen skulle sige til min far: Hvad har du gang i – din dreng er jo sund. Det var jo uddannede læger – de må jo have forstået det. Men ingen sagde noget.”
Det første kendte tilfælde er fra 1998, da en femtenårig dreng fra Tjetjenien hverken spiste eller talte – og gå gjorde han heller ikke. Men fire uger efter at familien havde fået opholdstilladelse, var alle symptomer forsvundet. Og mens myndighederne ikke tog ved lære af den sag, så gjorde mange andre migrantfamilier det og tvang deres børn til at spille syge.
Journalisten bag dokumentaren, Ola Sandstig, har arbejdet med sagen i et år. Først ville han ikke gå ind i den, fordi så meget allerede var blevet skrevet. Men han opdagede, at børnene ikke bare havde snydt, men at de selv var ofre og led under deres familiers tvang.
”Da jeg mødte børnene, så jeg at de var blevet mishandlet – i en særlig svensk kultur, hvor det var tabubelagt at tale om dette. Der var bare én sandhed, nemlig at det var en myte at børnene blev tvunget til at simulere eller var udsat for Münchhausen by proxy (et syndrom, hvor typisk en far eller mor anser sit barn for at være sygt og derefter begynder at skade barnet, red.),” siger Sandstig til avisen Expressen.
Parallel til i dag
Sagen er i manges øjne typisk for den særlige svenske udlændingepolitik, der giver ekstra chancer til de migranter, der passer ind i en bestemt offerrolle. En politik, der fortsætter i dag. I en lederartikel skriver avisen Expressen om de apatiske migrantbørn og sammenligner den med dagens svenske debat om organiseret tiggeri.
”Samme refleks med at lukke øjnene ser vi i andre, svære sager. Tag debatten om tiggeri – hvor de der fremhævede, at tiggeriet i det mindste delvist var organiseret – de blev anklaget for at sprede løgne. Siden kom så en stribe domme,” skriver avisen og henviser til to af dommene. I den ene fik en rumæner 12 års fængsel for menneskehandel og for at have tvunget otte landsmænd til at tigge. I en anden fandt politiet omkring 15 børn og voksne, der blev holdt fanget i en forladt og beskidt industribygning, når de ikke skulle ud og tigge.
