Dansk Folkeparti er stærkt kritisk overfor dele af finansloven for 2020. Alligevel stemte partiet for finansloven. Finansordfører Rene Christensen forklarer her hvorfor
Der er alt for få penge til de ældre. Udlændingepolitikken bliver lempet. Der er ikke sat penge af til grænsekontrol. Der indføres nye, skøre afgifter på bl.a. engangsbestik. Familieejede virksomheder straffes med en tredobling af arveafgiften.
Listen er lang, når Dansk Folkepartis finansordfører Rene Christensen skal nævne ting, han er utilfreds med ved den finanslov for 2020, som regeringen har forhandlet på plads med sine røde støttepartier og som blev endeligt vedtaget af Folketinget torsdag før jul.
”Socialdemokratiet have lovet vælgerne, at de ville føre en stram udlændingepolitik. Nu sætter man ydelserne op til familier på overførsler, hvor hovedparten er folk med ikke-vestlig baggrund. Dermed gør man det mere attraktivt at søge til Danmark. Det er en klar lempelse af udlændingepolitikken,” siger Rene Christensen om et af sine største kritikpunkter.
De ældre er glemt
Et andet er ældreområdet. Der er sat 125 millioner kroner af til ’styrket omsorg og nærvær i ældreplejen’. Det er så lille et beløb, at de ældre nærmest er blevet glemt, mener DF:
”Antallet af ældre over 80 år stiger markant i disse år. Det er vi glade for, men en del har behov for ekstra pleje. Derfor er der et efterslæb ude i kommunerne, og derfor er der brug for meget mere. Stod det til os, skulle der have været afsat 1 milliard kroner,” siger Rene Christensen.
Ansvarlige partier stemmer for
Men trods kritikken, trykkede Dansk Folkeparti på de grønne knapper i Folketingssalen, da Finansloven kom til afstemning. DF stemte for – som partiet har gjort alle årene siden stiftelsen i 1995.
Hvorfor stemmer I for en finanslov, I er så kritiske overfor?
”Det vi her diskuterer er jo kun 3-4 milliarder kroner ud af en finanslov på 7-800 milliarder. Der er mange aftaler i finansloven, som vi er en del af såsom værdighedsmilliarden på ældreområdet, hele satspuljedelen, hvor folkepensionisternes grundbeløb stiger, og politiforliget. Desuden er finansloven jo forudsætningen for, at der kan ske udbetalinger til folkepensionister, lønninger til offentligt ansatte osv. Derfor stemmer vi for. Vi er et ansvarligt politisk parti. Vi stiller mange ændringsforslag og prøver at få trukket tingene i vores retning, så længe det er muligt. Men til sidst stemmer vi for,” siger Rene Christensen.
Men ved at undlade at stemme, kunne I have sendt et klart signal om, at I er utilfredse?
”Hvis man stemmer imod, er man ude. Så har man rene hænder, men man er politisk ligegyldig. Vi bruger vores parlamentariske muligheder, så længe det er muligt. Men derefter stemmer vi for finansloven. Det er et udtryk for, at vi tager demokratiet alvorligt,” siger Rene Christensen.
Men kan du ikke forestille dig en situation, hvor DF vælger at stemme imod finansloven?
”Jo, hvis vi havde været den afgørende stemme. Hvis f.eks. Enhedslisten ikke havde stemt for, så regeringen ikke havde haft flertal med sine støttepartier alene. Så ville vi lade regeringen falde. Vi kunne ikke finde på at stemme for, hvis ikke regeringen havde haft et flertal i forvejen,” siger Rene Christensen.
Han tilføjer, at Dansk Folkeparti ikke er utilfreds med alt i rød bloks finanslovsaftale. DF-ordføreren fremhæver bl.a., at Radikale Venstre har fået afsat flere penge til folkeskoleområdet. 275 mio. kroner i 2020, som fuldt indfaset i 2024 vil være 800 mio. kr.:
“Det er vi glade for, ligesom vi støtter, at der sættes flere penge af til pædagoger i daginstitutioner. Man kan sige det sådan, at der er mange grimme tidsler i finansloven, men der er også nogle små blomster indimellem”.
”Hvis man stemmer imod, så er man ude. Så har man rene hænder, men man er politisk ligegyldig”
Rene Christensen, finansordfører (DF)
Ansvarlige partier stemmer for
At “ansvarlige partier” stemmer for finansloven ved den endelige afstemning, selv om de er opposition, er en mangeårig uskreven regel i Folketinget. Det politiske tidsskrift Politica beskriver traditionen som en “parlamentarisk norm” og betegner det som “respekt for folkesuveræniteten”:
“Begrebet “ansvarlige partier” dækker partier, som tager medansvar for finansloven som finansielt grundlag for statens opgaver. Det “ansvarlige” ligger i, at et parti viser sin respekt for det parlamentariske princip ved at tilslutte sig folketingsflertallets beslutning om finansloven. Der er således ikke tale om, at et ansvarligt parti i opposition accepterer regeringens politik, når det stemmer for finansloven (Rasmussen, 1985: 59). Der er derimod tale om, at partiet anerkender flertalsforholdene i Folketinget og dermed folkesuveræniteten,” skriver Politica i en artikel fra 1994.
Artiklen fra Politica kan læses her.