I går nat raserede endnu en bombe en opgang i Malmø og dermed har der været 32 bomber indenfor det seneste år. Politiet er magtesløst
Svenske medier har tydeligt svært ved at sige ligeud, hvem der står bag. Man skriver, at våbnene og delene til bomber typisk kommer fra Balkan eller andre kriseområder. Man skriver også, at det er bander der står bag – men ikke at mange bandemedlemmer – måske de fleste – kommer fra indvandrermiljøer.
Og for mange svenskere er det i princippet lige meget om et mord bliver begået af en etnisk svensker eller af en migrant. Men for politiet er der en forskel, da man er meget mere tilbageholdende med at hjælpe politiet i migrantkredse. Måske af samme grund er svensk politi sammenlignet med deres danske kolleger mere forsigtige med at sige noget om det, de finder undervejs.
Det fik man at se denne mandag, da en 25-årig mand, der tidligere har stukket flere andre kriminelle til politiet, blev skudt i Malmø foran et socialkontor. Han var efter en række dødstrusler under politiets særlige overvågning, men det forhindrede ikke drabet. Hans egen storebror var tidligere blevet likvideret, mens han sad i sin bil.
Den 25-årige var både kendt som offer og gerningsmand af politiet. Han har blandt andet været med til hvidvask af penge fra kriminalitet, og omvendt er han blevet overfaldet og mishandlet af sine egne. En af dem, der blev idømt fængselsstraf for den mishandling var i øvrigt mistænkt for at stå bag mordet på broderen.
Flere, større bomber
Uden vidner har politiet svært ved at opklare, hvem der står bag bomberne. I reglen kommer ingen til skade, men de tjener til at skræmme bandernes modstandere. Og politiet forventer, at det kun bliver værre.
”De tekniske beviser efter sprængninger er svære at bruge til noget,” forklarer kriminologen Sven Granath til svensk tv, SVT. Han vurderer at alene de mange bomber og skyderier i Malmø i sig selv vil føre til flere og mere alvorlige angreb.
”Når der er meget vold af en bestemt type – for eksempel med automatvåben – fortsætter det ofte med andre, endnu mere grove former for våben. Dette er ikke et ensomt fænomen, men en forlængelse af kriminalitet som grov afpresning og narkoforbrydelser,” siger Sven Granath og fortsætter:
”Det handler også om at folk i de kredse er uvillige til at tale. De har en livsstil, som handler om forbrydelser. Så er det svært at få nogen til vidne mod deres kammerater.”
