Dansk Folkeparti vil have justitsministeren til at forklare, hvorfor politiet tilbageholder oplysninger om gerningsmænds etnicitet. “Politiet er alt for forsigtige. Befolkningen har krav på at kende etniciteten,” mener Peter Skaarup
Det var ikke bare et uheld, da en 35-årig mand blev ramt af en bil, mens han gik sammen med en 27-årig mand på fortovet på Janesvej i Aarhus søndag aften den 7. juli.
”Vi mener, at føreren af bilen bevidst har påkørt personen,” fortalte en pressemedarbejder fra Østjyllands Politi dagen efter til Ekstra Bladet.
Pressemedarbejderen oplyste, at to 19-årige mænd fra bilen var blevet anholdt, men at politiet stadig søgte efter medgerningsmænd fra en anden bil, der også havde deltaget.
”Vi vil gerne have fat i personerne fra den anden bil, som forsvandt fra stedet,” sagde han.
Politiet ville gerne høre fra vidner, der havde set noget. Men de eventuelle vidner måtte undvære en væsentlig oplysning. For som Ekstra Bladet citerede ham for:
“Det er ikke vores indtryk, at det her banderelateret, siger pressemedarbejderen, som ikke må oplyse, om de involverede har indvandrerbaggrund”.
Skaarup: Relevante oplysninger
Den sætning har nu fået Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup til at stille spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup (S). Skaarup vil vide, om politiet har en instruks om, at man ikke må oplyse offentligheden om gerningsmænds etnicitet.
”Jeg blev rigtig træt af at læse den måde, som det her blev sagt på fra politiets side. For det første er det jo en relevant oplysning i forhold til, at man søger efter vidner, der kan have oplysninger i sagen. Men for det andet mener jeg, at etnicitet generelt skal oplyses i kriminalsager. For befolkningen har krav på kende konsekvenserne af den store indvandring, herunder hvad det betyder for kriminaliteten i landet,” siger Peter Skaarup.
“Befolkningen har krav på kende konsekvenserne af den store indvandring, herunder hvad det betyder for kriminaliteten i landet”
Peter Skaarup, retsordfører (DF)
Rigspolitiet: Personfølsomme oplysninger
Han har tidligere stillet en lignende spørgsmål til daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K). Dengang oplyste Rigspolitiet, at ”der ikke foreligger en instruks om, at politiet ikke skal oplyse etniciteten på mulige gerningspersoner i døgnrapporter og til pressen”.
Men det fremgik også, at der er udarbejdet en intern håndbog om pressehåndtering. Heri står der, at oplysninger om etnisk oprindelse betragtes som følsomme personoplysninger ”hvorfor betingelserne for at behandle sådanne oplysninger er strengere end betingelserne for at behandle almindelige ikke-følsomme personlysninger”.
Rigspolitiet skrev endvidere:
”Oplysninger om konkrete personers etnicitet oplyses kun til offentligheden, hvis det har særskilt betydning for den konkrete sag, der oplyses om. Det kan efter en konkret vurdering f.eks. være tilfældet i forbindelse med politiets efterlysning af en mistænkt person”.
“Bange for at få ørerne i maskinen”
At sagen om påkørslen burde have været sådan en sag, er indlysende, mener Peter Skaarup. For søger man vidner, er et signalement relevant. Men Peter Skaarup mener generelt, at politiet er alt for tilbageholdende, når det kommer til oplysninger om etnicitet:
”Det er måske fordi man er bange for at få ørerne i maskinen. Men man skal passe på, at der ikke opstår en form for politisk korrekthed, der gør, at man holder oplysninger tilbage for en sikkerheds skyld. Jeg mener, at der skal være meget afgørende grunde til ikke at oplyse etniciteten. Det kan f.eks. hensynet til efterforskningen, hvor politiet ikke vil lade gerningsmænd på fri fod vide, hvor meget de ved,” siger Peter Skaarup.
