Udenrigsministeriet har lanceret en hjemmeside, der skal informere danskerne før folkeafstemningen om afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet. Men DFs formand Morten Messerschmidt siger Jyllands-Posten, at siden er ”ret misvisende”, blandt andet fordi den afviser planer om en EU-hær
Er der planer om at skabe en fælles EU-hær?
Sådan lyder et af de spørgsmål, som bliver besvaret på en ny officiel hjemmeside, www.1juni.dk, som udenrigsministeriet lancerede den 8. april.
Hjemmesiden skal give danskerne viden og svar på deres spørgsmål før folkeafstemningen om afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet den 1. juni. Spørgsmålet er bare, om man kan stole på svarene.
Til spørgsmålet om EU-hæren lyder svaret nemlig sådan her:
”Nej. En EU-hær er ikke på medlemslandenes fælles tegnebræt”.
“EU-hær er på tegnebrædtet”
Svaret får Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt til beskylde Udenrigsministeren for misinformation. DF-formanden siger til Jyllands-Posten:
”Formuleringen er paradoksal, for vi kan jo høre på flere af især de store EU-landes regeringer, at man ønsker denne EU-hær. For Macron har det været et meget eksplicit ønske, ligesom Angela Merkel, da hun var kansler, De Grønne, som sidder i regeringen i Tyskland nu, og også flere andre, især i Europa-Parlamentet,” siger han – og fortsætter:
“Når noget er på tegnebrættet, så er det jo, fordi det ikke er vedtaget endnu, og der er ingen tvivl om, at det er på tegnebrættet for flere af medlemslandene”.
“Der er ingen tvivl om, at det er på tegnebrættet for flere af medlemslandene”
Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, til Jyllands-Posten
Morten Messerschmidt mener, at Udenrigsministeriet med formuleringen prøver at give indtryk af, at ingen ønsker en EU-hær eller et fælles europæisk forsvar. Men det står eksempelvis i skærende kontrast til udtalelser fra den franske præsident Emmanuel Macron, som i 2018 talte om en “ægte, europæisk hær”. Derfor burde der i stedet stå, at nogle lande har fremsat ønsker om en hær, men at der ikke er enighed om at gå i den retning.
Kritikken bakkes op af Enhedslisten. Her siger forsvarsordfører Peder Hvelplund, at ”det irriterer ham” at regeringen ”prøver at trække den så langt den kan”, som han siger til Jyllands-Posten.
Udenrigsminister Jeppe Kofod afviser kritikken. Han påpeger i et skriftligt svar til avisen, at det ud fra det nuværende traktatgrundlag ikke kan lade sig gøre at oprette en EU-hær.
Formulering på stemmeseddel ændret
Kritikken af den officielle hjemmeside kommer i kølvandet på balladen om den formulering, som skal anvendes på stemmesedlen. Her lagde regeringen og ja-partier i første omgang op til en formulering, der hverken nævnte EU eller forsvarsforbeholdet, selv om hele debatten handler om forsvarsforbeholdet. I stedet ville regeringen have danskerne til at stemme om følgende formulering:
”Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?”.
Det blev kritiseret kraftigt af bl.a. Dansk Folkeparti. Derfor har regeringen nu omformuleret spørgsmålet, så det lyder:
“Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet?”.
FAKTA: DET STÅR DER OM EU-HÆR
Hjemmesiden www.1.juni.dk fra Udenrigsministeriet giver følgende svar på spørgsmålet om EU-hær:
Er der planer om at skabe en fælles EU-hær?
“Nej. En EU-hær er ikke på medlemslandenes fælles tegnebræt. Men for at kunne reagere hurtigt i kriser, er det besluttet at oprette en slags udrykningsstyrke på op til 5.000 styrker, der sammensættes af militære enheder – for eksempel et kompagni soldater eller et flådefartøj – fra de enkelte lande. De skal kunne sendes afsted med kort varsel i krisesituationer, hvis alle lande er enige om det. Den skal bestå af nationale styrker, og Danmark vil ikke være forpligtet til at bidrage, selv om forsvarsforbeholdet skulle blive afskaffet”.
Se mere på: www.1.juni.dk
