På vej væk fra dagens møder med EU’s topfolk sagde den britiske premierminister Theresa May, at hun ”mærkede en vilje hos andre ledere til at sikre at Storbritannien forlader EU med en aftale.” Noget, som hun lod forstå, var en vilje til nye forhandlinger
I realiteten tegner det noget mere beskedent. På mandag skal hendes egen Brexit-minister Stephen Barclay mødes med EU’s chefforhandler Michel Barnier. På bordet foran dem vil være det britiske behov for i det mindste at sætte en øvre grænse for hvor længe Storbritannien er bundet til EU under den såkaldte back-stop aftale, der blandt andet skal sikre, at der ikke kommer en hård grænse mellem Irland og Nordirland.
Theresa May har selv nedtonet forventningerne til forhandlingerne. Omvendt kan hun ikke få aftalen gennem det britiske parlament uden en afklaring af dette stridspunkt. I det mindste skal hun have, hvad hun kalder for en juridisk bindende tilføjelse til den aftale, der nu ligger på bordet.
EU’s ledere har ikke hjulpet hende meget på den front i løbet af dagens fire møder. Og to af dem, der deltog i dagens møder, har direkte skadet Theresa May i sin kamp for at få en aftale på plads.
I går var det den polske politiker og præsident for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, der tillod sig at mene, at de britiske fortalere for Brexit havde ”en særlig plads i Helvede”. I dag var det så den belgiske Guy Verhofstadt, der førte sig frem efter en samtale med Theresa May. Han citerede nemlig fra deres lukkede møde og
fortalte, at hun da helt klart stod inde for, at den omstridte back-stop aftale står ved magt.
Uanset om hun har sagt det på mødet eller ej, så bliver opfattet af dem, der taler for Brexit, som et forræderi fra deres premierministers side.
Lidt hjælp
Omvendt fik May i dag lidt hjælp fra en uventet kant. Labours leder Jeremy Corbyn kom endelig på banen og forklarede, hvad der skal til, for at han og hans folk vil stemme for en Brexit-aftale. De fem punkter handler blandt om at sikre et nært samarbejde med EU, at forblive i det indre marked og at følge EU’s regler på en række områder, herunder skal britiske lønmodtagere sikres mindst lige så godt som kollegerne i EU.
Det vil give May anledning til at forhandle med Labour og måske endda få mange fra Labour til at stemme for hendes aftale med EU. Omvendt går Labours krav direkte imod holdninger hos de britiske konservative og deres ønske om at slippe for alle EU’s regler efter Brexit. Dermed kan May givet presse flere af sine egne til at stemme for en aftale for at slippe for Labours ideer.
Og ligesom May nu gælder som en forræder hos mange af de konservative, så Jeremy Corbyn selv blev genstand for mange af sine partifællers vrede, for deres ønske er en ny folkeafstemning og dermed en bagdør til at blive i EU.
