Morten Messerschmidt i ny bog: EU og konventioner truer folkestyret

0
2775
Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti. Foto: Carsten Lundager

Folkestyret er under pres i Danmark og andre europæiske lande. En ‘liberaldemokratisk’ ideologi, der sætter mennesket over fællesskabet og nationen, er i gang med at udradere folkestyret. Det advarer Morten Messerschmidt om i en ny bog

”Danmarks internationale forpligtelser”. ”Krænkelse af menneskerettigheder”. Det var de argumenter, der gik igen, da Folketinget op til årsskiftet 2020 debatterede, om syrienskrigere skulle have lov at vende tilbage til Danmark. Dansk Folkeparti var blandt de partier, som mente, at syrienskrigerne skulle nægtes indrejse. Men venstrefløjen og Radikale Venstre afviste, at Danmark kunne efterlade ”sine statsborgere” i Syrien, selv om de havde kæmpet for Islamisk Stat og imod Vesten.

”Det vil krænke den enkelte fremmedkrigers menneskerettigheder og dermed Danmarks internationale forpligtelser, hvis vi fratager dem pas og statsborgerskab,” lød det.

Morten Messerschmidts nye bog udkommer i denne uge.

Dermed blev debatten en understregning af den pointe, der er udgangspunktet for Morten Messerschmidts nye bog ”Farvel til folkestyret”, der udkommer i denne uge. For debatten viste, hvordan skellet mellem demokrati og menneskeret er udvisket i det moderne demokrati. Nu er det hensynet til konventioner og jura, der tæller. Folkevalgte politikere er kørt ud på et sidespor – dommere og eksperter får det sidste ord.

Bogens undertitel er ”Hvordan EU ødelægger frihed, folk og folkestyre – og hvad vi kan gøre ved det”. Ifølge DF-næstformanden, der i 10 år var medlem af Europa-Parlamentet, er det ikke mindst EU, herunder EU-domstolen, der sætter folket til side.

Liberaldemokratiet

Messerschmidt kalder det ”liberaldemokratiet”. Et ord, der kunne lyde sympatisk – noget med demokrati og fundamentale frihedsrettigheder. Men det er alt andet end demokratisk, i Messerschmidts optik. Der er i stedet tale om en internationalistisk dagsorden, hvor menneskerettighederne er i centrum, og hvor det nationale og folkestyret ses som et onde.

”Liberaldemokratiets implicitte politiske rettigheder er ikke bare noget andet end det, vi traditionelt har anset som det liberale demokrati. Det er dets absolutte modpol, idet det søger at gennemtvinge en politik, der ikke bygger på folket og vælgerne, men på abstrakte menneskerettigheder og deres dommerskabte fortolkning,” skriver Morten Messerschmidt.

“…det søger at gennemtvinge en politik, der ikke bygger på folket og vælgerne, men på abstrakte menneskerettigheder og deres dommerskabte fortolkning”

Individet over fællesskabet

Han nævner som eksempel Levakovic-familien. Den storkriminelle familie fra Balkan, som har fået utallige domme for kriminalitet i Danmark, men hvis ledende medlemmer ikke kan udvises. Deres ret til et familieliv vurderes at være højere end det danske samfunds ret til at være fri for fremmede forbrydere.

”Det er selve kernen i menneskerettens ideologi: at sætte individet over fællesskabet. Og dermed kommer denne ideologi til at stå i modsætningsforhold til det, politik jo ofte handler om: at værne fællesskab som folk og nation. Det er disse to hensyn, der tørner samme. Og i al sin enkel er og bliver dermed menneskeretten liberaldemokratiets spydspids,” skriver Morten Messerschmidt.

Klimapolitik underkendt – var i strid med menneskerettighederne

At hensynet til menneskerettighederne sætter folkestyre og demokrati ud af kraft, giver Morten Messerschmidt mange eksempler på i bogen. Det mest absurde er fra Holland, hvor en græsrodsorganisation, Urgenda, i 2019 lagde sag an mod den hollandske regering. Urgenda mente, at regeringen krænkede menneskerettighederne, fordi dens klimapolitik ikke fulgte Urgendas anbefalinger om 40 procents CO2-reduktion i 2020.

Den hollandske regering argumenterede i retten med, at den er valgt af et demokratisk flertal, så hvis vælgerne er utilfredse med den førte politik, kan de vælge en ny regering. Men det argument kom til kort i retten. Dommerne underkendte regeringens klimapolitik med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 2 om retten til liv og artikel 8 om retten til privatliv og familieliv. En afgørelse der siden blev stadfæstet i den hollandske Højesteret.

Dommen fra Holland har selvfølgelig inspireret klimaaktivister i andre lande til at anlægge lignende sager. Men den bør gøre alle, der hylder demokrati og folkestyre, stærkt bekymrede, mener Morten Messerschmidt:

”I liberaldemokratiet kan man glæde sig over at have vundet en sejr for den klimabevidste vælger. Men hvad med demokratiet? Er demokratiets største styrke ikke netop, at den fri debat mellem synspunkter ofte afslører, hvad der er godt, og hvad der er skidt? Og at den afvejning ofte leder den fornuftige vælger i retning af et fornuftigt valg? Er det ikke netop ideen med den ”demokratiske samtale”? Men hvorfor samtale om noget, der alligevel er hævet over den demokratiske beslutningsproces? Det bliver en trist og uinspireret debat,” skriver han.

“Er demokratiets største styrke ikke netop, at den fri debat mellem synspunkter ofte afslører, hvad der er godt, og hvad der er skidt?”

Det udemokratiske parlament

Intet sted fylder den liberaldemokratiske dagsorden mere end i EU.

”Hele EU-systemet er allieret med denne ideologi. Man ser kun på det enkelte menneskes rettigheder, ikke på nationernes. EU-systemet er ikke bare udemokratisk, det er direkte antidemokratisk. EU-systemet næres af en drøm om at sætte folket fuldstændig udenfor indflydelse,” siger Morten Messerschmidt til ditOverblik.

Men EU har da et folkevalgt parlament, kunne man indvende. Jo, men Europa-Parlamentet har intet med folkestyre at gøre, mener Messerschmidt. Fra sine 10 år som EU-parlamentariker giver han i bogen eksempler på den opstyltede og udemokratiske måde, parlamentet arbejder på. For eksempel når medlemmer idømmes bøder for at have sagt noget i debatter, der krænker parlamentets ære.

EU-Parlamentet. Arkivfoto

Bøder for “at krænke parlamentets ære”

Det overgik den britiske EU-modstander Nigel Farage, leder af UKIP-partiet, som i 2009 under indsættelsen af den første EU-præsident / formand for Det Europæiske Råd, belgieren Herman von Rompuy, holdt en tale, hvor han tog afstand fra selve ideen om en EU-præsident.

Farage sagde at han “talte på vegne af flertallet af det britiske folk, når jeg siger, at vi kender dig ikke, vi vil ikke have dig og jo hurtigere du bliver smidt ud igen, jo bedre”.

Og han tilføjede ”Belgium – pretty much a non-country” (Belgien er jo nærmest ikke et land). Dét synes lederen af den socialistiske gruppe, tyskeren Martin Schultz, ikke om. Han klagede over talen, og Nigel Farage fik en bøde på 3000 euro for at have “krænket EU-institutionens ære”. Med årene har flere og flere parlamentarikere fået bøder for at sige ting, der burde kunne tåles i et ægte demokrati.

Undertrykker modstandere

Ifølge Messerschmidt ledes EU-parlamentet ud fra retningslinjer og principper, som har til formål at holde kritikere uden for indflydelse. For eksempel en ny regel om, at politiske grupper skal forfølge et fælles mål, hvis de skal godkendes som gruppe i parlamentet. Den slags passer dårligt til EU-modstandere og -kritikere. De har tradition for ikke at stemme sammen, da de jo netop mener, at EU ikke skal blande sig.

Morten Messerschmidt, næstformand for Dansk Folkeparti, klima- energi- og EU-ordfører. Foto: Carsten Lundager

”Hele forretningsordenen er bygget op som et værktøj, der skal beskytte dem, der mener det rigtige, og forfølge dem, der mener det forkerte. Fra det praktiske krav i det daglige arbejde til de arbitrære bøder, der kan udstedes over uregerlige medlemmer – og stadfæstes af Bureauet,” skriver Morten Messerschmidt.

”Hele forretningsordenen er bygget op som et værktøj, der skal beskytte dem, der mener det rigtige”

Opgør med menneskerettighedsdoktring – og med EU

Men hvad er så løsningen, hvis folkestyret skal genvindes? Morten Messerschmidt mener, det er nødvendigt med et opgør med den menneskerettighedsdoktrin, som vi i dag er underlagt, og – selvfølgelig – EU. Han mener, at Danmark vil kunne klare sig fint uden for EU. Men selv hvis skulle koste lidt på økonomien, vil det være prisen værd, mener han.

”Danmark skal ikke have en norsk, schweizisk eller britisk model. Vi skal have vores egen. Og det vil tage tid både at kæmpe for og forhandle., Måske vil det også koste et par procent i vækst og BNP. Men er retten til frihed og demokrati ikke prisen værd? Hvis ikke, hvad døde så egentlig de unge i Mindelunden for? De døde for ders fædreland. For Danmark og det danske folk,” skriver Morten Messerschmidt.

”Farvel til folkestyret – Hvordan EU ødelægger frihed, folk og folkestyre – og hvad vi kan gøre ved det”
Af Morten Messerschmidt
Forlaget Munch & Lorenzen
250 kroner
Bogen kan bestilles her