MORGEN: Søren Espersen: Ja tak til politisk modstander som nabo | EU ansætter grænsekorps

0
868
Søren Espersen, udenrigsordfører for Dansk Folkeparti og næstformand for DF.

God morgen! Hermed dagens morgenoverblik over nogle af de vigtigste danske og internationale nyheder i et borgerligt-nationalt perspektiv:

Søren Espersen: Skrupskørt, hvis man ikke vil bo ved siden af en politisk modstander

Forskningsprojekt viser, at hver fjerde dansker ikke vil have en politisk modstander som nabo. Modviljen er størst på venstrefløjen

DEMOKRATI | Hver fjerde dansker ønsker ikke en politisk modstander som nabo, viser en undersøgelse fra Københavns Universitet. Størst modvilje mod naboer med anderledes politiske holdninger finder man hos venstrefløjen. Dansk Folkepartis nestor, Søren Espersen, undrer sig. I hans egen familie er der mange forskellige politiske holdninger, og det gør blot diskussionerne til familiemiddagene mere interessante. Søren Espersen mener det er ”skrupskørt”, når nogle danskere vægrer sig ved at blive konfronteret med synspunkter, der ikke svarer til deres egne.

»Jeg er nødt til at sige det direkte: Det er jo skrupskørt! Det er det eneste udtryk, jeg kan finde for noget så mærkeligt som det her. Det må være forfærdeligt at bo på en vej, hvor alle mener det samme. Så gad jeg ikke være med til gadefesterne, det kan jeg godt sige dig! Jeg synes, det ville være dræbende for al snak og diskussion og komme-hinanden-ved, hvis man var enige i alt,« siger Søren Espersen til Berlingske.

“Det må være forfærdeligt at bo på en vej, hvor alle mener det samme”

Søren Espersen (DF) til Berlingske
Erhvervsminister Simon Kollerup, Socialdemokratiet. Foto: Steen Brogaard

Minister sløjfer klageorgan, som var politisk aftalt

Dansk Folkeparti kritiserer erhvervsminister for at trække stikket til nyt klageorgan for offentlig erhvervsaktivitet

ERHVERVSPOLITIK | Børsen beretter om hvordan erhvervsminister Simon Kollerup hen over hovedet på Folketingets øvrige partier har fjernet en bevilling til et klageorgan for offentlig erhvervsaktivitet, der skulle have haft til huse i Viborg. Bevillingen, der var på 6 millioner kroner, skulle have sikret, at sagen om Det Danske Madhus, der har varet to år og kostet 400.000 kr. ikke skulle kunne gentage sig. I stedet for det nye klageorgan har ministeren valgt at bruge pengene på en øget kontrolindsats.

Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby er utilfreds og mener, at ministeren må ryste op med pengene:

”Jeg har ikke brug for dialogkaffe og snik-snak. Jeg har bare behov for de penge, vi havde aftalt at sætte af. Punktum,” siger en opbragt Skibby til Børsen.

”Jeg har ikke brug for dialogkaffe og snik-snak”

Hans Kristian Skibby, erhvervsordfører, til Børsen
Finansminister Nicolai Wammen (S) taler med pressen før forhandlingerne om finansloven fortsatte søndag. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Fortsat ingen aftale om finansloven

Enhedslisten mener, at forhandlingerne om finanslov trækker den forkerte vej

FINANSLOV | Regeringen og dens støttepartier er stadig ikke nået til enighed om en finanslov for 2020. De seneste forhandlinger sluttede kl. 01.30 natten til mandag. Bagefter lod Enhedslisten forstå, at partierne ikke er kommet nærmere en aftale de seneste dage.

”De diskussioner, vi har haft omkring finansieringen, trækker måske i den forkerte retning og får det samlede billede af, hvor pengene kommer fra, til at se mindre socialt ud, end det har gjort tidligere. Det er rigtig bekymrende for Enhedslisten,” sagde Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper til DR efter forhandlingerne.

Forhandlingerne fortsætter igen mandag.

Sidste år krydsede 57.000 illegale migranter Middelhavet for at komme til Spanien. Fra 2021 indsætter EU et permanent korps, der skal kontrollere grænsen.

EU i gang med at ansætte til nyt grænsekorps

Frontex ansætter de første 750 til permanent og bevæbnet grænsekorps

GRÆNSEKONTROL | Frontex, EU’s grænse- og kystvagt, er ifølge Kristeligt Dagblad i gang med at ansætte de første 750 personer til et ny, permanent grænsekorps, der skal kunne arbejde fra begyndelsen af 2021. Der skal ansættes 3000 til et permanent korps, der skal være en del af en samlet styrke på 10.000 mand, der kan overvåge EU’s ydre grænser. De øvrige 7000 skal bestå af udsendte fra medlemslandene og en gruppe, der skal kunne udsendes til specielle opgaver. Korpset skal operere bevæbnet og i egne uniformer.

”Vi vil kunne være mere fleksible, for når man har sine egne folk, så kan man bevæge dem. Vi vil kunne flytte personel for eksempel fra Sicilien til Grækenland,” siger Frontex pressechef Ewa Moncure til Kristeligt Daglblad.

Artiklen kan læses her. (NB: Betalingsartikel)

Boligområdet Gadehavegård i Høje Taastrup. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

28 boligområder på årets ghettoliste

Antallet af ghettoområder falder med ét på Boligministeriets årlige liste over udsatte boligområder

GHETTO | Den årlige liste over udsatte boligområder, kaldet ”ghettolisten”, blev søndag offentliggjort af boligministeren. På årets liste er der ét ghettoområde mindre, hvilket dækker over, at der er tre boligområder, som ikke længere opfylder kriterierne, mens der er kommet to nye på listen. Antallet af udsatte boligområder er faldet med i alt tre – fem boligområder er ude af listen og to nye er kommet ind.

De områder, der udgår, er Gadelandet/Husumgård i København, Charlotteager i Høje Taastrup, Rønnebærparken/Æblehaven i Roskilde, Holtbjerg i Herning og Trekanten i Holstebro. De to nye områder på listen er Karlemoseparken i Køge og Præstebakken/Syrenparken m.fl. i Esbjerg.

Ghettolisten og dens kriterier kan ses her: ghettolisten-2019-007

UDLAND

Sverigedemokraternes formand Jimmie Åkesson på Dansk Folkepartis årsmøde i Herning i 2018. Foto: Carsten Lundager

Nobelstiftelse vil ikke invitere Sverigedemokraterne

Sverigedemokraternes leder Jimmie Åkesson er som den eneste partileder ikke inviteret til Nobelfesten

SVERIGE | Som den eneste partileder i Rigsdagen er Sverigedemokraternes leder Jimmie Åkesson ikke blevet inviteret med til Nobelfesten i december. Begrundelsen er rent politisk. Nobelstiftelsen vil ikke se Jimmie Åkesson, fordi Sverigedemokraternes værdier ikke er i overensstemmelse med Nobelstiftelsens.

”Både partiets baggrund i højreekstremisme og partiets medlemmers nuværende handlinger viser en mangel på respekt for det grundlæggende princip om, at alle mennesker er lige meget værd og har de samme rettigheder – uanset hudfarve, afstemning eller religion,” lyder det i en udtalelse fra stiftelsen, som Berlingske citerer.

Sverigedemokraterne fik 17 procent af stemmerne ved Rigsdagsvalget i 2018 og blev for nylig i en meningsmåling det største parti i Sverige med 24 procent. Men det gør ikke indtryk på Nobelstiftelsen, som ”ikke analyserer partier ud fra meningsmålinger”, som stiftelsens pressechef udtaler ifølge Berlingske.

Sverigedemokraternes pressechef Henrik Gustafsson siger sarkastisk i en kommentar:

”Det er bestemt rigtigt, at vi ikke deler deres syn på mennesker. For eksempel kunne vi aldrig få os selv til at invitere ambassadører fra diktaturstater, som de gør år efter år. Vi overlader det til personer med det rette værdigrundlag at mænge sig med regeringsrepræsentanter fra Eritrea, Nordkorea og Saudi-Arabien”.

“Vi kunne aldrig få os selv til at invitere ambassadører fra diktaturstater, som de gør år efter år”

Sverigedemokraternes pressechef i kommentar til Nobelstiftelsen

TWITTER & FACEBOOK

Pia Kjærsgaard skriver på Twiter om Nobelpriskomiteen, der ikke vil invitere Sverigesdemokraterne:

Peter Skaarup på Twitter: