MORGEN: Radikale kørt ud på sidespor i boligdrama | Helle Thorning medejer af skattelyselskab

0
2384
DF's Rene Christensen - med Enhedslisten Rosa Lund i baggrunden. Boligminister Kaare Dybvad afholder doorstep om aftale vedrørende boligreguleringslovens § 5, stk. 2 i Boligministeriet i København, torsdag den 30. januar 2020. Regeringen har torsdag aften indgået en boligaftale, der indfører en karensperiode på fem år, før man må sætte lejen op efter renovering af lejeboliger. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix 2020)

God morgen! Hermed dagens morgenoverblik over nogle af de vigtigste danske og internationale nyheder i et borgerligt-nationalt perspektiv:

Radikale kørt ud på sidespor efter boligdrama: “DF viser, man er tilbage på banen”

Det Radikale Venstre forsøgte at lave en boligaftale uden om regeringen, men endte med en “gigantisk mavepuster”, da DF gik sammen med regeringen

BOLIGAFTALE |Radikale blev kørt ud på et sidespor, da Dansk Folkeparti torsdag aften gik sammen med Regeringen, SF, Enhedslisten og Alternativet om en boligaftale, der skal stoppe spekulanter, der udnytter boligreguleringsloven til at sætte huslejen markant op.

Medierne er fredag morgen fulde af analyser af, hvem der politisk er vindere og tabere, og hvorfor Dansk Folkeparti gik med i aftalen. Forud for aftalen forsøgte Det Radikale Venstre med boligordfører Jens Rohde i spidsen at få DF med i en aftale uden om regeringen, men DF valgte at gå sammen med de røde partier efter at have fået sænket den karensperiode for huslejestigninger, som har været det springende punkt i forhandlingerne. Dermed endte forløbet som en sejr for regeringen, en “gigantisk mavepuster” til de radikale, og med at DF kom tilbage på banen, lyder kommentatorers vurdering.

TV2 politisk redaktør Troels Mylenbeg siger til tv2.dk siger om DFs bevæggrunde:

“Dels indholdet, substansen i aftalen, som man er enig i. Men det er også en måde at vise, at man er tilbage på banen og kan arbejde til begge sider. Og her viser de altså, at de er klar til at bide til bolle, når muligheden byder sig”.

DRs politiske korrespondent Christine Cordsen har bl.a. denne vurdering på dr.dk:

“Jeg tror, at en af forklaringerne er, at Jens Rohde blev lidt for storskrydende til Dansk Folkepartis smag, da partierne var tæt på en aftale i aftes. DF og Radikale Venstre har det i forvejen anstrengt med hinanden”.

Hun mener også, at DF i en blå aftale “ville være blevet skydeskive for regeringen i et gigantisk abespil, hvor Socialdemokratiet ville gøre alt for at udstille dem som et parti, der ikke ville hjælpe lejerne mod de onde boligspekulanter”.

Læs også: DF går sammen med røde partier om aftale, der stopper boligspekulanter

Tiltalte skal kunne fængsles, hvis de udebliver fra retten, foreslår tidligere retspræsident. Foto: Københavns Byret

DF støtter idé om at fængsle tiltalte, der udebliver fra retten

Tidligere retspræsident foreslår at bruge varetægtsfængsling, hvis tiltalte udebliver fra retten. Fremragende forslag, siger Peter Skaarup (DF)

RETSPOLITIK | Det er dyrt for samfundet, når tiltalte bliver væk fra retten, og retsmødet må aflyses. Det siger den tidligere dommer og retspræsident Torben Goldin i dag til Berlingske. Han foreslår derfor, at man i højere grad varetægtsfængsler tiltalte, der ikke møder op i retten. Den idé møder opbakning hos DF’s retsordfører Peter Skaarup.

»Det er et fremragende forslag, som vi kan støtte ubetinget. Det koster domstolene tid og ressourcer, når tiltalte udebliver uden gyldig grund,« siger han til Berlingske.

Arkivfoto

Skaarup: Man burde have meldt klart ud om telelæk

Kunder blev aldrig orienteret om læk af personfølsomme oplysninger fra Telenor til Rigspolitiet

LÆK |1.000 Telenor-kunder har fået lækket personfølsomme oplysninger til Rigspolitiet. Men kunderne blev ikke oplyst om datalækket, der i al ubemærkethed blev indberettet til Erhvervsstyrelsen tilbage i juni 2019.

Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, kritiserer, at man ikke har meldt klart ud om sagen.

»I samme øjeblik, at man blev bekendt med sagen, burde man oplyse helt åbent, at der er et problem, og der er sket noget, der ikke måtte ske, og fortælle, hvilket selskab det drejer sig om,« siger han til Jyllands-Posten.

Fungerende finansminister Morten Bødskov og social- og indenrigsminister Astrid Krag holder pressemøde om regeringens udspil til en udligningsreform, i Finansministeriet torsdag den 30. januar 2020. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

DF om udligningsudspil: Uambitiøst

Regeringens udspil til udligningsreform flytter kun med 1,4 mia. kroner. Det er ebn lappeløsning, mener DFs kommunalordfører Jens Henrik Thulesen Dahl

UDLIGNING |Jens Henrik Thulesen Dahl, kommunalordfører for Dansk Folkeparti, kalder regeringens udligningsudspil for uambitiøst.

“Så vidt jeg kan se, flytter regeringen samlet kun rundt med 1,4 mia. kr., og det er, hvad jeg vil kalde en lappeløsning,” siger han i dag til Børsen.

Torsdag kom Socialdemokratiet med sit bud på, hvordan en ny kommunal udligningsreform bør ser ud, og fredag mødes partierne til de første forhandlinger. Hos DF mener man dog ikke, at regeringens udspil rammer inden for skiven, og Jens Henrik Thulesen Dahl håber derfor, at man under forhandlingerne kan få en mere ambitiøs plan på bordet.

Sådan præsenteres afsløringen i dagens udgave af Ekstra Bladet. Forsiden lyder: Skal stoppe skatteskurke: Er selv i skattely

Helle Thorning-Schmidt skal bekæmpe skattely men er selv medejer af skattely-selskab

Den tidligere statsminister skal i stå spidsen for FN-indsats mod skattely, men er selv involveret i selskaber på skattelyøen Jersey, afslører Ekstra Bladet

SKATTELY | Tidligere statminister Helle Thorning Schmidt er registreret som direktør for et selskab, Safelane Global Holdings Limited, der har hjemme på skattely-øen Jersey i Den Engelske Kanal. Hun er også bestyrelsesmedlem i det danske selskab Carsoe Group, hvis hovedaktionær er Plemont CO-Investment No. 1. Dét selskab er også registreret på Jersey og har en konstruktion, der betyder, at selskabet kan operere skattefrit.

Det afslører Ekstra Bladet på baggrund offentligt tilgængelige oplysninger i Storbritanniens virksomhedsregister, Companies House.

Afsløringen er svært ubelejlig for Helle Thorning-Schmidt. Den kommer nemlig dagen efter, at det onsdag blev offentliggjort, at den tidligere danske statsminister skal stå i spidsen for en ny FN-indsats, der skal bekæmpe skatteunddragelse og skattely.

Socialdemokratiets skatteordfører Troels Ravn siger til Politiken, at han stadig har tilid til, at Helle Thorning-Schmidt er den rigtige kvinde til FN-posten.

“Jeg har fuld tillid til, at der ikke er noget ulovligt at komme efter med de oplysninger, der er i sagen på nuværende tidspunkt,” siger han.

Den polske præsident Andrzej Duda taler om den officielle ceremoni i den tidligere tyske nazistiske dødslejr Auschwitz-Birkenau under begivenheder for at mindes 75-årsdagen for lejrens befrielse i Oswiecim, Polen. Foto af Wojtek RADWANSKI / AFP

Næsten ingen muslimske lande har markeret 75-året for Auschwitz

Tavshed om holocaust i mange muslimske lande, fortæller korrespondent

HOLOCAUST | 75-året for befrielsen af den nazistiske udryddelseslejr Auschwitz-Birkenau, hvor 1,1 mio. jøder blev myrdet under 2. verdenskrig, er stort set ikke blevet markeret i den arabiske og muslimske verden. Kun i Marokko, hvor der på kong Mohammed VI’s initiativ undervises i holocaust, har der været en markering af 75-året. Ellers har der været tavshed. Det skriver Kristeligt Dagblads Israel-korrespondent Hanne Foighel.

“I resten af den arabiske verden er det stadig stor tilslutning til holocaust-fornægtelse, og man møder ofte den opfattelse, at jøderne forsætligt har brugt holocaust til at fordrive palæstinenserne fra deres hjem i forbindelse med staten Israels oprettelse,” skriver hun.

I sidste uge var der dog et historisk besøg i Auschwitz. På initiativ af den amerikanske jødiske komité, var en delegation af religiøse leder på besøg i den tidligere udryddelseslejr. Her deltog generalsekretæren for Muslim World League, en tidligere saudisk minister, Mohammed al-Issa, samt mere end 60 muslimske repræsentanter.

Mohammed al-Issa sagde under besøget bl.a. at “Verden må sikre, at denne slags forfærdelige forbrydelser aldrig kan ske igen”. Ingen af de muslimske ledere, der under besøget udtalte sig til tv-stationen Al Arabiya, nævnte dog, at 1,1 mio. jøder blev myrdet fordi de var jøder, skriver Hanne Foighel.

TWITTER & FACEBOOK

DFs kommunalordfører Jens Henrik Thulesen Dahl på Twitter om regeringens udspil til udligningsreform: 

DFs gruppeformand Peter Skaarup om boligaftalen, som DF har indgået sammen med Regeringen og partierne i rød blok:

Altingets chefredaktør Jakob Nielsen på Twitter efter De Radikales mislykkede forsøg på at lave en boligaftale udenom regeringen:

POLITISK KALENDER – fredag den 31. januar 2020

Arkivfoto

Kl. 10.00: Møde i Folketingssalen – på dagsorden er bl.a.:

1) Forhandling om redegørelse nr. R 5: Klima-, energi- og forsyningsministerens klimapolitiske redegørelse 2019.

2) Forespørgsel nr. F 28: Forespørgsel til klima-, energi- og forsyningsministeren om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer. Hvad kan ministeren oplyse om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer set i lyset af den klimapolitiske redegørelse? Af Ida Auken (RV), Anne Paulin (S), Thomas Danielsen (V), Morten Messerschmidt (DF), Signe Munk (SF), Mai Villadsen (EL), Mette Abildgaard (KF), Rasmus Nordqvist (ALT), Peter Seier Christensen (NB) og Ole Birk Olesen (LA).

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 61: Forslag til folketingsbeslutning om forbehold mod FN’s konvention om begrænsning af statsløshed. Af Morten Messerschmidt (DF) m.fl.