MORGEN: Luftbase med danske soldater ramt af iranske missiler | Regeringen har ikke læst borgernes klimaforslag

0
1439
En amerikansk soldat fotograferet på Al-Asad Air Base i Irak, som tirsdag aften blev ramt af iranske raketter. Foto: Jim WATSON / AFP

God morgen! Hermed dagens morgenoverblik over nogle af de vigtigste danske og internationale nyheder i et borgerligt-nationalt perspektiv:

Luftbase med danske soldater ramt af iranske missiler

Alle danske soldater er i god behold efter iransk angreb på Ain Al-Asad-basen i Irak

IRAN | Mindst seks iranske raketter har natten til onsdag ramt luftbasen Ain Al-Asad i det vestlige Irak, hvor både amerikanske og danske soldater er udstationeret. Alle ca. 130 danske soldater er i følge Forsvaret i god behold. Også basen Irbil blev ramt af raketter.

“Det står klart, at missilerne er affyret fra Iran og var målrettet mindst to irakiske baser, der huser amerikanske soldater og soldater fra koalitionen i Al-Assad og Irbil,” siger pressetalsmand Jonathan Hoffman i en pressemeddelelse, i følge DR.

Det iranske nyhedsbureau Fars skriver i følge TV2 i et tweet, at “Irans hævn er begyndt”. Iran har svoret hævn, efter at den iranske general Solaimani fredag morgen blev dræbt i Bagdad ved et amerikansk droneangreb. I følge amerikanerne var Solaimani, der ledede Irans aktioner i udlandet, i gang med at planlægge nye angreb på amerikanske interesser i Mellemøsten.

Politiet slog onsdag den 8. december til med ransagninger og anholdelser på 20 adresser i seks af landets politikredse. Her på Ravnkildevej i Aalborg Øst. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Terrormistænkt tidligere dømt for hashhandel for HA-rocker

En af de fængslede i den store terrorsag er dømt flere gange. Senest i en større hashsag, hvor han i følge Berlingske arbejdede for en kendt HA-rocker

TERROR| En 21-årig mand, som er blandt de fængslede i den store terrorsag, blev for bare halvandet år siden idømt et år og ni måneders fængsel for hashhandel på Christiania. I sagen, hvor den 21-årig blev anholdt på metrostationen på Christianshavns Torv med 27.800 kroner i kontanter gemt i sine underbukser, blev et fuldgyldigt medlem af rockerbanden HA dømt for at være bagmand. Det kan Berlingske i dag afsløre på baggrund af retsdokumenter fra sagen.

Manden fungerede ifølge dokumenterne som pengekurer og var tilknyttet en eller to hashboder på Christiania. Da han blev anholdt i sommeren 2018, var han prøveløsladt og manglede at afsone en del af en tidligere dom.

I terrorsagen er den 21-årige sammen med to andre fængslede mistænkt for at ville fremstille en bombe af sprængstoffet TATP, kendt som ”Satans moder”. Han blev anholdt den 8. december i en større politiaktion, hvor i alt 22 personer blev anholdt. Gruppen mistænkes for at have planlagt et eller flere militante, jihadistiske angreb på dansk jord.

Den 21-årige kan dermed ifølge Berlingske være et eksempel på et fænomen, som PET har advaret intenst om de senere år: Nemlig et crossover mellem kriminelle miljøer og militant jihadisme.

Artiklen i Berlingske kan læses her (NB: Kræver abonnement)

Dansk Folkepartis finans- og miljøordfører Rene Christensen. Foto: Steen Brogaard

DF om kritik af udflytninger: Svært at gøre det meget anderledes

Klagerne hober sig op hos Styrelsen for Patientklager, efter flytningen fra København til Aarhus

UDFLYTNING | I Aarhus stiger bunken af klager, efter Styrelsen for Patientklager flyttede fra København til Aarhus. Ifølge Berlingske er der tale om 10.000 klager og 2.000 ankesager om erstatning, som lige nu ligger og venter på at blive behandlet. Det får avisen til at sætte spørgsmålstegn ved rationalet i de mange statslige udflytninger, og hos Dansk Folkeparti medgiver man, at situationen hos styrelsen i Aarhus er uhensigtsmæssig.

”Når man flytter arbejdspladser fra for eksempel københavnsområdet længere væk, og kun 10 eller 20 procent af personalet flytter med, får man et kompetencetab i en kort periode,” siger finansordfører René Christensen til Berlingske og understreger:

”Jeg tror desværre ikke, at man kunne gøre meget anderledes. Vi kan jo ikke stavnsbinde folk til deres stillinger i det offentlige, og det har heller ikke været meningen. Det har været meningen, at der skulle komme nye medarbejdere for at skabe vækst.”

Den tidligere energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) opfordrede borgerne til at komme med forslag til klimaforbedrende løsninger. Foto: Steen Brogaard

Regeringen har ikke læst de tusindvis af klimaforslag, som borgerne har indsendt

Temmelig forstemmende, siger Dansk Folkepartis klimaordfører Morten Messerschmidt til afsløringer af, at regeringen og dens støttepartier ikke har læst borgernes forslag til klimaindsats

KLIMAPOLITIK | Borgere fra hele landet har indsendt tusindvis af forslag til udformningen af Danmarks nye klimalov, men nu viser det sig, at den socialdemokratiske regering og dens støttepartier, der i efteråret forhandlede om en ny klimalov, slet ikke har læst de mange borgerforslag. Det møder kritik på Christiansborg.

»Det er temmelig forstemmende, hvis folks store indsats ikke indgår på en eller anden måde,« siger Morten Messerschmidt, DF’s klimaordfører.

Det var den daværende energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), der opfordrede borgerne til at indsende forslag, men da Venstre tabte magten ved folketingsvalget i juni 2019, og en ny socialdemokratisk minister kom til, glemte man i ministeriet alt for om de mange klimaforslag. Det skriver Information på baggrund af en aktindsigt.

“Et grønt Danmark er titlen på klimakonferencen”, som DF arrangerer på Christiansborg den 23. januar.

DF inviterer til klimakonference: Sådan bliver grøn omstilling en god forretning

DF inviterer sammen med en række erhvervsorganisationer til klimakonference på Christiansborg torsdag den 23. januar

KLIMA | Dansk Folkeparti er vært, når der torsdag den 23. januar holdes klimakonference på Christiansborg under overskriften “Et grønt Danmark”. Med på konferencen er repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer, Dansk Energi, Dansk Erhverv og Danske Maritime, der vil holde oplæg om den seneste teknologiske udvikling inden for klima- og miljøområdet. Læs mere om konferencen her.

(ARKIV) Folketingsmedlem for Alternativet Josephine Fock på Folketingets talerstol i 2017. Josephine Fock var selv med til at lancere Alternativet i 2013. Nu vil hun være leder af partiet. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Josefine Fock vil afløse Uffe Elbæk

Endnu en kandidat melder sig i kampen om at blive Alternativet nye leder

FORMANDSSKIFTE | Josefine Fock, der i 2013 var med til at stifte Alternativet sammen med Uffe Elbæk, melder sig nu i rækken af kandidater, der vil være ny leder for Alternativet, når Uffe Elbæk trækker sig til februar. I forvejen har bl.a. den nuværende politiske ordfører Rasmus Nordqvist meddelt at han stiller op, når et ekstraordinært landsmøde 1. februar skal finde Elbæks afløser.

Uffe Elbæk mener selv, at han efterlader  et parti i god form. Det er Josefine Fock helt uenig i:

“Jeg er meget bekymret for Alternativet, fordi vi ligger så tæt på spærregrænsen,” siger hun til Politiken.

Josefine Fock trak sig fra Folketinget i 2018 og har senest været direktør i Dansk Flygtningehjælp.

TWITTER & FACEBOOK

DFs formand Kristian Thulesen Dahl kommenterer på Twitter nattens iranske angreb mod en luftbase med danske soldater i Irak:


DFs gruppeformand Peter Skaarup kommenterer på Twitter om nye oplysninger i sagen om regeringens mange ansættelser af embedsmænd med en fortid i Socialdemokratiet eller støttepartierne. Den seneste sag handler om den nye pressechef i Børne- og undervisningsministeriet, der viser sig at have kendt ministeren Pernille Rosenkrantz-Theil siden sin ungdom:


Pia Kjærsgaard kommenterer på Twitter kritikken fra Europarådets Torturkomite af forholdene i udlændingecenter Ellebæk:

POLITISK KALENDER – onsdag den 8. januar 2020

Arkivfoto

13:00:  Møde i salen med spørgsmål til ministrene – blandt andet disse:

Til social- og indenrigsministeren af Morten Messerschmidt (DF): Gør ministeren sig nogle tanker om eller planlægger nogle forslag til at styrke den traditionelle kernefamilie?

Til social- og indenrigsministeren af Karina Adsbøl (DF): Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringens planer om at øge antallet af bortadoptioner og tvangsanbringelser skal udmøntes i praksis, idet der henvises til statsministerens nytårstale?

Til social- og indenrigsministeren af Karina Adsbøl (DF): Hvordan vil ministeren sikre, at flere bortadoptioner og tvangsanbringelser reelt er til barnets bedste, når det er dokumenteret, at der er fejl i rigtig mange anbringelsessager?

Til skatteministeren af Hans Kristian Skibby (DF): Anser ministeren det for rimeligt, at Henning P. ifølge en artikel i B.T. den 20. december 2019 og alle andre danskere skal indkomstbeskattes af værdien af indsamlede pantflasker og dåser, hvorimod tilrejsende udlændinge slipper for skattepligt, hvis deres ophold i Danmark er mindre end 6 måneder?

Til transportministeren af Morten Messerschmidt (DF): Kan ministeren garantere, at der i nær fremtid afsættes penge til en færdiggørelse af Frederikssund- og Hillerødmotorvejene?

Til børne- og undervisningsministeren af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF): Hvordan vil regeringen sikre, at de ekstra afsatte midler i finansloven til folkeskolen reelt kommer ud til flere lærere og bedre undervisning på den enkelte skole?

Til børne- og undervisningsministeren af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF): Hvad er ministerens holdning til, at beregninger fra Kraka viser, at det vil koste over 3 mia. kr. at leve op til regeringens løfter om minimumsnormeringer i børnehaver og vuggestuer i 2025, hvis der skal tages højde for, at der ifølge Danmarks Statistiks fremskrivninger kommer flere børn?