MORGEN: DF undrer sig: Hvorfor får departementschef lov at blive? | Espersen: Drop Huawei på Færøerne

0
1779
Forsvarsminister Trine Bramsen under tirsdagens pressemøde om den verserende sag om manglende kontrol og svindel i Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2019

God morgen! Hermed dagens morgenoverblik over nogle af de vigtigste danske og internationale nyheder i et borgerligt-nationalt perspektiv:

DF-ordfører undrer sig: Hvorfor får departementschef lov at blive?

DFs forsvarsordfører Bent Bøgsted mener, at departementschef bærer ansvaret for manglende orientering af forsvarsminister om skandale

PRESSION | Sagen om formodet svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse får indtil videre ingen konsekvenser for Forsvarsministeriets departementschef, Thomas Ahrenkiel, heller ikke selvom departementschefen hele fem gange blev orienteret om mulig svindel. Tirsdag blev en koncernstyringschef i ministeriet og direktøren for ejendomsstyrelsen fritaget for tjeneste, men forsvarsminister Trine Bramsen (S) mener ikke, at der på nuværende tidspunkt er grund til at fritstille Thomas Ahrenkiel.

Den beslutning er DF’s beskæftigelses- og forsvarsordfører Bent Bøgsted uforstående overfor.

»Det er rystende, at der sidder en forsvarsminister, som på ingen måde er blevet orienteret. Der et stort svigt fra departementet, og det bærer departementschefen ansvaret for. Det er ikke en nede i hierarkiet, der skal orientere ministeren. Det er departementschefen,« siger han til Jyllands-Posten.

“Det er rystende, at der sidder en forsvarsminister, som på ingen måde er blevet orienteret”

Bent Bøgsted, forsvarsordfører (DF), til Jyllands-Posten
Kina har forsøgt at true Færøerne til at vælge det kinesiske teleselskab Huawei.

Kinesisk pression mod Færøerne bekymrer danske politikere

Kinesisk ambassadør truede færøske toppolitikere: Skriv kontrakt med Huawei, eller I mister frihandelsaftale

KINA | Feng Tie, der er kinesisk ambassadør i Danmark, har ifølge lydoptagelser truet en række topfolk i det færøske landsstyre til at indgå kontrakt med den kinesiske telegigant Huawei. Det skriver Berlingske i dag. Ifølge de hidtil mørklagte lydoptagelser truede den kinesiske regering med at droppe en frihandelsaftale med Færøerne, hvis landsstyret skrev kontrakt med et andet selskab end Huawei.

Sagen får nu flere danske politikere til at råbe vagt i gevær.

»Det er jo ren afpresning. Det er en voldsom trussel at komme med. Det er handelskonsekvenser, der betyder meget for Færøerne,« siger Venstres Michael Aastrup Jensen.

Også DF’s udenrigsordfører, Søren Espersen, er bekymret over kinesernes fremfærd. Han vil straks tage sagen op i Udenrigspolitisk Nævn. Her vil han anbefale, at regeringen meddeler landsstyret, at man ikke skal acceptere Huawei som leverandør.

»Færøerne skal bestemme over sig selv. Men udenrigspolitik er noget, som Danmark tager sig af, og hvis ikke færingerne selv siger fra over for Kina, så skal Danmark gøre det,« siger Søren Espersen.

Den britiske rigsadvokat Geoffrey Cox fotograferet på vej til et møde med den britiske premierminister i november. Foto: Tolga AKMEN / AFP

Britisk rigsadvokat har tjent millioner på at rådgive hovedmistænkt i udbyttesag

Dansk Folkepartis skatteordfører vl have sikkerhed for, at den britiske rigsadvokat ikke kan påvirke udbyttesagen

UDBYTTESVINDEL | Den britiske rigsadvokat Geoffrey Cox har tidligere rådgivet Sanjay Shah, der er hovedmistænkt i sagen om milliardsvindel med udbytteskat mod den danske stat. Det skriver Børsen. Geoffrey Cox er i dag den øverste ansvarlige for den britiske retsforfølgelse i sagen, og derfor kræver flere partier nu en redegørelse fra skatteministeren om Geoffrey Cox’ rolle.

“Meget tyder på, at den britiske rigsadvokat er inhabil i forhold til udbyttesagen, når han først har arbejdet flere hundrede timer for Sanjay Shah og angiveligt har fået flere millioner kroner for det. Det betyder, at han er dybt inde i sagen. Vi er derfor nødt til at have en forsikring om, at han i dag ikke på nogen måde kan påvirke den britiske anklagemyndigheds holdning til, hvordan sagen bliver prioriteret. Det er vi nødt til at få en forsikring fra justitsministeren om,” siger Dansk Folkepartis skatteordfører Dennis Flydtkjær til Børsen.

Geoffrey Cox har i følge Børsen rådgivet Sanjay Shah personligt. Danske politikere frygter, at hans relationer kan lægge en dæmper på Storbritanniens lyst til at komme til bunds i sagen.

Nazi-dokumenter fra Rigsarkivet, affotograferet i Scanpix studiet. Rigsarkivet burde have gjort mere for at få flere stjålne nazidokumenter tilbage, siger kulturminister. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Minister om stjålne nazidokumenter: Rigsarkivet har begået fejl

Dansk Folkeparti har onsdag kaldt kulturminisern i samråd om tyveriet af nazidokumenter fra Rigsarkivet

SAMRÅD | Sagen om tyveri af nazidokumenter fra Rigsarkivet kommer onsdag op i Folketingets kulturudvalg, hvor fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) skal redegøre for sagen. Det er Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup, der har indkaldt til et samråd.

På forhånd har kulturministeren udsendt en pressemeddelelse, hvor han fastslår, at Rigsarkivet har begået fejl og på visse punkter ageret kritisabelt i sagen.

“Rigsarkivet har erkendt og beklaget de fejl, som Rigsarkivet har begået, og der er iværksat tiltag, som sætter deres sikring på et højt internationalt niveau. Det er gode og nødvendige skridt, synes jeg,” siger ministeren i pressemeddelelsen, hvor han oplyser, at der stadig er stjålne dokumenter i omløb.

Sagen om nazi-tyverierne begyndte i 2012, da politibetjent og forfatter Martin Q. Magnussen kontaktede Rigsarkivet med oplysninger i sagen. I 2013 blev to mænd idømt hhv. 21 og 24 måneders ubetinget fængsel. Undervejs har Rigsarkivet flere gange givet fejlagtige oplysninger.

Naser Khader, Det Konservative Folkeparti. Foto. Steen Brogaard

Kristenforfølgelser op i Folketinget

Konservative har indkaldt til forespørgselsdebat og vil have resolution om forfølgelser af kristne

FORFØLGELSER | Regeringen skal forpligtes til at tage forfølgelser af kristne mere alvorligt. Det mener den konservative Naser Khader, som har bedt om en forespørgselsdebat i Folketinget og foreslået en resolution, der forpligter regeringen til “i højere grad at italesætte de mange kristenforfølgelser i mødet med verdens ledere, herunder i FN-regi”. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Under den tidligere regering blev der nedsat en særlig enhed i Udenrigsministeriet om kristenforfølgelser, og regeringen har meldt ud, at denne enhed fortsætter. Men Naser Khader er i tvivl om regeringen tager emnet alvorligt nok.

“Jeg føler mig ikke sikker på, at enheden bliver ved med at være, som den oprindeligt var tænkt. Det har jeg ikke kunnet få nogen garanti for, så nu vil vi gerne finde ud af, om de vil fortsætte med at tage emnet alvorligt,” siger han til Kristeligt Dagblad.

POLITISK KALENDER – onsdag den 11. december 2019

11:00: Timmermans præsenterer EU-Kommissionens Green Deal

EU-Kommissionens ledende næstformand Frans Timmermans præsenterer den såkaldte Green Deal, der skal udstikke vejen for, hvordan EU overholder Parisaftalen.

14:00: Minister skal i samråd om tyverier fra Rigsarkivet

Fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) er kaldt i samråd vedrørende efterforskningen af sagen om tyverier fra Rigsarkivet. Se omtale ovenfor.

Valgnævnet diskuterer Stram Kurs

Valgnævnet skal tage stilling til social- og indenrigsministerens indstilling om at bruge det gule kort til Stram Kurs for partiets indsamling af vælgererklæringer.

Christiansborg Slot, hjemsted for Danmarks parlament, Folketinget, for Højesteret og Statsministeriet, mandag den 6. maj 2019. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

13:00: Ministre svarer på §20-spørgsmål – blandt andet disse:

Til udenrigsministeren af Morten Messerschmidt (DF): Hvornår agter udenrigsministeren at meddele EU, at optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet standses?

Til udenrigsministeren af Morten Messerschmidt (DF): Er udenrigsministeren enig i, at Tyrkiet hidtil ikke har kunnet leve op til Københavnskriterierne, og at det under præsident Erdogans ledelse faktisk kun er gået én vej: tilbage på alle disse fronter, og at vi derfor må sige klart til Erdogans Tyrkiet, at det ingen fremtid har i EU, hvorfor vi bør tage konsekvenserne og stoppe optagelsesforhandlingerne med den nuværende tyrkiske regering?

Til udenrigsministeren af Søren Espersen (DF): Når regeringen pr. 28. november 2019 – midt i det iranske folks kamp mod imamdiktaturet – har meddelt dansk tiltrædelse til INSTEX og dermed stik imod USA’s anbefaling fastholder atomaftalen med Iran, vil udenrigsministeren så forklare beslutningen og vurdere dels, om det med INSTEX er lykkedes imamdiktaturet at hamre en sikkerhedspolitisk kile ind imellem USA og Europa, dels hvorvidt beslutningen vil styrke imamdiktaturet og dels, om timingen – midt i det, der ligner en borgerkrig – er optimal?

Til udenrigsministeren af Michael Aastrup Jensen (V): Hvordan vil regeringen sikre, at ISIL-fanger i de kurdisk kontrollerede lejre forbliver under lås og slå, idet Assad og russiske og tyrkiske styrker rykker ind i området?

Til justitsministeren af Michael Aastrup Jensen (V): Synes ministeren, at man er tilstrækkelig langt med at etablere den internationale domstol til ISIL-terrorister?

Til justitsministeren af Peter Skaarup (DF): Hvordan vil ministeren finansiere den fortsatte grænsekontrol, som vi kender den i dag?

Til justitsministeren af Peter Skaarup (DF): Hvordan vil ministeren sikre, at der er midler til tryghed for borgerne og indsatsen over for banderne, når der ikke er sat midler af på finansloven til videoovervågning og grænsekontrol?

Til udlændinge- og integrationsministeren af Marie Krarup (DF): Mener ministeren, at den nye ordning i finanslovsaftalen fra den 2. december 2019, hvori der aftales en ny arbejdsmarkedstilknytningsordning (side 23) for flygtninge, der gør, at de ikke skal sendes hjem, men i stedet kan blive i Danmark, vil gøre Danmark mere eller mindre dansk?

Til udlændinge- og integrationsministeren af Marie Krarup (DF): Mener ministeren, at Danmark vil kunne fastholde samme grad af sammenhængskraft og respekt for det enkelte individ, som vi traditionelt haf haft, når Danmark i fremtiden får en befolkningssammensætning, hvor større og større grupper kommer med en muslimsk kulturel baggrund?

Til udlændinge- og integrationsministeren af Pia Kjærsgaard (DF): Hvad kan ministeren oplyse om regeringens holdning til og bestræbelser på at få gennemført, at asylbehandlingen fremover skal foregå i modtagercentre uden for Europa, sådan som ministerens parti har foreslået i oplægget »Retfærdig og realistisk. En udlændingepolitik, der samler Danmark«, side 13, februar 2018, og kan ministeren oplyse nærmere om, hvordan det går med forslaget?

Til udlændinge- og integrationsministeren af Pia Kjærsgaard (DF): Hvad er ministerens holdning til forslaget fra Socialdemokratiet om, at Danmark ikke i udgangspunktet skal give udviklingsbistand til lande, der nægter at tage imod deres egne statsborgere, sådan som det fremgår af oplægget »Retfærdig og realistisk. Helhedsplan for Dansk udlændingepolitik«, side 8, maj 2019, og kan ministeren oplyse nærmere om, hvordan det går med forslaget?

Til udlændinge- og integrationsministeren af Hans Kristian Skibby (DF): Påtænker ministeren at øge repatrieringsindsatsen, eller ønsker regeringen at sende det signal til flygtninge og migranter, der udnytter flygtningesystemet, at man kan blive i Danmark uden at skulle frygte at blive hjemsendt, når der er fred i ens land?

Til udlændinge- og integrationsministeren af Hans Kristian Skibby (DF): Mener ministeren, at det er rimeligt, at der er afsat flere penge i finanslovsaftalen til at betale udlændinges undervisning i dansk, end der er til ældre?

Til udlændinge- og integrationsministeren af René Christensen (DF):

Mener ministeren ikke, at den nye ordning i finanslovsaftalen fra 2. december 2019, hvori der aftales en ny arbejdsmarkedstilknytningsordning (s.23) for flygtninge, der gør, at de ikke skal sendes hjem, men i stedet kan blive i Danmark, vil gøre Danmark mere attraktiv for asylansøgere og migranter?

TWITTER & FACEBOOK

DFs formand Kristian Thulesen Dahl skriver på Twitter om tirsdagens spørgetime med statsministeren, hvor hun nægtede at finansloven lemper udlændingepolitikken. Læs også: Mette F nægter, at ny opholdsregel er en lempelse af udlændingepolitikken

DFs gruppformand Peter Skaarup skriver om det kinesiske forsøg på at true Færøerne til at vælge Huawei til sit 5G-net: