Danmarks Radio er fortsat for stort, for ensidigt og laver for lidt public service. Det mener DFUs næstformand Christian Bülow, der nu har genoplivet Kritiske Licensbetalere
Danmarks Radio skal igen til at se sig over skulderen og tage sig i akt. En kritisk vagthund, der tidligere bed og bjæffede af mediemastodonten, er på benene igen.
Det er Kritiske Licensbetalere, som Morten Messerschmidt stiftede som daværende DFU-formand i 2002. Den får nu liv for tredje gang. Denne gang med DFUs næstformand Christian Bülow i spidsen. Det var også ham, der genstartede foreningen i 2017. Dengang som optakt til det medieforlig, der i 2018 førte til, at det blev besluttet at beskære Danmarks Radio med 20 procent.
“Vi genopliver Kritiske Licensbetalere af tre grunde. For det første skal medieforliget snart genforhandles. For det andet er mange af de ting, vi kæmpede for sidst, blevet rullet tilbage efter regeringsskiftet. Og for det tredje skal licensen nu betales over skatten. Derfor er det vigtigt, at folk ikke glemmer, at de stadig skal betale til DR, selv om de ikke får et girokort,” siger Christian Bülow.
Unfair konkurrence fra DR
Budskaberne er de samme som tidligere. Danmarks Radio er for dyrt, for stort og for ensidigt.
”DR breder sig over alt for meget, og det fører til unfair konkurrence. Der er en masse programmer og satsninger, de burde overlade til det private marked og i stedet fokusere på deres kerneopgave, nemlig public service, som ingen andre kan levere”.
Populære programmer som Gift ved Første Blik, Løvens Hule og Den Store Bagedyst er slet ikke DR-opgaver, mener Christian Bülow.
”Alle kan købe rettighederne til et udenlandsk tv-program. Det er nemme point, hvis man vil score seere. Men Danmarks Radio behøver ikke at spekulere i seertal. De kan fokusere på at lave unikt indhold, uanset om der to seere eller to millioner seere til det”.
Vil fjerne 2/3 af DRs budget
Stod det til Christian Bülow og Kritiske Licensbetalere, skulle Danmarks Radios budget på 3,852 milliarder kroner (2020-tal) skæres ned til en tredjedel, dvs. 1,3 milliarder kroner.
”1,3 milliarder er stadig meget at drive medievirksomhed for. Det kan sagtens lade sig gøre med færre radio- og tv-kanaler og med mindre sendetid end i dag”.
Hvorfor så ikke bare nedlægge eller sælge Danmarks Radio?
”Helt grundlæggende mener jeg, at det har en værdi at have en public servicekanal, der kan levere unikt indhold til borgerne. Særligt i en tid med store fremmede mastodonter som Netflix, Google, Amazon osv. Der er det vigtigt at kunne lave nogle af de gode, danske produktioner, DR tidligere har haft succes med, såsom Borgen, Forbrydelsen, dokumentarserierne om Danmarkshistorien, Danmarks natur og Sønderjyllands Genforening. Den slags giver noget til Danmark, også internationalt, og kan bruges som undervisningsmateriale”.
Men den slags er dyrt?
”Derfor skal DR også lade være med spilde penge på ting, andre også kan lave,” siger Christian Bülow.
Stadig mange tendentiøse programmer
Da Morten Messerschmidt startede Kritiske Licensbetalere i 2002, løftede han arven fra Erhard Jakobsens Aktive Lytter og Seere, der kæmpede mod venstreorienteringen i Danmarks Radio. Den del er stadig vigtig, fastslår Christian Bülow, om end det ikke er hovedopgaven for Kritiske Licensbetaler version 3.0.
”Da vi genoplivede os selv sidste gang, oprettede vi et system, hvor folk kunne henvende sig, hvis de synes programmer var politisk ensidige. Det gav rigtig mange henvendelser, så dét er stadig en opgave. Jeg synes der er mange programmer, der er meget tendentiøse, for eksempel om identitetspolitik og klima. Det er vigtigt, at nogen gør opmærksom på det,” siger Christian Bülow.
Det er vel meget naturligt at journalister har holdninger?
”Om folk er højre- eller venstreorienterede er fuldstændig ligegyldigt. Det må bare ikke påvirke deres arbejde. Et statsfinansieret medie som DR er vores allesammens og skal fremstå neutralt”.
”Jeg synes mange DR-programmer er meget tendentiøse, f.eks. om identitetspolitik og klima”
Ikke et DF-projekt
Christian Bülow lover, at DR vil komme til at mærke, at Kritiske Licensbetalere er på banen igen, for eksempel i form af klager over programmer, der er for ensidige. Desuden vil foreningen forsøge at påvirke alle partier.
”Vi er ikke en DF-forening. Vi støttes af folk fra både Venstre, Nye Borgerlige, Konservative, Liberal Alliance, Socialdemokratiet og Radikale Venstre, og vi vil tale med alle, der vil høre på os,” siger Christian Bülow.
