Af Jens Kirkegaard, arkitekt maa, kandidat til KV21 og regionen for Dansk Folkeparti
Jeg har et personligt ambivalent forhold til Hovedstadsregionen, selv om jeg for tredie gang er kandidat til rådet, den 16 november. Rådet er en kolos på lerføder, der ikke i min optik, repræsenterer de kvaliteter som amterne havde.
Særligt savner jeg plan- og fredningskvaliteten i de gamle Regionplaner, der kunne holde stat og kommuner i ørerne.
Tilbage er imidlertid, ud over den syge “hospitalssektor” med de forkerte og for små sundhedshuse i kommunerne, en lang række muligheder for at kunne udvikle specialområder, til gavn for mange patienter og pårørende. Hvis politikerne ønsker det, og derved gøre en forskel ved at fremme “emner” der trænger til at løftes ind til de politiske grupperinger. Hvor de to store partier ofte kun har negative roller til overs til de små partier.
Derfor har jeg, som kandidat for Dansk Folkeparti, et valgønske, at kunne folkeliggøre regionalpolitikken ud over partiskellene, at hjælpe de mange foreninger, som opfatter sig som borgernes aktører. Som repræsentanter for almindelige mennesker, der ofte er i klemme i systemerne. Og mangler den nødvendige ørenlyd.
Jeg ønsker, på en kreativ måde, at kunne kortslutte interesser på Christiansborg med de bedste eksempler fra kommunerne. Derfor foreslår jeg, at Dansk Folkeparti skal invitere disse mange forskellige grupperinger til offentlige virtuelle diskussioner, hvor problemer og ønsker kan samspilles og vurderes i forhold til det man plejer!
Som et praktisk eksempel til en sådan opfølgning, så har kommunernes mange ældreråd selv organiseret sig i et regionalt ældreråd, ligesom de fleste patient- og interessentforeninger. Uden at dette er præciseret i en lovtekst om et selvstændigt regionalt perspektiv.
Hvorfor der landspolitisk er en pivåben banehalvdel for Dansk Folkeparti til at kunne formidle selvfølgelige ønsker og spørgsmål, som bør interessere mange mennesker. Netop fordi vi er et folkeparti, der ønsker at fremme vitaliteten i et sløvt politikersystem, hvor Djøfiseringer er nået over smertegrænsen og nu truer selve velfærdsstaten kvalitativt, hvis ingen viser politisk ansvarlighed. Så hvorfor ikke bruge DF, på Christiansborg, i byrådene og regionen, som en tiltrængt folkelig katalysator.
