Jøder i Malmø lever i frygt: “Vi har ingen fremtid her”

0
4139
På denne Instagram kan man læse og høre rystende vidneudsagn fra unge jøder fra Malmø.

Siden 70’erne har fire ud af fem jøder i Malmø forladt byen. Hadet og overgrebene fra især byens muslimer driver dem bort.

Senest har en ung jødisk kvinde, Salomea, startet en kampagne på Instagram for at gøre opmærksom på de overgreb og den chikane, jøderne i byen må leve med. Hendes egen søster på 12 blev overfaldet og mishandlet. Hele hendes familie møder had og selv er hun blevet bange for at gå ud.

”Hvis jeg vil leve åbent som jøde, så har jeg ingen fremtid i Malmø,” siger den 19-årige kvinde til avisen Expressen. Selv holdt hun mund med sin religiøse baggrund indtil for få år siden, da det blev for meget for hende.

”Det er helt sygt hvor meget værre det er blevet sammenlignet med for bare nogle år siden. Folk tror det er blevet bedre, men det skyldes at vi bare er så få tilbage. Og dem, der er tilbage, er dem, som ikke tør vise, at vi er jøder. De andre er løbet væk,” siger hun videre.

På hendes Instagram side https://www.instagram.com/for.b.juden/?hl=sv kan man læse og høre rystende vidneudsagn fra unge jøder fra Malmø. Trusler om at blive gasset går igen. Det samme gør frygten for at nogle bestemte skal opdage de unges baggrund.

Og blot i sidste uge gik de unge socialdemokrater i byen til 1. maj med hvad der må kaldes antisemitiske slogans. Under parolen ”knus zionismen” gik de råbende gennem byen.

Tradition for had

Hadet mod jøder fra svenske muslimer er ikke af ny dato. I december 2017 angreb en palæstinenser en jødisk ejendom i Göteborg med brandbomber, mens en fest med jødiske børn og unge var i gang. Han havde inden fået afslag på opholdstilladelse, men hævdede, at hans motiv for at angribe jøderne var den amerikanske præsident Donald Trumps beslutning om at gøre alvor af at flytte landets ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem.

Han blev i første omgang dømt til udvisning til Palæstina, der anerkendes som en selvstændig stat af Sverige. Siden trak den svenske landsret dommen tilbage, og han kunne blive i Sverige trods sin forbrydelse og trods det, at han ikke var anerkendt som flygtning. For det jødiske samfund var det den gang et signal om

”Denne afgørelse viser, at det kan betale sig at angribe jøder,” sagde næstformanden i Malmøs jødiske samfund dengang, Ann Katina. For mens han kunne blive, må byens jøder leve i skjul eller forlade byen.