Ny sikkerhedsstrategi i EU indebærer, at der skal etableres en ”udrykningskapacitet” på 5000 soldater. ”Så kommer EU-hæren. Hvornår vågner de danske EU-partier,” spørger Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt
Tilhængerne afviser det. Afskaffelsen af forsvarsforbeholdet i EU handler ikke om, at Danmark skal være en del af en EU-hær. For EU har slet ingen planer om en hær.
Men den påstand holder ikke længere, mener Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt. Mandag godkender EU’s udenrigsminister efter alt at dømme en ny sikkerhedsstrategi, og som en del af strategien, skal der etableres en såkaldt ”udrykningskapacitet” med en eller flere styrker op til 5000 soldater.
EU-diplomat: Selvfølgelig er det en styrke
I forvejen har EU såkaldte kampgrupper på i alt 1500 mand, som siden 2007 har været på standby og aldrig udsendt. Men nu skal gruppen altså udvides, hvilket får Morten Messerschmidt til at skrive sådan her i sit ugebrev, som netop er udsendt:
”Så kommer EU-hæren. Hvornår vågner de danske EU-partier?”. Læs ugebrevet her
Ganske vist kaldes de 5000 soldater for en ”kapacitet”. Men en højtstående EU-diplomat erkender overfor Jyllands-Posten, at der er tale om en hær. Han siger i hvert fald:
”Selvfølgelig kan det i sidste ende oversættes til en styrke”.
Messerschmidt: Benægter ja-partierne stadig?
Danskerne skal 1. juni stemme om afskaffelse af EU-forbeholdet. Ja-partierne afviser, at Danmark uden forsvarsforbeholdet kan blive indrulleret i en EU-hær. Men i lyset af den nye sikkerhedsstrategi, mener Morten Messerschmidt, at ja-partierne skylder danskerne et ærligt svar.
”Mon S, V, K, RV og SF stadig benægter, at EU vil have sin egen hær? Eller kan vi begynde at interessere os lidt for, hvad det reelt er for et projekt, Danmark skal tage del i, hvis de får deres vilje og danskerne afskaffer forsvarsforbeholdet den 1. juni?,” skriver DF-formanden i sit ugebrev.
Udenrigsminister Jeppe Kofoed (S) siger til Jyllands-Posten, at regeringen støtter sikkerhedsstrategien, som har titlen ”Det Strategiske Kompas”. Men han afviser, at afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil betyde, at Danmark kan blive tvunget med i fælleseuropæiske forsvarsmissioner.
”Hvis Danmark vælger at afskaffe forsvarsforbeholdet, får vi mulighed for at få større indflydelse på, hvordan kompasset omsættes til virkelighed. Og vi får også mulighed for – på frivillig basis – at bidrage, hvor det er i Danmarks interesse. Det kan vi ikke vælge i dag. Det er desværre konsekvensen af forsvarsforbeholdet,« skriver udenrigsministeren i en mail til Jyllands-Posten.
Selvstændig grund til at sige nej
Morten Messerschmidt mener omvendt, at den 5000 mand store ”udrykningsstyrke” understreger vigtigheden af at sige nej ved folkeafstemningen den 1. juni.
”De nye styrker er en selvstændig grund til at bevare det danske forbehold. Afskaffer man først det, så er der fuldstændigt fri mulighed for, hvad ja-partierne vil sende dem ud til. Så jeg synes virkelig, man skal afvente og se, om det her kommer til at udfordre Nato,” siger Morten Messerschmidt til Jyllands-Posten.
