Hold de voksnes kønsideologiske korstog langt væk fra børnene

0
600
"I de seneste år har vi set en udvikling hvor selv små børn skal tage stilling til deres eget køn, og om de i forlængelse heraf kunne tænke sig at skifte køn".

Af Frank Nørgaard (DF), Nick Zimmermann (DF), Nicolai Estrup (DF), Susanne Nielsen (DF) og Martin Henriksen (DF)

Der er sket et skred i vores samfund. Under dække af tolerance og mangfoldighed begår offentlige instanser hvad der bedst kan betegnes som en form for overgreb på børn og unge. I de seneste år har vi set en udvikling hvor selv små børn skal tage stilling til deres eget køn, og om de i forlængelse heraf kunne tænke sig at skifte køn. Men børn der ikke kan styre deres egen sengetid kan naturligvis heller ikke træffe beslutninger om så vidtgående fysiske og juridiske indgreb.

Det er et ideologisk forsøg på at skabe et kunstigt behov, som langt størstedelen af børn ikke har. Det er grænseoverskridende at politikere, samfundsdebattører og uddannelsesinstitutioner går så langt ind i familiernes privatrum og overtager forældrenes opdragerrolle ved at pådutte andre menneskers børn LGBTQ+ miljøets familie- og kønspolitiske holdninger. Det er normopløsende og det sætter yderligere skub på den ekstremt skadelige individualiseringsproces, hvor rå egoisme trumfer alle hensyn.

Som DF´ere nægter vi at skamme os over, at vi ikke bare mener, men kan konstaterer at alle individer er bundet af historie, familie og af deres biologiske køn. Man bliver ikke på magisk vis omdannet til en pige eller en dreng, fordi man føler, at man er det. Man er det, man er. Det er der ikke noget ondt i. Vi tror på, at man bliver stærkere af at blive fastholdt i den virkelighed, man er en del af i stedet for at blive revet ud af virkeligheden med henvisning til tolerance og mangfoldighed. I øvrigt bemærker vi, at de mindst tolerante ofte er dem, der taler mest om at være det.

Man bliver ikke på magisk vis omdannet til en pige eller en dreng, fordi man føler, at man er det

Den konkrete anledning til dette indlæg er, at et flertal i Randers kommunalbestyrelse ønsker en ”kønsligestillingspolitik”, hvor børn og unge skal forholde sig til mere end 30 forskellige kønsdefinitioner. Pædagoger og lærere skal med en byrådsvedtagelse i hånden indprente børnene, at ‘det er helt ok hvis du ikke føler dig som den du er’ – en opfordring som de ikke kan håndtere.

Det er også betænkeligt, at der skal sættes fokus på at ansatte i Randers Kommune ikke må snakke i et sprogbrug, som rummer kønsstereotype formuleringer. Der er ikke noget forkert i at betone, at drenge og piger er forskellige, tænker og leger forskelligt og på mange måder agerer forskelligt. Vi har i øvrigt den opfattelse, at hvis en pige vil lege politi og røvere, at så er det da bare helt fint, og det tilsvarende gør sig gældende, hvis en dreng vil lege med dukker. Fred være med det.

Men at sige, at man ikke vil præge børnene i bestemte kønsretninger, for derefter at vedtage et stykke papir, hvor man netop præger børnene i bestemte kønsretninger, er forkert. Selvom vi forhåbentlig er mange, der synes at disse beslutninger er forkerte, blev de altså desværre stemt igennem, dog uden DF.

For andre partier handler det tilsyneladende om at lave børnene om til fritsvævende individer, der kan gøre lige nøjagtig som det passer dem. Men på et tidspunkt rammer virkeligheden os alle. Og det er det, vi bør lære børnene, hvis vi vil ruste dem til fremtiden. Så kan vi sagtens tage en snak om hvilke muligheder, man bør have, når man er voksen nok til at kunne træffe vidtrækkende beslutninger på et oplyst grundlag. Men det er en anden snak. Her har vi valgt at fokuserer på børnene. Og det er ikke bare i Randers, at tingene skrider. På landsplan er der eksemplar på at man helt ned til 11 årsalderen tilbyder hormonbehandling, hvilket også er over grænsen. Det er en moralsk og etisk glidebane, som bør stoppes.

Naturligvis skal vi lære børn og unge, at mænd og kvinder er lige meget værd som mennesker. Det er grundlæggende, men det er ligeså grundlæggende at mænd og kvinder også er forskellige. Fra at undervise børn i at mænd og kvinder er lige meget værd, og til at undervise i at der er 30 forskellige køn, er der noget af et spring. Vi mener, at der er behov for mere sund fornuft, så vi kan få tingene tilbage på ret kurs. Vi ser med stigende bekymring, at uigennemtænkte politiske beslutninger på urimelig vis indsnævre forældres ret til at opdrage deres børn efter de normer og værdier, som de, mor og far, bliver enige om.

Frank Nørgaard, Nick Zimmermann og Susanne Nielsen er medlemmer af kommunalbestyrelsen i Randers. Nicolai Estrup er lokalforeningsformand i Randers, og Martin Henriksen er medlem af hovedbestyrelsen