Gedeskind og bronzehjelm

0
1166
Bob Richard Nielsen. Foto: Privat

Af Bob Nielsen, kandidat for DF til byrådet i Guldborgsund Kommune

Jeg garanterer Jer, at hvis jeg mødte op på job i det offentlige, iført gedeskind og bronzehjelm påmonteret tyrehorn, blev jeg sendt hjem. Også om jeg sagde jeg var asatroende. Mødte jeg op med et dørslag på hovedet og sagde jeg var tilhænger af FSM kirken blev jeg bortvist. (måske indlagt). Møder jeg op i T-shirt med politisk budskab eller logo for et politisk parti, bliver jeg bedt om at skifte T-shirt.

I Danmark møder vi nemlig ikke på arbejde i det offentlige, iklædt religiøse eller politiske budskaber. Vi er neutrale eller uniformerede.

Hvornår var det, at vores fælles kulturelle referenceramme for neutral påklædning, gled væk? Hvorfor kan man gå på job i det offentlige, med tydelige referencer til Islam? Insistere på, at ældre medborgere skal mødes af en hjælper i hjemmet, der er religiøst påklædt. Insistere på, at vores børn skal passes af medhjælpere, der er religiøst påklædt.

Hvis det ”bare” er en kultur-ting, kan denne kultur-ting vel afmonteres på jobbet? Så nej, det er vitterligt et religiøst, politisk betinget, nødvendigt påklædningselement, påtvunget eller frivilligt valgt, medbragt fra mellemøstlige himmelstrøg. Nu skal vi så påtvinges deres ret til politisk religiøs propaganda. Så her tilbage til min indledning. Må en asatroende iklæde sig gedeskind og bronzehjelm? Må jeg insistere på retten til at møde på arbejde, i en børnehave eller i ældreplejen, i en Dansk Folkeparti T-shirt? Eller er det stadigvæk kun vores voksende gruppe af muslimske medborgere, der må propagandere for deres politiske lovreligion.

Integrationen bliver hver dag forhalet af lalleglade halal-hippier, der tillader islam at få større fodfæste i landet. De tilstræber det komplekse kulturbegreb, der modsat det beskrivende kulturbegreb mener, at alle kulturer har lige stor værdi og at alle normer og værdier er til forhandling. Hver dag vi tillader middelalderlig tilsløring af kvinder, understøtter vi indirekte social kontrol og forhaler integrationen i atter en generation. Unge mennesker vokser i dag op i Danmark, med en forestilling om, at social tilpasning af kvinder til Islam, er ganske okay!

I min kommune, Guldborgsund, vil jeg arbejde for, at vi skal være den første kommune i Danmark, der står op imod religiøs beklædning, i udførelsen af offentlige erhverv. Med sloganet, ”Forbyd religiøs påklædning, på job i kommunen”, stiller jeg op til byrådet.