Libanesisk storgangster gør grin med tysk politi og med slap tysk udlændingepolitik. Senest er han blevet fløjet i privatfly til Libanon igen – med otte betjente ved siden af sig
Egentlig skulle gangsteren Miri Ibrahim først have været sendt afsted på onsdag, men efter at folk fra hans klan i Bremen truede med at møde op med 1000 mand for at befri ham, handlede tysk politi hurtigt. Over natten blev han sat på et fly til Libanon sammen med et helt hold betjente og en læge. Klokken ti om formiddagen lørdag blev han så overgivet til myndighederne i Beirut.
Hvis det går som det plejer, er han allerede på fri fod og på vej til at blive smuglet tilbage til Tyskland. For nok har Miri Ibrahim allerede 11 gange afsonet en tysk fængselsdom og er blevet udvist en gang tidligere. Men han har det med at dukke op igen og hævde at hans liv er i fare i Libanon og at tyskerne skal give ham husly og forståelse.
Den røde tyske avis Taz skrev en gang om Miri og hans klan, at hele historien er som en drejebog til en film. Andre mere kritiske journalister, som hos bladet Cicero, spørger sig selv, om det er en drejebog til endnu en gangsterbande. Eller om det snarere er en satire over et samfund, der tilbeder ideen om integration.
Se video: Miri Ibrahim blev lørdag overdrages til myndighederne i Beirut:
Rædselsfamilie
Miri Ibrahims klan af forbrydere kommer fra det kurdiske mindretal Mhallami, der dels kommer fra byen Mardin i det sydøstlige Tyrkiet, dels har en stor koloni i Libanon. I det arabiske land er de ikke særligt godt integreret eller accepteret, hvorfor tusinder af dem under dække af borgerkrigens rædsler i firserne flygtede til Tyskland og slog sig ned i de mest udlændingevenlige byer som Essen, Bremen og Berlin.
I dag er mændene fra klanen en af de største problemer for politiet. I byen Bremen bor der omkring 2600, der hører til Mhallami klanen – og slår man op i politiets synderegister, så er omkring 1000 af dem straffet for mindst en forbrydelse. Da klanen tæller op mod 900 børn under den kriminelle lavalder på 14 år, svarer det til, at alle mænd i klanen er straffet – typisk for tyveri, narkohandel eller vold.
“I Bremen bor der omkring 2600, der hører til Mhallami klanen – og slår man op i politiets synderegister, så er omkring 1000 af dem straffet”
Om det står lige så slemt til i Berlin eller Essen, hvor der bor endnu flere fra den hyperkriminelle familie, er ikke til at sige. For i de to byer nægter myndighederne at samle informationer om en hel gruppe, for det går i deres forståelse imod den enkeltes menneskerettigheder. De øvrige borgeres ret til at vide hvad der foregår, er derimod uvæsentligt for myndighederne.
