Hvordan sikres fødevareproduktionen i Norden, når klimaet ændre sig. Og kan Norden blive selvforsynende med økologiske fødevarer? Folketingskandidat Lars Vestergaard (DF) varmer op til Nordisk Råds konference på fredag den 5. oktober i København om bæredygtigt landbrug i Norden
Af Lars Vestergaard, Folketingskandidat, DF
Sikke en sommer. Solen har skinnet, og de fleste nød det. Men landmændene lider – og med dem kan resten af forbrugerne og borgerne også komme til at lide senere. Nu er der kommet regn, men er det nok? Det handler om forsyningssikkerhed. Klimaet ændrer sig, og vi ved ikke, hvad de næste år bringer.
Borgere i byen glemmer ofte, at de ca. 60.000 ansatte i landbrug, gartneri og fiskeri hver dag arbejder for at skaffe byboerne mad på bordet. Politikerne skal sikre, at der er forsyningssikkerhed af mad fra Danmark. Det skal sikres, at der kan dyrkes korn, plukkes frugt og fanges fisk i fremtiden. Derfor må der sættes ind på flere områder. Det gælder både selve produktionen, betingelserne for landmændene og det miljø, det foregår i. Land som vand.
Måske skal der omlægges mere til økologisk drift? Jeg har talt med en konventionel landmand med rigtig mange hektar under plov, og han var slet ikke fremmed for en omlægning til økologi. Det handler blot om økonomi. Måske skal det nye bæredygtige eksporteventyr findes hér – samtidig med at vi skaber et renere miljø til lands og til vands. For udledningerne til havet fra landbruget kan vi ikke se bort fra.
Når klimaet ændrer sig bl.a. med en længere dyrkningssæson, hvad skal vi så dyrke for at ruste landbruget til madproduktion? Omstillingsparathed og innovation skal være nøgleord.
Dansk Landbrug og alle følgevirksomhederne inden for forædling og viderebearbejdning i fødevareklyngen er legendarisk, og den førerplads skal Danmark beholde og gøre endnu stærkere. Dansk Folkeparti har som programpunkt i sit arbejdsprogram, at grundforskningen generelt skal fremmes og her skal bl.a. grundforskningen i landbrug og håndteringen af klimaændringen styrkes, så Danmark står stærkt nationalt som internationalt. Danmark kan bidrage og skal gå forrest. Og for at citere en sød, ældre herre: ’Kan vi nu ikke gøre det bare lidt bedre?’ Jo, det kan vi. Danmark skal gå forrest.
“Danmark kan bidrage og skal gå forrest. Og for at citere en sød, ældre herre: ’Kan vi nu ikke gøre det bare lidt bedre?’ Jo, det kan vi. Danmark skal gå forrest”.
Forsikringsordning for landbruget
Og hér i 2018 er mange landmænd økonomisk trængte. Hvilke andre erhverv kan tåle at gå 25-35% ned i indtægt – nogle mere? Det må være en løsning at sikre landbrugsproduktionen i dårlige år med en forsikringsordning som på resten af arbejdsmarkedet, og da det handler om madproduktion, så er alle danskere faktisk afhængige. Derfor er en stabil produktion i landbrugserhvervet vigtig. Landbrugserhvervet skal sikres. De store forsikringsselskaber kan sikkert få deres aktuarer til at beregne en præmie for en forsikringsordning, så landmændene ikke skal gå fra hus og hjem – og året efter, så er der sikkert en god høst igen. Forsikringsordningen findes allerede i USA. Det handler om forsyningssikkerhed. Når landmænd i Sverige og Norge må slagte en del af deres besætning, fordi der ikke er foder nok til vinteren, så skal der handles. Det kan også ramme os.
Dansk landbrug har stor omstillingsparathed, og der er mange alternative afgrøder, både nye som klassiske, som kan blive vigtige. Både chiafrø, hampefibre, nye grøntsager, nødder og frugt, rodknolde og bær. Det er ikke bæredygtigt at importere æbler fra New Zealand eller asparges fra Peru. Det er nok billigere, men ikke særligt bæredygtigt på miljøsiden. Vi må satse på lokal produktion og med mange forskellige afgrøder, så vi står stærkt rustet til et skiftende klima, om det så bliver for vådt eller for tørt.
Forsyningssikkerhed og bæredygtighed
Det kan lyde voldsomt at tale om hungersnød i den vestlige verden, og så vidt kommer det nok heller ikke, men forsyningssikkerhed er vigtig at arbejde med – sammen med landbrugsorganisationerne på den bæredygtige måde. Og det samarbejde er godt i gang.
Nordisk Råd afholder den 5. oktober 2018 i København en konference om bæredygtigt landbrug i Norden, ”Future Nordic Diets – Exploring ways to sustainably feeding the Nordics”. På konferencen præsenteres to fødevarescenarier for Danmark, Finland, Norge og Sverige, hvor størstedelen af fødevarerne produceres i regionen ved hjælp af økologisk landbrug, og hvor husdyr hovedsageligt fodres med græs og biprodukter, der ikke er egnet til menneskeligt forbrug.
I 2030 kan Norden brødføde den forventede fremskrevne nordiske befolkning med økologisk mad, der hovedsageligt dyrkes i Norden, samtidig med at fødevaresystemets klima- og kvælstofspor reduceres. En tanke værd. Må der komme mange politikere til den konference. Det handler om forsyningssikkerhed.
