Den hollandske migrationsforsker Ruud Koopmans er aktuel med en ny bog om Islam. Han siger til Berlingske, at muslimske lande klarere sig værre end resten af verden, og at muslimer er sværere at integrere end andre grupper
”For enhver, der tager fakta og data seriøst, er det ubestrideligt, at det står værre til med integrationen af muslimer end med andre grupper af indvandrere. Det er der ingen tvivl om. Der er heller ingen tvivl om, at i de fleste andre grupper af indvandrere ser vi store fremskridt fra én generation til den næste. Det er ikke fuldstændig fraværende hos muslimer, men forandringen er meget langsommere”.
Sådan siger den hollandske migrationsforsker Ruud Koopmans til Berlingske. Koopmans er aktuel med en bog, hvis titel i dansk oversættelse lyder ”Islams forfaldne hus. Om krisen i den islamiske verden”, og Berlingske har interviewet ham i forlængelse af sagen fra Folketinget, hvor Enhedslistens Pelle Dragsted beskyldte Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth for racistiske udtalelser
Det skete, fordi Kristensen Berth under debatten op til vedtagelsen af lovpakke 140 om paradigmeskiftet sagde at:
”…er erkendelsen ikke bare den, at integrationen af folk fra overvejende muslimske lande ikke kan lade sig gøre? Kan hr. Pelle Dragsted pege på et eneste vesteuropæisk land, som har formået at integrere de muslimer, der er kommet til deres lande – bare ét?”.
Pelle Dragsted svarede ikke, for i stedet kom han med sin efterhånden berømte udtalelse om, at han var ”chokeret over den form for racistiske udtalelser, hvor man lægger en hel befolkningsgruppe for had”. Det var dén udtalelse fra Folketingets talerstol, som fik Folketingets formand Pia Kjærsgaard (DF) til at gribe ind og bede Dragsted om at føre en ordentlig tone.
Se debatten i Folketinget her.
Nej til venskab med jøder og homoseksuelle
Men Ruud Koopmans svarer, og han giver Kenneth Kristensensen Berth ret. Som Berlingske skriver i overskriften til interviewet med Koopmans i lørdagsavisen:
”Ruud Koopmans har forsket i integration i mere end 20 år – og han kan ikke pege på et eneste vestligt land, der har succes med at integrere muslimer”.
Koopmans har tidligere undersøgt omfanget af religiøs fundamentalisme blandt tyrkiske og marokkanske muslimer i seks europæiske lande. Den undersøgelse fra 2013, som han gennemførte som direktør for forskningsprojektet ”Migration, integration og transnationalisering”, viste blandt andet, at to tredjedele af de adspurgte muslimer anser religiøse regler for vigtigere end lovgivningen i det land, de bor i. Den viste, at 60 procent ikke ville være venner med en homoseksuel person, og at 45 pct. ikke ville være venner med jøder.
I sin nye bog kigger Ruud Koopmans på den muslimske verden som helhed, og han tegner nu et endnu mere dystert billede af integrationsmulighederne for muslimer i vesten. Han har undersøgt forhold som demokrati, menneskerettigheder, politiske konflikter, vold og økonomisk udvikling i 47 lande, hvor muslimer udgør en majoritet. Derefter har han sammenlignet udviklingen i de muslimske lande med resten af verdens udvikling, og så har han kigget på en stribe vestlige lande, hvor integrationen af muslimer halter efter andre grupper, bl.a. Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Canada, Australien og USA.
Dyster konklusion
Konklusionen er nedslående. Til Berlingske siger Koopmans:
”Selv hvis man korrigerer for socioøkonomiske og demografiske variabler, viser data det samme. Det er i høj grad de samme årsager, der også er skyld i, at de muslimske oprindelseslande klarer sig skidt: Det handler om konservative synspunkter på kvindens rolle, kvinder der ikke i tilstrækkelig høj grad deltager i arbejdsmarkedet, høje fødselstal og lav investering i børnenes uddannelse, hvilket overfører problemet til næste generation. Derudover er fremkomsten af islamisk fundamentalisme i oprindelseslandene også en faktor, delvis fordi migranterne tager den med sig, delvis for de er påvirket af den propaganda, der kommer fra den muslimske verden”.
“Det handler om konservative synspunkter på kvindens rolle, kvinder der ikke i tilstrækkelig høj grad deltager i arbejdsmarkedet, høje fødselstal og lav investering i børnenes uddannelse, hvilket overfører problemet til næste generation”
Ruud Koopmans, hollandsk migrationsforsker, til Berlingske
Fundamentalistisk fortolkning af islam
Ruud Koopmans mener, at det er fortolkningen af islam, der er det store problem: Nemlig forestillingen om, at Koranen og sunna skal tages bogstaveligt, og at profetens måde at leve sit liv på for 1400 år siden fortsat skal være målestokken for islamisk levevis i det 21. århundrede.
”Den slags islam er for det første en trussel mod verdensfreden. For det andet hindrer den integrationen,” siger han til Berlingske.
Kritikere af Ruud Koopmans, og dem er der mange af, ikke mindst på venstrefløjen, mener, at integrationsproblemer skyldes socioøkonomiske forhold. At det kan forklares med dårlige sociale forhold, racisme og lavere ydelser til indvandrere. Det er også en forklaring som bliver brugt på fremkomsten af religiøs fundamentalisme i vesten.
Men Ruud Koopmans køber den ikke. Til Berlingske siger han:
”Nogle af de faktorer spiller en rolle, men de spiller ikke en altafgørende rolle. Religion og religiøsitet er den primære, forklarende variabel. Og hvis det er tilfældet, så må man konkludere, at vi er nødt til at gøre noget ved den måde, hvorpå mange muslimer fortolker og udlever deres religion”.
