Dansk Folkepartis Karina Adsbøl kalder det uacceptabelt, at Danske Regioner ikke vil oplyse, hvor mange sager de har anlagt mod patienter, der har fået erstatning på grund af fejl
”Det har ødelagt mig fysisk, psykisk og økonomisk”.
Det siger Ejvind Lund Andersen fra Vejen til Jyske Vestkysten. Sagen, der har ødelagt ham, er det krav om tilbagebetaling af en patienterstatning fra Region Syddanmark. Ejvind Lund Andersen fik nyt knæ i 2014 på Vejle Sygehus. Men han måtte opereres fem gange, fordi der gik infektion i knæet. Og efter fem operationer er han med sine egne ord “gået fra velfungerende til krøbling”.
På opfordring fra to sygeplejersker, søgte han erstatning efter forløbet. Det udløste en erstatning på 1.477.718 kroner. Men to måneder efter tildelingen, ankede Region Syddanmark afgørelsen, og i 2018 tabte han sagen, fordi Kammeradvokaten mente, at Ejvind Lund Andersen havde haft en større risiko for at få komplikationer fordi han var overvægtig, hjertesyg og havde diabetes. Siden har Region Syddanmark krævet pengene tilbage. Men de er brugt, og i Vejen sidder nu en fortvivlet mand:
”Jeg ville ønske, at jeg aldrig havde sagt ja til et knæ, og jeg ville ønske, at jeg aldrig havde søgt om erstatning,” siger han til Jyske Vestkysten.
Loven ændret
Ejvind Lund Andersen er ikke den eneste patient, der har oplevet, at en region har krævet erstatning efter en fejlbehandling tilbage, efter at den var udbetalt. Det er sket mange gange, og det fik i foråret 2018 et bredt flertal i Folketinget til at ændre reglerne, så regioner ikke længere kan kræve en allerede udbetalt erstatning tilbage.
De nye regler gælder imidlertid først sager, der er rejst efter den 1. juli 2018. Tidligere udbetalinger er ikke omfattet, og det benytter regionerne sig af. Det er grunden til, at Region Syddanmark har ført sagen mod Ejvind Lund Andersen helt til ende.
Spørgsmålet er så, hvor mange andre sager, regionerne har rejst. Det har Dansk Folkepartis handicapordfører Karina Adsbøl forgæves forsøgt at få svar på. Hun var initiativtager til lovændringen i 2018, og hun bebudede dengang, at der skulle holdes nøje øje med regionernes praksis.
Derfor har hun stillet spørgsmål til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) om antallet af sager, og nu har hun også rejst et samrådsspørgsmål om sagen. For det svar, sundhedsministeren har givet, er ubrugeligt. Regionerne har nemlig slet ikke svaret. De gør i stedet opmærksom på, at det vil kræve mange ressourcer at svare:
”Danske Regioner vurderer, at det alene i Region Hovedstaden vil tage en medarbejder ca. 1 time pr. sag for manuelt at gennemgå alle sagerne med henblik på at redegøre for det adspurgte,” citerer ministeren regionerne.
Det får da også sundhedsministeren til selv at svare:
”Jeg er selvsagt ikke tilfreds med svarbidraget fra Dansk Regioner”.
Karina Adsbøl: Uacceptabelt
Karina Adsbøl er mildest talt heller ikke tilfreds. Som hun siger til ditOverblik:
”Regionerne ønsker åbenbart ikke at give Folketinget oplysningerne. Jeg har spurgt adskillige gange. Det er simpelthen under al kritik og uacceptabelt. Jeg bliver jo bekymret, når vi stadig ser sager, og jeg har ingen mulighed for at kontrollere regionernes praksis. Derfor indkalder jeg nu sundhedsministeren i samråd”.
I samrådet vil Karina Adsbøl have ministeren til at forklare, hvordan Folketinget skal kunne kontrollere om den nye aftale om patienterstatning overholdes. Og hun vil vide, hvad ministeren vil gøre for at skaffe de efterspurgte oplysninger fra regionerne.
Region Syddanmark er en af de regioner, der har været mest aktive med at kræve erstatning tilbage. Regionen lavede i 2014 et sparekatalog i forbindelse med budgettet for 2015. Her blev der budgetteret med 11 mio. kroner i inddrevne patienterstatninger. I 2017 tabte regionen en sag i Højesteret mod en patient, der havde fået tilkendt en erstatning, fordi han havde fået reguleret sit blodtryk forkert.
