SF er nu åben overfor at ”ændre lidt” på den omdiskuterede stemmeseddel, som ikke nævner ordet forsvarsforbehold, selv om folkeafstemningen 1. juni handler om afskaffelse af det danske forsvarsforbehold i EU. Ifølge Jyllands-Posten kendte statsministeren til den omdiskuterede formulering
Et af ja-partierne åbner nu op for, at der skal laves en anden formulering på stemmesedlen til folkeafstemningen den 1. juni, hvor danskerne skal stemme om afskaffelse af det danske EU-forsvarsforbehold.
Det er SF, som siger til Jyllands-Posten, at partiet er åben overfor at ”ændre lidt” på stemmesedlen. Det sker efter flere dages massiv kritik af, at ordene ”forsvarsforbehold”, “EU” og “militær” slet ikke bliver nævnt.
”Vi har ikke noget imod, at man ændrer lidt på den. For eksempel at man skriver ordet “EU” et eller andet sted, hvis det er meget vigtigt for de andre partier,” siger forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen (SF) til Jyllands-Posten.
DF-klage til ombudsmand
Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt har klaget til Folketingets Ombudsmand over stemmesedlen. Han mener, det er i strid med reglerne, at regeringen og de øvrige ja-partier vil have følgende formulering stående på stemmesedlen:
”Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?”.
Morten Messerschmidt mener, at den valgte formulering er i strid med en bekendtgørelse fra 2011 om stemmesedler til brug ved folkeafstemninger:
“Efter min opfattelse er stemmesedlen til brug for folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet ikke i overensstemmelse med valglovgivningen og den nævnte beretning,” skriver Morten Messerschmidt i klagen, som blev sendt i torsdags.
“Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er overensstemmelse mellem på den ene side stemmesedlens ordlyd og titlen på lovforslaget, som afstemningen vedrører, og på den anden side formålet med afstemningen og det lovforslag, der stemmes om – herunder i forhold til de relevante bestemmelser i forbeholdsprotokollen, som afstemningen vedrører. Endvidere mener jeg ikke, at stemmesedlen er udformet i et politisk neutralt sprog,” fortsætter han.
V, K og R afviser
Mens SF er åben overfor at justere i teksten, er de øvrige ja-partier helt afvisende. Radikale Venstre, Konservative og Venstre afviser alle overfor Ritzau, at der skal ændres noget:
”Vi bakker fuldstændigt op om teksten på stemmesedlen. Afstemningen handler jo om, hvorvidt vi fuldt og helt vil deltage i det europæiske samarbejde om forsvar og sikkerhedspolitik,” skriver den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, til Ritzau.
Statsministeren kendte formulering
I samme sag er det nu kommet frem, at statsminister Mette Frederiksen (S) vidste besked om den omdiskuterede formulering, inden stemmesedlen i sidste uge blev offentliggjort som to lovforslag, fremsat af udenrigsminister Jeppe Kofod (S).
Statsministeren har ellers afvist, at de fem partiledere, som har aftalt folkeafstemningen, har diskuteret formuleringen. Men Jyllands-Posten skriver tirsdag, at statsministeren var blevet orienteret om formuleringen.
Jyllands-Posten kan samtidig fortælle, at mens ordet ”forbehold” ikke står på stemmesedlen, så blev det nævnt ikke færre end 27 gange af journalister og partiledere på det pressemøde, hvor folkeafstemningen blev lanceret. Her blev ordet ”EU” nævnt 54 gange. Alligevel står der hverken forbehold eller EU på stemmesedlen.
DFs formand Morten Messerschmidt kalder det en tilståelsessag for ja-partierne:
”Jeg synes, det er utroligt afslørende, at man ved pressemødet, da man havde aftalt det her, gjorde det så klart, at det handlede om EU og forbehold, og jeg undrer mig da over, hvad det er, der har gjort, at man så efterfølgende har ændret ordlyden, sådan at stemmesedlen tilsyneladende ikke skal indehold de to ord,” siger Morten Messerschmidt til Jyllands-Posten.
Læs også:
Messerschmidt klager til ombudsmand: Stemmeseddel i strid med loven
