Den omstridte FN-pagt om migration opfordrer lande til at fremme multikulturelle aktiviteter og til at se migration som noget positivt. Det møder kritik, selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen ikke mener aftalen rokker ved dansk udlændingepolitik
Kritikken af den omstridte FN-pagt Global Compact stopper ikke, selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag i folketingets spørgetid fastslog, at aftalen ikke vil slække på den stramme, danske udlændingepolitik.
For et er diskussionen om hvorvidt aftalen, som den danske regering vil tilslutte sig på et møde i Marrakech den 10.-11. december, vil sende flere migranter til Europa.
Noget andet er den del af aftalen, der handler om at se positivt på migration, om at fremme multikulturelle aktiviteter og om at undlade offentlig støtte til medier, som ”promoverer intolerance og fremmedhad”.
Professor: Vi skal ikke promovere multikultur
Dansk Folkeparti har kritiseret aftalen for at fremme en multikulturel dagsorden, og i dagens Kristeligt Dagblad melder professor emeritus Uffe Østergaard, der beskæftiger sig med europæisk idehistorie, sig blandt kritikerne:
”EU-landene er ikke de stormagter, de har været, så vi må beskytte os selv og følge vores egne interesser. Vi skal ikke bøje os for formuleringer om at promovere det multikulturelle. Det må vi sejle op imod. Europæiske lande bevæger sig imod en mere realistisk udlændingepolitik efter ønske fra befolkningerne, og jeg mener, at formuleringer som dem fra erklæringen er udtryk for en forældet tilgang til migration,” siger Uffe Østergaard.
“Vi skal ikke bøje os for formuleringer om at promovere det multikulturelle. Det må vi sejle op imod”
Uffe Østergaard, professor emeritus, i Kristeligt Dagblad
Helt konkret opfordres landene i aftalen til:
”… at støtte multikulturelle aktiviteter gennem sport, musik, kunst, kulinariske festivaler, frivilligt arbejde og andre sociale arrangementer, der vil styrke forståelse og anerkendelse af indvandrerkulturer”.
Det har tidligere fået den konservative udlændingeordfører Naser Khader til at kalde Global Compact en ”multikulturel aftale, der er ude af trit med den politik, regeringen har stået for siden 2015”. Og Naser Khader fortsætter kritikken i Kristeligt Dagblad i dag:
”Folk bliver ikke forelsket i det multikulturelle samfund ved at deltage i flere arrangementer, hvor der er kebab, humus og mavedans.”
Naser Khader: FN skal ikke blande sig i vores ytrings- og pressefrihed
Også afsnittet om medier, får kritik fra Naser Khader:
”FN skal ikke blande sig i vores ytrings- og pressefrihed og heller ikke fortælle os, hvad vi skal mene om det multikulturelle. Jeg frygter konsekvenserne af det. Betyder erklæringen for eksempel at Den Korte Avis – uanset hvad man mener om mediet – skal begrænses?,” siger han til Kristeligt Dagblad.
Betaling til udviklingslande
Aftalens ord om multikultur og positive sider af migration, er ifølge seniorforsker Marion Panizzon fra universitetet i Bern kommet med efter pres fra udviklingslandene. Det er betalingen til dem for den del, der handler om at de skal tage imod egne borgere, der sendes retur som ulovlige migranter.
”Det var prisen for at få underskrevet dokumentet. Det ønske handler om, at udviklingslandene ikke ønsker at blive set som lande, der sender problemer imod den rige del af verden i form af migranter og terrorister. Der har været et ønske om at se migrationen i et mere positivt lys,” siger seniorforskeren til Kristeligt Dagblad.
Løkke: Ikke et perfekt papir
Statsminister Lars Løkke Rasmussen erkendte tirsdag i folketingets spørgetid, at den 34 sider lange Global Compact-aftale ”ikke er et perfekt papir”.
”Som alle mulige andre FN-tekster er den blevet til i konsensus mellem 192 lande. Hvis vi selv skulle have skrevet den, havde vi skrevet den på en anden måde, men det er den pris, hvormed det internationale samarbejde fungerer,” sagde Lars Løkke Rasmussen.
På grund af diskussionen om aftalen, har regeringen dog besluttet, at den danske tilslutning skal følges af en såkaldt ”stemme-forklaring”, som præciserer, hvordan Danmark opfatter aftalen. Regeringen arbejder lige nu på at få flere europæiske lande til at gå med i sådan en fælles stemme-forklaring.
FN-aftalen skal underskrives i Marrakech og senere i december godkendes endeligt af FNs generalforsamling i New York. Flere lande har erklæret, at de ikke vil tilslutte sig aftalen, blandt andet USA, Australien, Østrig og Ungarn. Schweiz vil vente med underskrive, men det har den danske regering ingen planer om:
“Hvorfor skulle vi gøre det? Vi har en klar juridisk vurdering af, hvad den her aftale går ud på og ikke går ud på,” svarede Løkke tirsdag en journalist, som spurgte om regeringen havde overvejet at udskyde sin tilslutning.
“Vi har en klar juridisk vurdering af, hvad den her aftale går ud på og ikke går ud på”
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)
Læs også: Løkke: FN-aftale får ikke flere migranter til Danmark
