Findes multikulturel-fascisme i Europa?

0
347
Jens Kirkegaard, DF Helsingør

Af Jens Kirkegaard, arkitekt maa, kandidat til byråd og regionen for DF i Helsingør

Den franske minister for videregående forskning, den 56 årige tidl. universitetsrektor Frederiqe Vidal, har iværksat en undersøgelse af, om universitetsverdenen er blevet gennemsyret af “venstre-islamisme”, som hun anser for en trussel mod forskning og universiteternes traditionelle friheder.

Det har udløst fordømmelse i den kreative klasse, der altid har givet efter for islamismen  og imigranters særrettigheder. For i krænkelseskulturens hellige navn gøres alt op i minoriteternes rigide regler til fordel for en uskøn angelsaksisk race- og kønsfikseret meningscensur.

I stedet for i et åbent samfund at turde skabe noget originalt nyt og udvikle en forskningsmæssig nysgerrighed, beskyttet af Universiteternes historiske statutter, der sikrede, at samfundets begavede unge uanset baggrund, kunne udvikle et personligt intellekt. Uden at skulle lefle for en venstredrejet fascisme som i trediverne.

MF Lars Aslan Rasmussen (S) har i Kristeligt Dagblad understøttet det franske tema og peget på, at de kulturradikale, uden politisk modstand i vort eget skolesystem, har gået islamisternes ærinde, og derved modarbejdet de der fra Mellemøsten udtrykte ønske om at blive en selvfølgelig del af det vort danske kulturfællesskab.

Derfor må Christiansborg turde gå i det “franske spor”, og kritisk se efter, om det multikulturelle meningsdiktatur har slået rod i forskningsverdenen. Eller om hadet til de traditionelle nationale historiske strømninger, som det udartede sig på Kunstakademiet, med Frederik den 5’s endeligt i Havnen, kun er noget der foregår i kunstverden! Eller også er blevet integreret i universitetsmiljøerne.

Derfor er det politisk væsentligt at vi som er de ansvarlige partier gennemtænker, hvad det er som vi har fælles med de unges nysgerrighed. Hvad er i dag det muliges råderum? Som vi kulturpolitisk sammen kan udvikle. I stedet for at se på samfundet som et regneark, hvor alt skal gå efter rigide regler, uden genklang i de folkelige traditioner. Fordi både nye ideer, kunst og politik “i bund og grund” handler om hvilke værdier, som kan udvikle samfundet, i samklang med befolkningen.

I særdeleshed nu hvor mange unge i dag er kritiske overfor traditionerne og usikre på om de kan genbruges. Hvorfor vi ældre svigter de unge ved ikke, at tage en åben politisk debat om hvad der er ret og rimelighed.