Finanslov med DF-aftryk har givet 1,5 milliarder kr. til pensionisterne

0
10047
Danske folkepensionister får ca. 1,5 milliarder kroner mere i 2019, takket være de forbedringer, som DF og VLAK-regeringen blev enige om på finansloven for 2019.

Finansloven for 2019 har givet et historisk løft til danske folkepensionister, skriver Ældre Sagen i sit medlemsblad

OPDATERET: Finansloven for 2019, som Dansk Folkeparti forhandlede på plads med den daværende VLAK-regering, har samlet givet 1,5 milliarder kroner mere til folkepensionisterne. Det beløb vil stige i de kommende år og være på ca. 2,7 milliarder kroner i 2025.

Det viser beregninger fra Finansministeriet, og det roser Ældre Sagen i det seneste nummer af sit medlemsblad.

”Det var et historisk beløb, der blev afsat til at forbedre folkepensionen ved Finansloven for 2019. Til gavn for både nuværende og kommende pensionister,” skriver Ældre Sagens faglige koordinator Anette Gudum.

”Det var et historisk beløb, der blev afsat til at forbedre folkepensionen ved Finansloven for 2019″

Ældre Sagen i sit medlemsblad

Slut med at udhule pensionen

Der blev taget fire initiativer for nuværende og kommende folkepensionister i Finansloven. Flere af dem var afgørende for Dansk Folkeparti, som blandt andet pressede på for at få stoppet udhulingen af folkepensionen.

De sidste mange år er folkepensionen ikke blevet reguleret fuldt ud i forhold til lønudviklingen. 0,3 procentpoint er blevet overført til den såkaldte satspulje. Men det er slut nu. Fremover vil folkepensionen én til én følge lønudviklingen på arbejdsmarkedet. Det vil i første omgang kun give nogle få hundrede kroner ekstra om året, men i løbet af nogle år bliver beløbet på flere tusinde kroner:

“Faktisk betyder det, at flere får 5.000 kr. om året efter skat om 15 år, end de ville have fået uden forbedringerne fra finansloven. Det sikrer, at man på en folkepension følger med lønningerne for de erhvervsaktive,” skriver Ældre Sagen.

Artiklen i det seneste nummer af Ældre Sagens blad.

Mindre modregning

Et andet tiltag, der kan mærkes, er minimeringen af det såkaldte ”samspilsproblem”, dvs. at pensionister modregnes i pensionstillæg og ældrecheck, hvis de har egne pensionsopsparinger. Med finansloven for 2019 hæves grænsen for, hvornår man bliver modregnet, med 15.000 kr. Det kan betyde 5000 kroner mere i pensionstillæg for enlige om året – og cirka det dobbelte for par.

Et tredje tiltag, som Ældre Sagen fremhæver, er bundfradraget for indtægt ved personligt arbejde. Hidtil har pensionister kunnet tjene 60.000 kroner om året, inden det gik ud over ældrechecken eller pensionstillægget. Den grænse er nu hævet til 100.000 kroner, og den forventes at blive hævet yderligere i de kommende år.

”Forhøjelsen betyder, at en folkepensionister med arbejdsindkomst nu kan få knap 13.000 kr. ekstra i folkepension om året før skat,” skriver Ældre Sagen.

Ægtefælles indkomst har mindre betydning

Som det fjerde initiativ nævner Ældre Sagen, at ægtefællers indkomst fremover får mindre betydning. Med finansloven er dét fradrag i indkomstgrundlag, som der beregnes ud fra, blev hævet med maksimalt 40.000 kroner.

”For en folkepensionist, som tidligere fik reduceret sin folkepension på grund af ikke-pensioneret ægtefælles/samleveres indkomst, betyder det, at folkepensionen før skat stiger med op til ca. 13.000 kroner før skat om året,” skriver Ældre Sagen.

Hele artiklen med skema, der viser gevinsten for forskellige grupper af pensionister, kan ses her.