Finanslov: DF vil hjælpe regeringen med at sænke elafgift og fødevaremoms

0
806
René Christensen savner inititiaver fra regeringen til at sænke elafgiften. Foto: Carsten Lundager

Regeringens finanslovsforslag indeholder ingen forslag om at sænke elafgiften. ”Vi kan sagtens hjælpe regeringen med at finde finansiering til en lavere elafgift,” siger Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen

”Det er en lidt tam finanslov. Jeg savner svar på, hvad man f.eks. vil gøre ved de høje elpriser”.

Dansk Folkepartis finanslovsordfører René Christensen er ikke synderligt imponeret over det finanslovsforslag, som regeringen fremlagde onsdag.

Finansminister Nicolai Wammen (S) har betegnet finanslovsforslaget som ”stramt” og har bare afsat en pulje på 600 millioner til politiske forhandlinger samt to milliarder kroner til såkaldt ”inflationshjælp”, der skal kompensere de store prisstigninger.

René Christensen frygter, at regeringen vil bruge inflationshjælpen som den har brugt varmehjælps-checken. Det vil sige til at uddele checks til udvalgte grupper – med risiko for rod, kaos og fejludbetalinger forr millioner.

”Hvis det bliver noget med tilfældige check-udbetalinger igen, så har det ingen værdi. Vi vil meget gerne med ind i forhandlingslokalet, så vi kan se på, hvordan vi kan sænke elafgiften. Det vil give mening, for det gavner alle. Vi vil også gerne have gang i forhandlinger om at få nedsat fødevaremomsen,” siger René Christensen.

DF: Sænk elafgift og fødevaremoms

Dansk Folkeparti har siden foråret, hvor prisstigningerne på el og fødevarer for alvor satte ind, foreslået, at elafgiften fjernes eller sænkes kraftigt, for eksempel resten af året. Desuden mener DF, at momsen på fødevarer skal sænkes fra 25 til 15 procent.

”Vi kan sagtens hjælpe regeringen med at finde yderligere finansiering. Hvis vi kommer ind til forhandlingerne, kan vi sagtens pege på steder, hvor der kan findes mange penge,” siger René Christensen, og fortsætter:

”Regeringen har for eksempel brugt enormt mange penge på at øge udgifterne til ikke-vestlig indvandring. Man kunne starte med at fjerne det ekstra børnetilskud, som primært går til ikke-vestlige indvandrerfamilier, og man kan lave optjeningsprincipper på f.eks. børnecheck og SU, hvor staten i dag bruger flere hundrede millioner på udbetalinger til udenlandske statsborgere. Hvis man virkelig vil sætte danskerne først, så er det ikke svært at finde nogle penge,” siger René Christensen.

Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer regeringens finanslovsforslag ved et pressemøde i onsdags. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Vil markere sig som ansvarlig

At regeringen spiller ud med et finanslovsforslag, der kaldes stramt, har René Christensen denne kommentar til:

”Regeringen skal pludselig vise, at den kan være økonomisk ansvarlig. Det har den behov for at vise, for det har den ikke været før,” siger DFs finansordfører.

FAKTA: REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

Regeringens udspil til en finanslov for 2023 indeholder blandt andet disse forslag:

  • To milliarder kroner i inflationshjælp.
  • En forhandlingspulje på 600 millioner kroner i 2023 og 1 milliard kroner årlig fra 2024-2026. Regeringen foreslår at bruge pengene på sundhed, psykiatri samt ældre.
  • Regeringen vil lave en flerårsaftale for skattevæsenet fra 2023-2027. Der er afsat 447 millioner kroner ekstra til skattevæsenet i 2023 og 2,5 milliarder i årene 2024-2027.
  • 615 millioner kroner til håndtering af corona.
  • 1,3 milliarder til civilretlige tiltag i sagen om udbytteskat fra 2023-2026.
  • 760 millioner kroner fra 2023-2026 til at løfte den forberedende grunduddannelse, FGU.
  • 1,3 milliarder i reserve til corona.

KILDE: RITZAU 

Finanslovsforslaget kan læses her