Sygehuse brugere flere og flere udenlandske læger. Politikere frygter for patientsikkerheden og vil skærpe kravene til læger fra EU-lande, som i dag kan komme til Danmark og arbejde uden sprogtest eller medicinske prøver. DF-ordfører har stillet en stribe spørgsmål om sagen til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V)
Hvad er ”tilfredsstillende danskkundskaber” for udenlandske læger, der skal arbejde på danske sygehuse? Hvordan er sprogkravene til udenlandske læger i andre nordiske lande? Vil ministeren arbejde for en kvoteordning, så udenlandske læger ikke overstiger et vist antal på et sygehus?
Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt har stillet til sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).
Det sker efter, at TV-dokumentaren “De udenlandske læger” fra Danmarks Radio har afsløret, at visse hospitalsafdelinger nu har flere udenlandske end danske læger ansat, og at læger fra EU-lande kan komme til Danmark og arbejde fra den ene dag til anden, uden at deres faglighed bliver vurderet.
EU-læger godkendes automatisk
Ifølge TV-dokumentaren betyder EU-regler, at læger fra andre EU-lande får mere eller mindre automatisk autorisation, når de søger job i Danmark. Til sammenligning skal læger fra lande udenfor EU bestå en danskprøve og gennem flere medicinske fagprøver og en prøveansættelse, inden de kan autoriseres, ligesom de skal gennem et kursus i dansk sundhedslovgivning.
”Jeg er virkelig bange for, at mange patienter ikke har tillid til sundhedssystemet, fordi vi har læger, der ikke ved, hvad de laver. På et rumænsk universitet kan de nærmest købe sig til en lægeuddannelse, og de kan komme til Danmark fra den ene dag til den anden og operere danske patienter,” siger Liselott Blixt til dr.dk.
”Jeg er virkelig bange for, at mange patienter ikke har tillid til sundhedssystemet, fordi vi har læger, der ikke ved, hvad de laver”
Liselott Blixt, sundhedsordfører (DF)
EL: EU-lovgivning må ikke stå over patientsikkerhed
Liselott Blixt mener, at der skal stilles de samme krav til EU-læger som til læger fra ikke-EU-lande. Det synspunkt deler Socialdemokratiet og Enhedslisten.
”Vi har ikke noget imod, at der arbejder udenlandske læger i Danmark, vi skal bare sikre, at det foregår på et tilstrækkeligt højt niveau. Det må ikke være sådan, at EU-lovgivningen står over patientsikkerheden i Danmark,” siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, til dr.dk.
Enhedslisten har indkaldt sundhedsministeren til et samråd om sagen, og Liselott Blixt har stillet en stribe spørgsmål, blandt andet disse:
Vil ministeren begrunde, hvorfor udenlandske læger ikke er underlagt et krav om at deltage i danskundervisning, således at den livsvigtige kommunikation med patienter kan foregå på betryggende vis?
Vil ministeren – eventuelt i EU-regi – arbejde for en egentlig klassificering af udenlandske universiteter med henblik på at sikre, at medicinuddannelser på disse kan matche dansk standard?
Fik fjernet tyndtarmen ved en fejl
I DR-dokumentaren “De udenlandske læger” advarer en række overlæger om udenlandske kolleger, som ikke er dygtige nok og laver fejl. Blandt de sager, som TV-programmet beskriver, er en patient, som i 2016 ved en fejl fik fjernet det meste af tyndtarmen ved en operation på Nykøbing Falster Sygehus. På det tidspunkt havde sygehuset store problemer med at skaffe læger og benyttede derfor stadig flere udenlandske læger. Det betød blandt andet, at andelen af komplikationer ved galdestensoperationer var over dobbelt så høj, som den må være ifølge normal dansk standard.
I følge DR arbejder der i dag flere end 2200 læger i Danmark med en grunduddannelse fra udlandet.
