Af Poul Gaardbo, Kandidat til Kommunalbestyrelsen i Brøndby, Lokalformand for Dansk Folkeparti i Brøndby
Vi skal jo snart til kommunal- og regionsvalg, og som DF-lokalformand og kandidat til kommunalbestyrelsen i Brøndby læste jeg derfor op på valgloven. Her i Brøndby Strand, hvor jeg bor, er 52 % af indbyggerne udlændinge. Her er danskerne i mindretal, men valgloven tager ikke rigtigt højde for alle de udfordringer, som det kan afstedkomme.
Hvem kan stemme og hvem kan stille op?
De fleste ved, at alle danske myndige statsborgere, der er fyldt 18 år er berettiget til at stemme. Men for de fleste er det nok en overraskelse, at EU-borgere med fast adresse i Danmark også kan stemme. Der stilles slet ingen krav ud over at de skal have fast folkeregisteradresse i Danmark.
Det er endvidere sådan, at udlændinge, der har statsborgerskab uden for EU, men som har mindst 4 års fast ophold i Danmark, også kan stemme og vælges! Danmark har faktisk allerede haft en borgmester på Samsø, der var hollandsk statsborger.
Den kritiske læser tænker nok, at der så må være et krav om, at man både skal kunne tale og forstå dansk. Men det står der faktisk ikke noget om i valgloven, derfor valgte jeg at kontakte Brøndby Kommune, som desværre ikke kunne hjælpe.
Indenrigsministeriet kunne heller ikke hjælpe
Næste skridt blev at kontakte Indenrigsministeriets valgafdeling og spørge dem, hvad der sker, hvis en person af udenlandsk herkomst, der ikke kan tale eller forstå dansk, bliver valgt til kommunalbestyrelse eller regionsråd?
Har de valgte personer f.eks. ret til at få dagsordener og bilag oversat til det sprog, som de kan forstå? Eller har de krav på en tolk? Og skal tolken så sidde med i byrådssalen ved siden af den valgte, der skal oversættes for? Og hvad med lukkede møder, her må tolken vel ikke deltage? …og hvem skal betale udgiften til en tolk.?
Den slags praktiske ting kunne Indenrigsministeriet ikke svare på. De meldte, at det var ”hypotetiske spørgsmål”. Men her i Brøndby Strand er det ikke hypotetisk. Her har vi allerede set eksempler på valgte personer, der har svært ved at føre en samtale på almindeligt forståeligt dansk.
Mange stemmer på nationalitet fremfor parti
Problemet kommer også til udtryk ved, at kurdiske organisationer f.eks. oplister samtlige kurdere, der opstiller for de forskellige partier, og opfordrer kurderne med stemmeret i Danmark til at stemme på andre kurdere i Danmark.
Partitilhørsforhold bliver dermed mindre vigtigt end nationale tilhørsforhold. Man ser altså mindre på, hvilke partier kandidaterne tilhører, hvad de kan, eller hvad de vil for deres kommuner og regioner. Det primære bliver, at kandidaten er kurder.
Partitilhørsforhold bliver dermed mindre vigtigt end nationale tilhørsforhold
Problemet er efter min opfattelse, at den danske valglov ikke tager højde for, at der er voksende segmenter af den danske befolkning, der agerer sådan. Det er mere og mere almindeligt, ligesom det er almindeligt at mange danskboende tyrkere holder med tyrkiske landshold fremfor de danske.
Hverken valgloven, kommunen eller Indenrigsministeriet kan dog forklare, hvordan det rent praktisk skal foregå. Hvad skal vi rent praktisk stille op med en kommunalbestyrelse, hvor nogle folkevalgte taler dansk, andre arabisk og andre igen somali? Det kan virke som optænkte eksempler, men i løbet af få år vurderer jeg, at det kan blive en realitet.
Dansk demokrati med tolkebistand…?
Valgloven er forældet, for den tager ikke højde for, at vi nu er nået til et punkt, hvor der faktisk er mange som stiller op, selvom de ikke er danske i traditionel forstand. De har andre værdier end de danske, og de taler ikke nødvendigvis dansk.
Realiteten er, at vi i nogle kommuner og regioner – f.eks. her i Brøndby – risikerer at få valgt personer ind, der ikke kan dansk på et niveau, hvor de forstår alle nuancer, der er nødvendige for, for at kunne deltage i ledelsen af vores kommuner og regioner.
Det betyder, at de er med til at træffe store beslutninger, selvom de ikke helt forstår, hvad de beslutter. I regioner og kommuner administreres hele 75 % af Danmarks statsbudget. Det er her vores sundhedsvæsen, nære demokrati og den borgernære velfærd besluttes og forvaltes. Det skal naturligvis være på danske hænder og efter danske værdier.
Det betyder, at de er med til at træffe store beslutninger, selvom de ikke helt forstår, hvad de beslutter.
Min holdning er klar: Det danske demokrati må foregå på dansk, og derfor bør Folketinget ændre lovgivningen på området. Udenlandske statsborgere bør ikke sidde i vores kommunalbestyrelser og regioner. Det danske demokrati og den danske valgkamp skal foregå på dansk.
Jeg opfordrer alle til at sikre sig, at den kandidat, de vil stemme på den 16. november, har dansk statsborgerskab …. og ikke behøver tolk.
