Et minuts stilhed i Folketinget demonstrerer, hvor langt ud vi er kommet – politisk og kulturelt

0
646
Jens Kirkegaard, DF Helsingør

Af Jens Kirkegaard, DF Helsingør

Den sidste måneds politiske trakasserier om race og identitet, blandt det politiske borgerskab, har vist danskerne, at vi – ud over at være coronaramt – også er ramt af 20 års politisk kulturel ligegyldighed fra Christiansborg.

Derfor ser vi i dag en begyndende vrede mod de partier, der står magtesløse over for økofacister og venstrefløjs figurer i og uden for folketinget, der prædiker had mod mange traditionelle danske værdier. Det sker uden reaktioner fra de store borgerlige partier.
Dagen kulturløshed begyndte med Anders Fogh, systemskiftet 2001. hvor smagsdommerne blev afskaffet og erstatte af et globalt liberalt kultursyn. Hvor folkekulturen bortset fra de to fætre i Dansk Folkeparti forsvandt fra den politiske ordbog. Og §18 puljerne for folkelig oplysning konsekvent blev reduceret, Krarup og Langballe var nærmest til grin blandt borgens elite.

Med den skødesløse indvandring i EU ser vi eksplosioner med kriminelle bander, hvor politikerne i hele Europa viser deres magtesløshed, også overfor de amerikanske hadgrupperinger, MeToo og Black Lives Matters, når de overtager det offentlige byrum, orkestreret af universiteterne og Greta Thunbergs økofacister og venstrefløjens identitets-aktivister.

Vi, de almindelige danskere, ser hovedrystende på de manglende politiske initiativer til beskyttelse af de folkelige elementer i kulturlandskabet. Jeg tror, der er en begyndende kulturel protest at Nok er Nok, som vil vokse og blive afgørende for, hvem der bliver den næste regering i Danmark som i nabolandene.

I kølvandet på tragedien med politivold har vi således flere steder bevidnet hærværk mod statuer af historiske personer, fordi de efter nutidig målestok har haft et tidsbestemt og usympatisk syn på mennesker af en anden hudfarve. Det virker som et politisk tåbeligt forsøg på at gøre vores historie skamfuld.

Når Enhedslisten og de Radikale på denne måde vil udrydde fortiden for at kontrollere andres tankesæt, er det en ubehagelig totalitær ambition. Det svarer til, at man i Østeuropa under den kolde krig omdøbte stednavne ideologisk, og i vor nutid ser Islamisk Stat ødelagde årtusindgamle kulturminder. Når identitetspolitiske holdninger overalt i den europæiske universitetsverden fører til nye regelsæt, der administrativt vil bestemme, hvordan andre må og skal tænke, så bliver det rigtigt uhyggeligt.

“Når Enhedslisten og de Radikale på denne måde vil udrydde fortiden for at kontrollere andres tankesæt, er det en ubehagelig totalitær ambition”

Vi ved, at skam er et stærkt redskab til social kontrol. Det er for længst af venstrefløjen blevet formuleret sådan, at europæeren skal fortryde fædrenes synder, som en moderne udgave af “The White Man’s Burden”. Den titel betød det stik modsatte, da Kipling i 1899 formulerede den. Nemlig, at europæerne var andre folkeslag overlegne. I dag er byrden hos visse dele af den kulturløse elite, skammen over at have forfædre, der har delt dette synspunkt.

Det uhyggelige ved den identitetspolitik, der i øjeblikket viser sine grimme ansigter, er nemlig, at den løsriver identitet og dannelse fra hinanden. Folkelig dannelse er en proces, der i Danmark starter kort efter det store nederlag i 1864. Fortidens plads i identiteten findes også gennem integration, ikke fornægtelse, af kvaliteterne i et nationale fællesskab, som mange gerne vil dele med de, der ønsker at blive danske.

Problemet er internationalt:

Natten til søndag blev den sydtyske by Stuttgart ramt af voldsomme uroligheder. Ud af det blå begyndte unge mænd at smadre butiksruder, plyndre, sætte biler i brand, kaste brosten mod politifolk og sparke dem. Ødelæggelserne i den indre by var enorme.

En smadret butiksrude i Stuttgart. Foto: STRINGER/Ritzau Scanpix

Tyskland er dybt rystet. Men landet er så gennemsyret af konfliktangst og politisk korrekthed, at myndighederne gør alt for at undvige sandheden om, hvad der foregik den aften, ligesom man konsekvent fortier, hvis gerningsmænd har mellemøstlig eller anden indvandrerbaggrund?

Mens medier i hele verden diskuterer racisme og politivold efter mordet på den sorte amerikaner George Floyd, er det vold mod politiet, der i disse dage optager den tyske offentlighed. Optøjerne begyndte, da politiet gennemførte en narkokontrol på gaden. Hurtigt samledes en større skare, der begyndte at gå til angreb på politiet.

Den schweiziske avis Neue Zürcher Zeitung kritiserer tyske politikere for berøringsangst i forhold til at slå ned på vold mod politiet. Under optøjerne i Stuttgart i weekenden blev mindst 19 betjente såret, mens to snese butikker blev enten plyndret eller beskadiget.
De 400-500 urostiftere var fortrinsvis unge mænd, som ikke havde noget politisk motiv, men som var i byen for at feste, og NZZ hæfter sig ved, at en del var af anden etnisk baggrund end tysk.

Når der begås en forbrydelse, hvor fremmedhad kan have spillet en rolle, kan partierne ikke vente med at udtale sig, før efterforskningen er til ende, skriver NZZ.

“Nu står de hjælpeløse foran det problem, at langtfra alle, men desværre mere end en håndfuld unge mænd med migrationsbaggrund er afvisende eller endda fjendtligt indstillet over for den tyske stat og dens ordensmagt. Så længe de ikke også ser på sådanne problemer, så vil AfD-politikere være i stand til at iscenesætte sig som dem, der siger tingene, som de er,” skriver avisen med henvisning til det højrenationale, indvandringskritiske Alternativ für Deutschland.

Helt modsat er holdningen i en klumme fra Tageszeitung, som forståeligt nok har skabt furore. Her betegner skribenten, Hengameh Yaghoobifarah blandt andet det tyske politi som affald… Striden om denne klumme falder sammen med, at de 400-500 unge mennesker i forbindelse med en narko-razzia natten til søndag angreb politiet med flasker og sten. Det er en “hidtil uset dimension af åben vold mod politibetjente”, “Fravær af hæmninger i sprog fører uvægerligt til fravær af hæmninger i gerninger og til overdreven vold, præcis som vi nu har set det i Stuttgart. Det kan vi ikke længere acceptere,” siger Seehofer. Hvorfor den tyske indenrigsminister, meddelte at han vil anmelde klummeskribenten til politiet.

Lad sådanne Tyske eller de Svenske skræmmebilleder ikke blive til en ny dansk virkelighed. Vi kan nå det endnu, hvis de borgerlige partier bliver opgaven voksen og lytter til manges bekymring over, at scenen synes overladt til politikere, der intet ved om, hvad der vil sige at være dansk og medborgere i  Danmark.