Af Finn Rudaizky (DF), medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune
I eftermiddag klokken 16.00, mødes beskæftigelses- og integrationsudvalget med Venstres borgmester Cecilia Lonning-Skovgaard, for at drøfte klager fra HK og DJØF, som på vegne af 2000 medarbejdere, har protesteret over borgmesterens afskedigelser samt borgmesterens helt “uacceptable personaledelse”. Klager, som borgmesteren i lang tid har pure afvist og betegnet som helt grundløse og som en personlig hetz mod hende.
Derudover har medarbejdere, som arbejder tæt på Cecilia Lonning-Skovgaard, sendt en fælles Whistleblower-klage til den københavnske “ombudsmand”, Borgerrådgiveren, som nu går ind i sagen. Medier og eksperters stigende undren og massivt pres på borgmesteren, har nu fået Cecilia Lonning-Skovgaard til at fortælle, at hun måske bør gå i personlig terapi og at hun måske har begået fejl.
Forud for dagens udvalgsmøde, har borgmesteren udbasuneret, at udvalget vil få en orientering. Ja, det er netop hvad, S, EL, de radikale, SF, Alternativet, K og DF har bedt om. Hun har bare “glemt” at sætte det på dagsordenen som selvstændigt punkt. Det betyder, at politikerne ikke kan stemme om borgmesterens håndtering eller om hvad man ønsker, at der skal ske. Det hele foregår på et lukket møde. Der vil hverken være medarbejderrepræsentanter eller HK eller DJØF på mødet. Så jeg frygter en noget ensidig fremstilling af de alvorlige problemer. Det kan de mange samvittighedsfulde medarbejdere ikke være tjent med. Derfor har jeg nu på vegne af Dansk Folkeparti, rejst hele sagen, på det næste møde i Borgerrepræsentationen, den 3. marts.
I DF er der total fokus på medarbejdernes trivsel. Og det følger vi til dørs. Vi vil som politikere, slet ikke blande os i, hvilken form for terapi, som borgmesteren har brug for. DF’s mål er, at vi ikke længere, skal have medarbejdere, som får nervøse trækninger, ved at arbejde i Venstre-borgmesterens forvaltning. Det kan vi som arbejdsgiver og kommune, slet ikke leve med. Man kan godt komme i tvivl, om Cecilia Lonning-Skovgaard kan løse de mange problemer. Jeg tror nemlig, at man kun kan løse problemer, hvis man rent faktisk ser dem.
Spørgsmålet er, om et utraditionelt forslag kan hjælpe medarbejderne. Jeg ved godt, at politikerne ikke har ledelsesansvar. Men, kunne det mon alligevel tænkes, at mens borgmesteren bruger tid på terapi, at et tværpolitisk udsnit af politikere sammen med HK, DJØF og medarbejderrepræsenter, sætter sig sammen for at komme på seriøs talefod og for at komme med seriøse forslag til en varig løsning, med trivsel og arbejdsglæde ? DF drøfter gerne alle konstruktive forslag.
Medierne er tilsyneladende mere interesseret i at spørge om vores mening om tillid eller ej til borgmesteren. Det spørgsmål synes jeg man bør stille til Venstres gruppe i Borgerrepræsentationen. DF’s fokus er ikke en borgmester, men udelukkende hvordan vi kan hjælpe de 2000 medarbejdere.
