Dragør Kommune er på vej med en hjemsendelsespolitik for flygtninge, og kommunen har som en af de første besluttet, at flygtninge kun skal anvises midlertidige boliger. I flere af landets største kommuner er der til gengæld gjort lidt eller intet for at gennemføre paradigmeskiftet
20 dage efter at paradigmeskiftet i udlændingepolitikken blev vedtaget i Folketinget den 21. februar, havde Dansk Folkeparti i Dragør Kommune en sag på dagsorden i Social- og sundhedsudvalget. Partiet foreslog, at der skulle laves en hjemsendelsespolitik i Dragør Kommune, og 14 dage senere var forslaget vedtaget i kommunalbestyrelsen. Af et flertal bestående af DF, Socialdemokratiet, Venstre og Konservative.
Dermed er Dragør en af de første kommuner i landet, der er ved at gøre paradigmeskiftet til virkelighed. Dét paradigmeskifte, som Dansk Folkeparti fik med i finanslovsaftalen, og som er vedtaget af Regeringen, DF og Socialdemokratiet.
Paradigmeskiftet er en stribe lovændringer, der flytter fokus i udlændingepolitikken fra integration til midlertidighed og hjemsendelse. En af lovændringerne handler om, at flygtninge mister retskravet på en permanent bolig og i stedet skal anvises midlertidige boliger. Den ændring gennemføres nu i Dragør. Her vil flygtninge fremover kun få anvist en bolig i nogle midlertidige pavilloner, der er opført, med 50 boliger.
”DF fik allerede for fire år siden gennemført, at halvdelen af de boliger, som kommunen kan anvise, skal bruges til boligsociale formål. På det tidspunkt havde vi ingen lejligheder at tilbyde folk, der var kommet i socialt uføre og manglede en bolig, fordi de gik til flygtninge. Nu bliver det så alle boliger, vi kan anvise, der kan bruges til boligsociale formål. Flygtninge anvises kun i pavillonerne,” fortæller Morten Dreyer, der sidder i Dragør kommunalbestyrelse for Dansk Folkeparti.
Paradigmeskiftet ignoreres i store byer
Mens Dragør nu arbejder aktivt med paradigmeskiftet, går det noget langsommere i andre kommuner. Berlingske skriver i dag, at paradigmeskiftet ignoreres i landets største byer. Aarhus Kommune skriver eksempelvis i en mail til Berlingske, at man fortsætter ”som hidtil med at anvise permanente boliger til flygtninge i det omfang, de har økonomi til at betale huslejen. Hvis der er begrænset betalingsevne, anvises der en midlertidig bolig, indtil betalingsevnen er bedre”.
I Københavns Kommune skal Borgerrepræsentationen til august behandle en sag om, hvorvidt flygtninge skal anvises permanente eller midlertidige boliger. Derudover er der ikke lavet nogle nævneværdige ændringer i kommunens politik, ud over at jobcentermedarbejdere er gjort bekendt med de nye betegnelser, f.eks. at integrationsprogrammet nu hedder et ”selvforsørgelses- og hjemsendelsesprogram”.
Susanne Hedlund, socialdemokratisk medlem af Borgerrepræsentationen, siger til Berlingske, at hun ”ikke mindes” at der har været diskussion om paradigmeskiftet.
”I så fald er det gået hen over mit hoved. Jeg har selvfølgelig hørt om paradigmeskiftet, men kun som diskussioner i Folketinget og som dét, der fik DF med i finansloven,” siger hun.
I Odense er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal arbejder med implementering af loven, og fra Esbjerg lyder det, at der fortsat anvises både midlertidige og permanente boliger.
“De svigter deres boligsociale opgave”
Fra Dragør undrer Morten Dreyer sig over, at de store byer ikke gør mere:
”Jeg synes disse kommuner glemmer det boligsociale formål. Der er en masse mennesker, som man ikke vil kunne anvise en bolig, hvis de kommer i klemme på grund arbejdsløshed, sygdom eller skilsmisse, fordi man bruger boligerne til flygtninge. Det er et skisma, om man skal sikre boliger til de borgere, der måske har boet i kommunen i 30-40 år og får et boligsocialt behove, og så flygtninge,” siger Morten Dreyer til ditOverblik.
Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen er ærgerlig men ikke overrasket over, at kommunerne ikke er kommet videre med paradigmeskiftet:
”Det er ikke tilfredsstillende, men heller ikke overraskende. I Dansk Folkeparti er vi vant til, at alle mulige instanser modarbejder det, som vi får vedtaget på Christiansborg, når det handler om en stram udlændingepolitik,” siger han til Berlingske.
