Halvdelen af alle registrerede bandemedlemmer er på kontanthjælp eller andre offentlige ydelser. “Vi skal ikke være til grin for vores egne penge,” siger DFs retsordfører Peter Skaarup
Halvdelen af bandemedlemmerne i Danmark hæver kontanthjælp eller andre offentlige ydelser. Det viser et svar til DFs retsordfører Peter Skaarup fra Justistsministeriet.
I august 2020 var 1245 personer registreret som bandemedlemmer i Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED). Af disse har 610 personer fået offentlige ydelser i mindst én måned af 2020. Dét svarer til 49 procent af de registrerede bandemedlemmer, oplyser Justitsministeriet med Rigspolitiet som kilde.
Tallene kaldes “helt vilde” af Peter Skaarup, og Dansk Folkeparti vil nu foreslå, at kassen smækkes i for bandemedlemmer. På DFs årsmøde i weekenden, sagde Peter Skaarup:
“Det er vanvittigt, og derfor foreslår DF, at er man bandemedlem, så afskæres man fra at modtage offentlige ydelser. Basta! Vi skal ikke være til grin for vores egne penge, og banderne og deres medlemmer skal have med grovfilen hver evig eneste gang, de stikker næsen frem,” sagde han.
“Banderne og deres medlemmer skal have med grovfilen hver evig eneste gang, de stikker næsen frem”
Peter Skaarup, retsordfører (DF)
Hver fjerde bliver væk
Peter Skaarup har også spurgt Justitsministeriet om, hvor mange af bandemedlemmerne, der overholder reglerne om fremmøde og aktivering, når de får kontanthjælp. Dét er der ikke samlet tal for. Men Justitsministeriet har fra Københavns Kommune fået oplyst, at der lige nu er 68 personer, der er omfattet af en særlig aktiveringsindsats for ledige borgere med banderelation. Af disse har 25 procent en såkaldt “skærpet sanktion” på grund af “gentagende manglende fremmøde uden lovlig grund”. Sanktionen betyder, at de kun får udbetalt kontanthjælp de dage, hvor de møder op på jobcenteret eller i deres aktiveringstilbud.
“Det bekræfter vores indtryk af, at det kan lade sig gøre at undslå sig aktivering. Så længe de her personer er på offentlig forsørgelse, så må det mindste, vi kan kræve, være, at de stilles på lige fod med alle andre borgere. Det går ikke, at man har en særlig stilling som følge af sit bandemedlemskab,” siger Peter Skaarup i en kommentar til BT.
Situationen er den samme i Odense. Her har kommunen oprettet en specialenhed for ledige med banderelationer. Enheden tæller pt. 47 personer, og 12 af disse møder ikke op til samtaler eller aktivering. Kommunen oplyser i et svar til Justitsministeriet, at de pågældende mister deres ydelser, hvis de fortsætter med at blive væk fra den følgende 1. og én måned frem.
