Af Martin Henriksen (DF). Medlem af hovedbestyrelsen. Kandidat til Folketinget i Sjællands Storkreds
Efter et anderledes, men veloverstået årsmøde i weekenden kan vi DF’ere med stolthed se tilbage på 25 års partihistorie.
For mit vedkommende skal der lyde en stor tak til medlemmerne ude i de forskellige kredse. Og det er naturligvis også på sin plads at sige tillykke til Carl Christian Ebbesen og Peter Kofod med valget til hovedbestyrelsen. Også tillykke til Rene Danielson med suppleantposten. Vi har herudover også rykket rundt på nogle af de andre poster internt i partiet, så Poul Lindholm træder tilbage som partisekretær, og fortsætter som seniorkonsulent. Ny partisekretær er Steen Thomsen.
Til årsmødet fik vi altså både plads til den gamle garde og til fornyelse. Jeg tror personligt, at det er vigtigt med en balance mellem de gamle dyder og det naturlige ønske om partifornyelse. Vi skal dog passe på med at vi i vores ivrer for at redde partiet ikke kommer til at smide alt det gamle ud, som jo trods alt har bidraget til flere valgsejrer igennem tiden.
Det er mit oprigtige håb, at Dansk Folkeparti kommer stærkt igen med klare politiske budskaber. Men desværre, så overskygges de politiske initiativer alt for ofte af alt muligt andet, hvilket indlysende er skadeligt for vores parti og for den altafgørende skæbnekamp for fædrelandet.
Jeg synes helt oprigtigt, at de fleste DF’eres trofasthed og loyalitet i denne svære situation for partiet er prisværdig og beundringsværdig, men det overskygges alt for ofte af magtkampe og intern uenighed, eller af noget, som det er for nemt for medierne at udlægge som intern uenighed. Det bliver vi simpelthen nødt til at bevæge os væk fra.
Vi skal ikke gøre det alt for nemt for medierne at tegne et bestemt billede af partiet, for uanset mindre uoverenstemmelse om den strategiske kurs, så er det vigtigste lige nu intern ro og ikke mindst klare, kontante politiske budskaber udadtil.
Derfor håber og tror jeg på, at vi kan stå det igennem ved at stå sammen, for så på et tidspunkt at komme styrket ud på den anden side.
Som en, der er kommet til senere i Dansk Folkepartis historie og som ikke var med til at stifte partiet, er det sådan set nemt nok for mig at erklære mig enig i, at vi skal have fornyelse. Så det har jeg hermed erklæret mig enig i. Vi skal naturligvis forny os på en række områder.
Men jeg vil også gerne understrege, at vi ikke skal forny os væk fra den partikultur, som i den tid, hvor jeg har været med, har defineret partiet på en sund måde. Vi skal ikke glemme dem, der har bygget partiet op, og vi skal ikke glemme de gode gamle dyder som loyalitet overfor sagen og overfor partiet. Den slags dyder skal vi tværtimod fastholde.
Det er den balancegang, som partiet skal ramme. Balancen mellem de gamle dyder og de nye ideer. Jeg ønsker alt det bedste til Dansk Folkeparti. Danmark har brug for vores parti, men jeg mener også at tiden er inde til at der kommer ro på nu. Vi kommer ikke til at vende udviklingen, hvis det indtryk vi giver udadtil er at der fortsat er interne magtkampe om det ene og det andet. Det gider vælgerne heller ikke.
Der er allerede på det organisatoriske plan gennemført flere ændringer bl.a. oprettelsen af et nyt Tillidsmandsforum. Nu bør tingene have ro og mulighed for at fungerer i en periode, før vi eventuelt finder på nye ting. De nye elementer skal også passe ind sammen med en organisation, der er over 25 år gammel. Fundamentet skal ikke rives ned i fornyelsens navn, for fundamentet består af en god portion fædrelandskærlighed og af mange gode folk ude i landet og generelt i organisationen.
Så jeg vil gerne appellere til intern ro, til knivskarpe politiske budskaber udadtil og en balancegang mellem det gamle og det nye. For vi kan kun lykkedes med at bygge nyt, hvis bygger det på et solidt eksisterende fundament.
