Dansk Folkeparti og SF stiller fælles krav til regeringen, efter at en aftale om seniorpension fra 2020, er blevet annulleret i det nye finanslovsforslag
Af Nicklas Jensen Plum
Dansk Folkeparti og SF stiller nu et fælles krav til de kommende finanslovsforhandlinger. De to partier kræver, at regeringen skal holde fast i udvidelsen af seniorpensionen, som det blev besluttet i 2020, men som senere er blevet skrottet af SVM-regeringen.
Udvidelsen vil DF og SF finansiere ved at de såkaldte energimellemhandlere skal betale et ny samfundsbidrag. En energimellemhandler køber strøm og sælger det videre til energikoncerner. De betaler ikke ekstra skat i perioder med ekstra store gevinster, men det bør de gøre, mener DF og SF.
”Der er jo nogle mellemhandlere inden for energisektoren, der virkelig har lavet enorme overskud i de her år, hvor energiregningerne har været meget høje. Vi foreslår, at de penge specifikt går til nedslidte,” siger Morten Messerschmidt til DR.dk.
Der har tidligere været tanker om en lignende skat, men regeringen havde problemer med at lave en konkret model for skatten. Morten Messerschmidt og Pia Olsen Dyhr mener dog ikke, at man behøver at vente på en ny model, og de opfordrer regeringen til, at man kan kopiere konceptet fra Arne-pensionen, hvor bankerne betaler et samfundsbidrag.
SVM annullerer aftale fra 2020
I 2020 aftalte Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten at bruge 450 millioner kroner på en udvidelse af seniorpensionen fra 2024, så personer, der kan arbejde op til 18 timer om ugen, kan komme på seniorpension. I dag er grænsen 15 timer. Med den aftale ville 1.000 personer ekstra kunne komme på seniorpension, men den udvidelse har regeringen aflyst med det nye finanslovsforslag.
Ifølge Socialdemokratiet er der efter valget, ikke længere flertal for aftalen.
Men det er et dårligt argument, mener dMorten Messerschmidt og Pia Olsen Dyhr. De argumenterer for, at der i så fald heller ikke vil være et flertal bag Arne-pensionen, som var en del af samme aftale i 2020.
Ifølge beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen, er en lempelse af reglerne ikke hensigtsmæssig, da der er en højere tilgang til seniorpensionen, end forventet.
Beskæftigelsesministeriet har desuden opjusteret deres forventninger til, hvor mange der ville gå på seniorpension, med 12.000 ekstra personer.
Regeringen er åben for trepartsforhandlinger om tilbagetrækning, men har endnu ikke indkaldt til dem endnu.
