DF-formand om uforståeligt svar fra minister: “Det er næsten tragisk”

0
4548
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde underlader behændigt at svare på Morten Messerschmidts spørgsmål om fratrædelser til kommunale topchefer. I stedet har hun sendt et langt og bureaukratisk svar. Arkivfoto: Carsten Lundager

Morten Messerschmidt har stillet indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde et simpelt spørgsmål om milliondyre fratrædelser til kommunale topchefer. Men ministeren sendt et langt og uforståeligt svar, der ikke svare på spørgsmålet

“Godaw mand økseskaft”.

Sådan står der IKKE i et svar fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) til Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt. Men det er tæt på.

DF-formanden har fået et svar fra Sophie Løhde, der er så langt, bureaukratisk og uforståeligt, at han overfor Sjællandske kalder det “næsten tragisk”.

“Ministerens svar er jo næsten tragisk, for hun svarer jo ikke på mit spørgsmål, men kaster sig ud i et paragrafrytteri af en anden verden,” siger Messerschmidt.

Det er et spørgsmål om de mange millioner, som kommuner bruger på fratrædelse til fyrede topchefer, der har udløst det DJØF’iske volapyk fra ministeren.

Sjællandske har afdækket, at 15 sjællandske kommuner fra 2017 til 2022 har brugt lidt over 80 millioner kroner på topchefer, de har fyret, og det har fået Morten Messerschmidt til at stille følgende spørgsmål til Sophie Løhde:

”Mener ministeren, at det er rimeligt, at en række kommuner i øjeblikket er ved at gennemføre besparelser på en række velfærdsområder, samtidig med at de selvsamme kommuner bruger mange millioner på at afskedige kommunale topchefer, og vil ministeren skride ind over for dette og ændre den gældende praksis?”.

Langt svar – men ikke på spørgsmålet

Det såkaldte §20-spørgsmål blev stillet den 11. september, og man skulle mene, at ministeren kan give et enkelt svar, nemlig ja eller nej.

Men så let ser verden ikke ud fra et ministerium. Indenrigs- og sundhedsministeren – eller hendes embedsmænd – har sendt et svar, som selv efter flere gennemlæsninger lyder uforståeligt og som ikke svarer på DF-formandens spørgsmål.

Som Morten Messerschmidt siger til Sjællandske:

“Spørgsmålet er jo meget simpelt: finder ministeren det rimeligt eller ej, at kommunerne brænder eksorbitante beløb af på fratrædelsesordninger til chefer i stedet for på den kommunale velfærd særligt i tider hvor kommunerne vil skære på velfærden. Det svarer hun ikke på, ligesom hun åbenbart ikke vil gribe ind overfor ødselheden på de kommunale chefgange,” siger han – og fortsætter:

“Jeg er helt med på, at chefkontrakter bliver forhandlet, men hvorfor ikke bare træffe en beslutning om, at man ikke betaler godtgørelser, men alene holder sig til de almindelige regler for opsigelser”.

“Spørgsmålet er jo meget simpelt”

Her ministerens DJØF-svar

Du skal selvfølgeligelig ikke snydes for ministerens svar, så det følger her:

“Før sommerferien indgik regeringen en aftale med KL om kommunernes økonomi for
2024. Vi har her aftalt at løfte den kommunale serviceramme med 2,4 mia. kr. til bl.a.
at dække den demografiske udvikling med flere ældre og børn. Samtidig var aftalen
økonomisk ansvarlig og under hensyntagen til den høje inflation.

Desuden har 20 kommuner fået tildelt særtilskud på i alt 734 mio. kr. for 2024, idet
særtilskudspuljen er blevet ekstraordinært forhøjet med 350 mio. kr. for vanskeligt
stillede kommuner.

Herudover kan jeg – som tidligere oplyst i forbindelse med besvarelse af S 467 – oplyse, at bestemmelser om løn- og øvrige ansættelsesforhold for personale i kommunal tjeneste skal godkendes af Kommunernes Lønningsnævn. Det fremgår af § 67 i lov om kommunernes styrelse. Kommunernes Lønningsnævn godkender som led heri forhandlingsresultater vedrørende indgåelse af overenskomster og aftaler og generelle bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, forinden disse kan træde i kraft, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 648 af 17. maj 2022 om Kommunernes Lønningsnævn.

For personale i kommunal tjeneste vil der ikke kunne fastsættes løn- og ansættelsesvilkår, der ikke har hjemmel i de ovennævnte bestemmelser mv., som er godkendt af
Lønningsnævnet. Lønningsnævnet kan dog give en kommune samtykke til særligt begrundede undtagelser herfra, jf. § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 648 af 17. maj 2022
om Kommunernes Lønningsnævn.

Det er således et af ministeren uafhængigt nævn, der godkender de overenskomstfastsatte og øvrige fastsatte løn- og ansættelsesvilkår for kommunalt ansatte.

Jeg kan endvidere oplyse, at vilkårene for ansættelse af kommunaldirektører, der er ansat på kontraktvilkår, er fastsat i rammeaftale om kontraktansættelse af chefer, der er indgået mellem KL, Djøf, Forbundet Arkitekter og Designere, HK Kommunal, Ingeniørforeningen (IDA) og Lærernes Centralorganisation. Rammeaftalen er senest fornyet pr. 1. april 2021 som rammeaftale 30.02, O.21. 

Sophie Løhde”